I en tid med afgørende teknologivalg:
Leder
Stoppet for russisk gas har sammen med klimakrisen sat udviklingen af en bæredygtig energiforsyning på speed. Aldrig før har man diskuteret og kæmpet så intenst om, hvilke teknologier der skal erstatte olie og gas. En udvikling af det elektrificerede samfund med eldrevne køretøjer og varmepumper ligger lige for, men debatten raser eksempelvis om, hvorvidt forsyningen udelukkende kan baseres på vind og sol, eller om mere atomkraft og biomasse er nødvendig.
Spørgsmålene tårner sig op. Skal vi satse på grøn brint som brændsel i industri og tog eller på en viderebearbejdning til flydende brændstoffer til fly, skibe og tung landtransport? Er pyrolyse eller termokemisk proces- sering af flis, halm og slam fremtidens bæredygtige flydende brændsler? Er udbygning med biogasanlæg et godt redskab til at gøre landbruget klimavenligt – og er atomkraft og træpiller bæredygtige energiformer til produktion af strøm og varme? Svarene er komplicerede, og forskerne spiller en stor rolle i ikke bare at udvikle og modne teknologierne, men også i at oplyse offentligheden og rådgive politikere og investorer.
Betydningen af forskernes udmeldinger om f.eks. biomasse, atomkraft eller PtX kan være stor. Ikke alene som grundlag for politikernes beslutninger, men også for den almene stillingtagen i befolkningen – for ikke at tale om investorernes interesse og selskabernes aktiekurser. Det sidste har stadig større betydning for en energiindustri, både den fossile og den nyere bæredygtige, der har udviklet sig milevidt fra situationen med idealister fra 1970’erne, der byggede vindmøller på Tvind. I dag er også den grønne del af branchen præget af mastodonter med meget store forretninger og kapitalinteresser.
Med ovenstående problematik for øje er det bemærkelsesværdigt – som klimaaktivister fremfører i et debatindlæg i Information i denne uge – at halvdelen af pladserne i advisory board’et ‘Steering Committee’ for DTU Offshore Center er besat af folk fra det franske, multinationale energiselskab TotalEnergies. Centret er finansieret af TotalEnergies, Noreco Oil og Nordsøfonden, hvoraf førstnævnte er en af verdens mest CO2-udledende virksomheder. Endelig har centret ti forskningsprogrammer, hvoraf syv ifølge debatindlægget fokuserer på at optimere udvindingen af gas og olie.
Der er ingen grund til generelt at betvivle, at DTU – og andre universiteter – bedriver forskning, der er fri og uafhængig af partsinteresser. Og det skal også slås fast, at det er afgørende med solid privat finansiering af forskningen, ligesom tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv fremmer Danmark som stærk vidensøkonomi. Men der er alligevel god grund til at genbesøge et dokument fra interesseorganisationen Danske Universiteter, som blev udgivet for knap to år siden oven på skandalen om oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet, hvor Danish Crown havde haft direkte indflydelse på forskningen. I dokumentet stadfæstes en række overordnede principper, der skal sikre, at universiteterne kan ‘forsyne samfundet og borgerne med ny viden og erkendelser’, og ‘gennem den uvildige forskning og rådgivning [kan] universiteterne skabe værdi for hele samfundet’.
Principperne indebærer bl.a. uvildighed, armslængde, transparens og ærlighed. Uvildighed indebærer, at forskningen ikke må være påvirket af bestemte interesser; armslængde skal sikre, at forskeren frit kan træffe fagligt korrekte beslutninger; transparens kræver, at alle led i forskningsprocessen er dokumenteret offentligt, så andre kan kontrollere den; ærlighed forudsætter, at alle relevante oplysninger lægges åbent frem.
For at undgå enhver unødig mistanke om problematisk indflydelse – hvad enten det er af politisk eller pekuniær karakter – bør universiteter og forskere underlægges et krav om gennemskuelighed i, hvem der finansierer deres virke. Ganske vist kan journalister og andre med en aktindsigt få oplysninger om finansieringskilderne frem. Og bevillinger fra udvalgte store fonde fremgår af universiteternes årsrapporter, f.eks. penge fra Novo Nordisk Fonden og Villum Fonden til eliteforskere på DTU, fra Lundbeckfonden til forskning i biomedicin på Aarhus Universitet og fra Poul Due Jensens Fond til forskning i bæredygtighed på Aalborg Universitet.
