Tidligere på ugen fremkom regeringens tech-ekspertgruppe med 13 anbefalinger, der i en dansk kontekst går overraskende langt i at ville regulere den indflydelse og magt, som især amerikanske tech-giganter har over vores demokrati, data og børn.
Hvad der var endnu mere overraskende var den modtagelse, som anbefalingerne fik fra regeringen. Den labbede techkritikken og dermed forslagene i sig med en sjælden glubsk appetit. Og her stopper den eftertænksomme læser op og spørger sig selv: Men er det ikke netop i Danmark, at vi har lukket big tech ind i klasselokalet, Forsvaret og forvaltningen uden at kny?
Jo, og derfor desto mere er det værd at bemærke, at regeringen altså nu bakker om kontante forslag som: Nej til datahøst, stop for algoritmisk profilering med persondata og aldersgrænser for sociale medier. Og for det fortjener regeringen ros. Efter et årti med sniksnak, Snowden-afsløringer, Cambridge Analytica-skandale, Frances Haugens-whistleblowing og en kaskade af demokratiske udfordringer forårsaget af big techs lemfældige og til tider skrub ulovlige omgang med vores personlige data, så træder en dansk regering i karakter. Man kan altid være uenig i enkelte af anbefalingerne, og der findes skam også andre men’er, som vi kommer til senere, men her markeres trods alt en skarp streg i sandet.
Man kunne måske havde forudsagt, at Frederiksen & Co. var klar til at trykke på speederen, da statsministeren fra Folketingets talerstol med sin mobiltelefon i hånden erklærede, at politikerne havde overladt en generation til »sig selv og den der skærm, og det tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af«.
»Vi skal regulere børn og unges skærmforbrug langt mere, vi skal passe bedre på dem, og skærmene skulle aldrig være kommet ind i skolerne,« fulgte Frederiksen op med.
Virkelighedens banale test er selvfølgelig, om regeringen nu omsætter de svulstige ord til handling. På aldersgrænsen for børn har regeringen allerede erklæret, at den vil spille ud hurtigt med et forslag, der kræver forældresamtykke eller aldersverifikation.
Den sidste del kan blive svær, da der velsagtens findes mange måder at bekræfte alder såsom MitID, men kunsten er at håndhæve en aldersgrænse, uden at big tech eller staten kan kortlægge vores adfærd og bevægelser på vores devices yderligere. Og netop derfor er MitID på forhånd afskrevet som løsning. Al fornuft tilsiger, at vi skal have verifikation frem for identifikation.
Tech-ekspertgruppen nævner den kommende fælleseuropæiske wallet-løsning eIDAS og Yoti, der udbyder ansigtsgenkendelsesværktøjer og anvender kunstig intelligens til at estimere alder, som muligheder til netop verifikation. Sidstnævnte bruges blandt andet af pornohjemmesider og er ved at blive udrullet på flere af Metas tjenester.
Men vi gør klogt i at bevare en sund skepsis over for ansigtsgenkendelse. Den teknologi kan i de forkerte hænder eller sammenhænge skabe et helt nyt sæt problemer af udnyttelse. Bare spørg de kinesere, som ikke ønsker at gå i takt med kommunistregimet.
Regeringen kan også få sit hyr, hvis den vil sætte en stopper for big techs datahøst og profilering. Netop målretning med persondata var på bordet, da EU forhandlede Digital Services Act, men qua heftig tech-lobbyisme og et forskelligt syn på brug af persondata på tværs af Unionen, så materialiserede den del sig netop ikke i forbrugerbeskyttelsen.
Ivrige tunger fortæller, at Danmark i 2025 vil gøre opgøret med big tech til en af overskrifterne for vores EU-formandskab, hvilket på sin vis er forbilledligt, men al den stund, at vi stadig oplever en ekstrem tilfældig og til tider indifferent håndhævelse af GDPR på tværs af Europa, så er det svære odds, en dansk regering er oppe imod, hvis den vil tage det helt grundlæggende opgør med big techs forretningsmodel.
Herfra ønskes regeringen bon voyage med at skabe nationale og europæiske regler for big techs skalten og valten med vores demokrati og brugerdata. Men en lille stemme i baghovedet minder om, at tidligere regeringer har nedsat hobevis af disruptionråd, tech-tænketanke, digitaliseringsråd og affødt indtil flere digitaliseringsstrategier, men disse har det med at gå i glemmebogen. Og regeringen ved desuden, at mange af tech-ekspertgruppens anbefalinger har en svær gang på Bruxelles’ bonede gulve.
Vi får se, hvilke forslag der forbliver fugle på taget, men regeringen har erkendt, at tech er politisk på allerøverste hylde i det 21. århundrede. Ved siden af klimadagsordenen, som heller ikke kan løses alene hjemme i lille hyggelige Dannevang.
/ PBN
