Kortlægning: Fluorstoffer er overalt

24. februar 2012 kl. 10:137
Imprægnering, regntøj, maling, voks og slip-let-pander er blot nogle af de produkter, der indeholder fluorforbindelser.
Artiklen er ældre end 30 dage

Polyfluorerede stoffer findes i mange af de produkter, de fleste af os er i kontakt med hver dag. Det viser en kortlægning udført for Miljøstyrelsen af Force Technology i 2008.

Inden vi begynder opremsningen, så lad os lige starte med det produkt, som i kortlægningen kom ud med den højeste koncentration: Et norsk skivoks-fabrikat bestod stort set udelukkende af persistente fluorstoffer.
For de fleste danskere kan det være ligegyldigt, men i samme boldgade er der varierende indhold af fluorstoffer i voks til at polere både bil og gulve med.

Også maling, som skal tåle kraftig rengøring, kan indeholde fluorstoffer, og det samme kan rengøringsmidlerne for øvrigt.

Pia Brunn Poulsen fra Force Technology så er den største kilde ud over fødevarerne imprægnering. Alle typer af imprægneringsmidler kan indeholde persistente fluorstoffer, men forbrugerne er mest udsat, hvis de køber en spray til holde vandet ude af sko og tøj og sprøjter den på selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig skal man dog være klar over, at både møbler, tæpper og tøj kan indeholde fluorstoffer fra fabrikken. Et særligt kapitel er regntøj, hvor mange fabrikater indeholder stofferne. Koncentrationen kan variere voldsomt.

Det er også velkendte, at slip-let-pander, bedst kendt fra varemærket Teflon, kan indeholde fluorforbindelserne. De franske fødevaremyndigheder konkluderede dog i en rapport fra 2009, at afsmitningen til fødevare er så lille, at den er uden helbredsbetydning.

Ifølge den hollandske professor Pim de Voogt er fødevarer den største kilde til de fluorstoffer, der kommer ind i kroppen på os. Men derfor kan vi ikke ignorere de andre kilder, vi slæber ind i hjemmet, understreger Pia Brunn Poulsen.

»Vi påvirkes også af de fluorstoffer, der findes i produkter såsom gulvtæpper og sko. Stofferne migrerer fra produkterne til støvet i indeklimaet,« understreger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hvad der er den største kilde til fluorstofferne i indeklimaet og i miljøet i det hele taget, er ikke klarlagt, tilføjer hun.

Force Technology havde ekstremt svært ved at skaffe sig nøjagtige oplysninger om indholdet af fluorstoffer i forskellige typer af produkter. Der er kun i nogle tilfælde pligt til at anmelde brugen af dem, og de fleste virksomheder ønskede ikke at give oplysninger.

»Det er meget begrænset, hvad man kan få af vide om de her stoffer, da stofferne ifølge dansk lovgivning kun skal anmeldes, hvis de forekommer i farlige kemiske produkter, såsom imprægneringsspray - ikke hvis de forekommer i almindelige forbrugerprodukter såsom tøj og gulvtæpper,« konstaterer Pia Brunn Poulsen.

Rapporten endte derfor med at estimere forbruget i Danmark til mellem 14 og 38 ton årligt.

7 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
7
14. marts 2013 kl. 10:04
mere sikkert at bo i en jordhule...

Niels Terp, du har helt sikkert fat i den lange ende... Dog vil jeg irettesætte dig og sige, at det absolut ikke er sikkert at bo i en jordhule! Man bliver jo gasset af radon døgnet rundt og har ingen mulighed for en effektiv radonsikring, når nu alle de materialer man normalt bruger til dette, jo indeholder de livsfarlige flourforbindelser... DET er deprimerende :-D

6
Indsendt af Niels Terp (ikke efterprøvet) den fre, 02/24/2012 - 18:00
Re: Obligatorisk læsning

Jeg synes kommentarerne ovenfor bærer præg af at skribenterne ikke har læst det obligatoriske pensum i debatten.

Jeg synes snarere at det tyder på, at artiklens forfatter ikke har læst på lektierne.

Voks til ski, maling, rengøringsmidler, imprægneringsmidler til tøj og sko (som man sprøjter på sig selv !) møbler, tæpper, tøj, regntøj og stegepander rodes sammen i een pærevælling, uden at det bliver "forurenet" med een eneste faktuel oplysning.

På den dåse silikonespray jeg bruger til mine sko, står der en tydelig advarsel mod kontakt med huden, og man tilråder kun udendørs brug. Hvordan nogle kunne finde på at spraye sig selv med den slags, står hen i det uvisse.