Der er bare langt herfra til fuld transparens over, hvem der finansierer landets universitetsinstitutter. På energiområdet er det særlig kritisk lige nu: Alene det, at der kan opstå tvivl om, hvorfor en bestemt professor er imod atomkraft, eller en anden anbefaler øget brug af træpiller, taler for, at forskernes finansieringskilder skal frem i fuldt dagslys. Åbenheden bør gælde på alle forskningsområder, således at offentligheden kan få indsigt i, hvem der f.eks. finansierer forskning i AI eller personlig medicin, som også er områder, der kan ligge store privatøkonomiske interesser bag.
Et yderligere argument for øget transparens er, at bevillingerne fra private fonde spiller en stadigt større rolle for universiteternes økonomi – siden 2011 er eksterne forskningsmidler steget med 31 procent. Risikoen for et potentielt problematisk afhængighedsforhold øges altså. Samtidig medfører de private midler en betydelig medfinansiering for de universiteter, der huser projekterne. Således binder de private midler en stadigt større del del af de frie forskningsmidler, og private fonde og virksomheder får også ad den vej en grundlæggende indflydelse på prioriteringen af dansk forskning. Også det taler for en øget transparens over for offentligheden. En sådan mission ligger i fuldkommen perfekt forlængelse af universiteternes primære formål om at være en grundsten i et frit og oplyst samfund.hm
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jeg må indrømme at jeg først troede at indslaget i #46 var sarkasme, og skal jeg være helt ærlig er jeg stadigvæk tvivl.... Så for at definere "de frelste" mener du så dem der ikke beriger facebook, nationen og andre medier med deres udokumenterede meninger?Ja, der var da godt nok en der sparkede døren op til ekkokammeret, det er efterhånden sjældent det sker, men sjovt at iagttage de frelstes forbløffelse når det sker 😉
Et symptom på et ekkokammer, er et fravær af fakta og en manglende evne til kritisk at fundere over viden og hvor den stammer fra, hvorved de samme fejlagtige synspunkter forstærkes i den sammesluttede gruppe, uden der sk r nogen revurdering eller kritisk stillingtagen.. Når man anvender indforståede udtryk blandt flere individer, kaldes det bare en gruppe...
Ja, der var da godt nok en der sparkede døren op til ekkokammeret, det er efterhånden sjældent det sker, men sjovt at iagttage de frelstes forbløffelse når det sker 😉En AJT'er med fuld plade
Et symptom på den lumre indelukkethed der hersker sådan et sted er når man skaber sit eget sprog, for hvem ude i det fri aner hvad AJT'er eller fossilbiler osv. er for noget, men det er nok kun toppen af isbjerget af vangforestillinger man danner sig når man afsondrer sig fra verden (jeg har da noteret mig at redaktionen ikke har påtalt #44, blot et eksempel på hvor langt ud nogle er kommet).
Mon ikke JV's bønnemøder kan opvise en tilsvarende samling sprogblomster😉
En AJT'er med fuld plade, klimabenægter, højreorienteret og ligegyldig overfor miljø.</p>
<p>Det sjove er når atomkraft skal lovprises er AJT pludselig mere grøn end Greta Thunberg
Jeg finder egentlig kombinationen af højredrejet/liberal politisk observans kombineret med ønsket om planøkonomi på energiområdet endnu mere paradoksal, grænsende til det skizofrene.....
Her taler jeg ikke specifikt Atju'er, men mere det generelle politiske landskab i DK, hvor både LA og NB tilsyneladende har fundet et ledigt standpunkt, hvor de vist ikke heeeelt at har tænkt tanken til ende 🙈.
En AJT'er med fuld plade, klimabenægter, højreorienteret og ligegyldig overfor miljø.Helt enig. De fleste NGOer er socialistiske organisationer. Socialister forsøger ALTID at nedbryde den bestående orden, for at skabe en revolutionær situtation, hvor de kan gribe magten.</p>
<p>Grønne organisationer beskrives bedst som vandmeloner.</p>
<p>Alle mediers lille darling Greta Thunberg er til ingens overraskelse sprunget ud som hardcore Marixist, hvis egentlige mål ikke er at rede klimaet, men at nedbryde den bestående orden for at skabe en revolutionær situtation, hvor de kan gribe magten.</p>
<p>Alexander Epstein bruger om miljøbevægelserne udtrykket de antihumane bevægelser. Nutidens fremherskende miljøbevægelser er måske endnu mere genocidal end andre socialistiske bevægelser.</p>
<p>Nutidens fremherskende miljøbevægelser har en hidtil helt uset foragt og had til mennesket som sådant.
Det sjove er når atomkraft skal lovprises er AJT pludselig mere grøn end Greta Thunberg.
Helt enig. De fleste NGOer er socialistiske organisationer. Socialister forsøger ALTID at nedbryde den bestående orden, for at skabe en revolutionær situtation, hvor de kan gribe magten.En ngo er som oftest en kamporganisation som man ikke kan forvente en neutral tilgang fra.
Grønne organisationer beskrives bedst som vandmeloner.
Alle mediers lille darling Greta Thunberg er til ingens overraskelse sprunget ud som hardcore Marixist, hvis egentlige mål ikke er at rede klimaet, men at nedbryde den bestående orden for at skabe en revolutionær situtation, hvor de kan gribe magten.
Alexander Epstein bruger om miljøbevægelserne udtrykket de antihumane bevægelser. Nutidens fremherskende miljøbevægelser er måske endnu mere genocidal end andre socialistiske bevægelser.
Nutidens fremherskende miljøbevægelser har en hidtil helt uset foragt og had til mennesket som sådant.
Jeg vil nu ikke anse Mette Gjerskov som et sandhedsvidne.
Portrætter af Mette Gjerskov kan give indtryk af, at hun er sådan én, der lidt spontant siger hvad hun mener. Er flere gange gået mod partilinjen. Noget andet er, hvad hun virkeligt brænder for og politisk agerer efter: https://www.altinget.dk/artikel/forhandlinger-om-luftforurening-er-gaaet-i-haardknude-radikale-i-frontalangreb-paa-regeringen. Dér minder hun vel om politikere flest. Borg-folk, der har mod og incitament til at gå imod miljøkikset pøbelvælde - i det her tilfælde 'retten' til at forurene byluften med brænderøg, og mobbe kritikere, kan vel tælles på en tømmerhånd. Den mangeårige ineffektive regulering af dette område må virke som en indirekte støtte og favorisering af brændeovns-brugere og -industri.
Nu handler Ing-artiklen om skjult finansiering af universitetsforskning inden for energi og grønne løsninger; hvor mit ærinde var at pege på andre mindst lige så effektive mekanismer til bias heraf. Som det slet ikke er nødvendigt at putte med.
Evt. kunne man løbende forske specifikt i art og mekanismer bag mulige 'bias' af både forskning og politiske valg inden for energi og miljø. Hvad sker, hvem står bag, hvordan finansieres det, hvad resulterer det i? Offentliggøre dette. Så alle er klædt bedre på til at forstå og træffe bedste beslutninger.
Jens Arne Hansen> som jeg læser dine indvendinger er din logik som følger:
1: De røde sataner siger, at indeklimaet er problematisk
2: De røde sataner lyver altid - det ER et ubestrideligt faktum
3: altså er der ingen problemer, og vi behøver derfor ikke sætte os ind i emnet eller læse rapporterne.
+ rygekabinen!Selv husker jeg hende for hendes kamp for beskyttelse af dovne og uansvarlige kæledyrsejere
Gad vide, om den er blevet 'demonteret'...den burde vel i grunden ha' sin plads på Arbejdermuséet? :)
Sjovt nok var det brændeovnsbrugerne, Mette Gjerskov udpegede som aggressorer, ikke?
Jeg vil nu ikke anse Mette Gjerskov som et sandhedsvidne.
Selv husker jeg hende for hendes kamp for beskyttelse af dovne og uansvarlige kæledyrsejere.
En ngo er som oftest en kamporganisation som man ikke kan forvente en neutral tilgang fra.
Sjovt nok var det brændeovnsbrugerne, Mette Gjerskov udpegede som aggressorer, ikke? (Hverken RGO, Brænderøgsforeningen eller forskere). Min egen erfaring over tid vil til aggressorerne lægge brugere af del andre livsstils-produkter, -producenter samt visse af deres rådgivere.
som man ikke kan forvente en neutral tilgang fra. Så når Realdania hyrer en ngo til sådan en undersøgelse så får de også den pågældende aktørs bias og kæpheste med i købet - måske er de 90% af undersøgelsen sober og god nok, men man kan ikke nære sig for lige at få det sidste tvist med, og det kunne man have undgået ved at benytte uvildige forskere.