Hvis man gør det med maling på spraydåse, risikerer man at blive malet i en unaturlig kulør. Så lad os forbyde maling !

Min stegepande var ligeledes forsynet med en advarsel om at den ikke må overophedes. Hvis man gør det alligevel får man sikkert en pæn dosis polyflourerede stoffer indenbords. Så lad os forbyde Teflonstegepander. Nej, lad os forbyde ALLE stegepander, hvis de overophedes risikerer man jo dannelsen af kræftfremkaldende stoffer i bøfferne.

Husk også ikke at tage regntøj på når det regner, eller almindeligt tøj når det ikke regner.

Lad være med at imprægnere dine sko - du lægger alligevel ikke mærke til at du bliver våd om fusserne, når du ikke har regntøj på alligevel.

Lad være med at male dit hus, og lad være med at møblere det. I det hele taget er det mere sikkert at bo i en jordhule.

Det er præcis denne type artikler som baserer sig på et opkog af en eller anden undersøgelse, som bliver strikket sammen tilsyneladende uden at den pågældende journalist har blot en basal viden om hvad det handler om, der en gang imellem kan gøre Ingeniøren til deprimerende læsning !

5
24. februar 2012 kl. 17:33
Obligatorisk læsning

Jeg synes kommentarerne ovenfor bærer præg af at skribenterne ikke har læst det obligatoriske pensum i debatten.

Det kan I hurtigt rette op på her:

https://ing.dk/artikel/124228-mademballage-af-papir-og-pap-er-fyldt-med-miljoegift https://ing.dk/artikel/124217-dtu-kemiker-saadan-tjekker-du-selv-for-fluorstoffer-i-emballagen

Til de dovne kan jeg afsløre, at man med flourstoffer primært mener: "perfluorerede kulstofkæder" og eventuelt "polyfluorerede ethere" (som er under mistanke, men ikke er velundersøgte). Under ét kaldet polyflourerede stoffer eller blot flourstoffer, selv om det giver anledning til en række misforståelser.

4
Indsendt af Niels Terp (ikke efterprøvet) den fre, 02/24/2012 - 14:00
"Mærkelig" kemi

Den flour der er i tandpasta, er der jo altså som flour[b]forbindelser[/b].

Flour som grundstof er ganske rigtigt voldsomt giftigt. Flour er i samme hovedgruppe som Klor, som også er giftigt, og blev anvendt som giftgas under 1. verdenskrig.

Et andet yderst ubehageligt grundstof er Natrium, det skal opbevares i petroleum, hvis det kommer i kontakt med vand, bryder det straks i brand !

Men hvis man lader klor og natrium reagere med hinanden (ikke tilrådeligt i hjemmet !) får man Natriumklorid - almindeligt køkkensalt !

Andre ubehagelige forbindelser er Natriumhydroxid (natronlud) som er stærkt basisk og ætsende - bliver f.x. brugt i afløbsrens. Og Saltsyre, det kender de fleste også som stærkt ætsende. Men hvis man blander de to væsker sammen (langsomt!) kan man sagtens slippe godt fra at drikke det - det bliver til almindeligt saltvand.

Generelt kan man ikke sige noget - eller særlig meget - om et stofs farlighed, ud fra de grundstoffer der indgår.

3
24. februar 2012 kl. 13:58
Re: Flour i tandpasta???

Fluor i tandpasta er som natrium fluorid (NaF).

Det kommer alt sammen an på hvordan F er bundet. HF er f.eks. en ekstrem stræk syre, mens NaF faktisk er et salt og i sammenligning "ufarlig". Koncentrationerne (som det alt sammen handler om) for fluortandpasta ligger omkring 2000-3000 ppmv i DK - og noget skal der jo til at holde tænder fri for huller.

2
24. februar 2012 kl. 13:48
Flour i tandpasta???

Det er kendt, at flour er en meget stærk cellegift, men hvordan med den flour, der er i tandpasta, som vi endda putter i munden og bringer i nær kontakt med mundens slimhinder???

1
24. februar 2012 kl. 13:43
Ja, fluor kan forekomme i teflon...

Det er også velkendte, at slip-let-pander, bedst kendt fra varemærket Teflon, kan indeholde fluorforbindelserne

Tjaa, nu er teflon (polytetrafluoroethylene) jo som bekendt primært bestående af fluor, så det burde ikke være nogen overraskelse.

Kan der menes fluor, som ikke er en del af polymer-"backbonet"?