Nu har jeg over rigtigt mange år set visse 'uvildige' forskere, rådgivere samt nøgleembedsmænd selektivt anbefale, at man specifikt erstatter ældre brændeovne med nyere brændeovne. Klistret på forskningsartikler eller myndighedsstof, der måske i øvrigt virkede neutral. Istedet for at pege på andre, væsentligt mindre forurenende opvarmningsformer eller helt undlade at anbefale specifikke produkter og anlægstyper. (Således et forbehold for min tidligere erklæring om luftforurenings-forskeres generelle uvildighed). Havde RGO gjort det samme, var de vel blevet båret på hænder og fødder af en del debattører(?).
Men hvorfor overhovedet hyre en ngo til at undersøge noget i offentlige institutioner?
Hvem ved, måske fordi samme NGO - i modsætning til rigtigt mange forskere - er god til at præsentere og formidle stoffet kort og enkelt. De har sådan en 'hands-on' konkret måde at gå til tingene på, der er intuitivt lettere at forstå.
Samme NGO synes hverken at være overvældende biased til fordel for snævre, økonomiske interesser eller eftergivende over for fx brændeknude-svingende pøbelvælde.
I øvrigt bidrager også Teknologisk Institut og Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til undersøgelsen.
Tak for linkene, SP, fx https://rgo.dk/wp-content/uploads/Delresul... Inde- og udeklimaet ved børneinstitutionerne trænger unægteligt til forbedring.
Fx de målte ekstremt høje ude-niveauer af ultrafine forbrændingspartikler, der er øget med ca. 16.000 % nær bålet (s. 11) og de udbredte flammehæmmere samt blødgøringsmidler. Taler for et fortsat (nok langt og sejt) opgør med befolkningens uvidenhed, en række livsstils-vaner, -forbrugerprodukter, de ansvarlige virksomheder og livsstilsmedier.
Men hvorfor overhovedet hyre en ngo til at undersøge noget i offentlige institutioner? En ngo er som oftest en kamporganisation som man ikke kan forvente en neutral tilgang fra. Så når Realdania hyrer en ngo til sådan en undersøgelse så får de også den pågældende aktørs bias og kæpheste med i købet - måske er de 90% af undersøgelsen sober og god nok, men man kan ikke nære sig for lige at få det sidste tvist med, og det kunne man have undgået ved at benytte uvildige forskere.Jens Arne Hansen ; den hadske smøre du fyrer af, afslører din uovertrufne uvidenhed.
Så du har sikkert ret i at TV2 ikke har fokuseret på alt det der formentlig er i orden, til gengæld trækker de det frem i lyset hvor man er gået over stregen!
Men det er desværre nok en udbredt uskik at tilllægge ngo'er en større autoritet end de fortjener!
Hvis man sætter sig lidt ind i rapporten - nok lidt grundigere end TV2s journalist (m.fl.) har gjort - erfarer man, at der er tale om en grundig undersøgelse af forskellige forhold vedr. indeklimaet i 30 institutioner."Rådet for grøn omstilling" havde fået øje på klimaet i børneinstitutioner, og havde taget kampen op mod det forkastelige i at der nogle steder var indrettet et bålhus hvor børnene havde mulighed for at hygge sig omkring et bål!
Realdania skriver på sin hjemmeside:
https://realdania.dk/nyheder/2022/12/ny-undersoegelse-af-indeklima-i-daginstitutionerRealdania har sammen finansieret undersøgelsen som led i foreningens indsats for at forbedre børns indeklima.
Jens Arne Hansen ; den hadske smøre du fyrer af, afslører din uovertrufne uvidenhed.
Sæt dig lidt ind i sagerne og dokumenter dine påstande. Du kan starte her med den udgivne rapport: https://rgo.dk/wp-content/uploads/Delresultater-Indeklima-i-Daginstitutioner.pdf
I øvrigt vil jeg anbefale alle som opholder sig indedøre, at kigge på skemaet på side to [her]https://rgo.dk/wp-content/uploads/Publikationer/PDF_Kemikalier_Folder_med_anbefalinger_til_indeklima_i_daginstitutioner.pdf
Et forbedret indeklima er noget som alle mennesker, der opholder sig indendøre vil nyde godt af - ikke kun børn, men også sårbare gamle som undertegnede.
Jeg følger lige op med et eksempel fra nyhederne igår - det handlede om at "Rådet for grøn omstilling" havde fået øje på klimaet i børneinstitutioner, og havde taget kampen op mod det forkastelige i at der nogle steder var indrettet et bålhus hvor børnene havde mulighed for at hygge sig omkring et bål!Her har vi så en anden tvivlsom form for lobbyvirksomhed, nemlig den hvor privatpersoner forsøger at give indtryk af at de udtaler sig som offentlig instans.
Så galt kan det gå når aktivister optræder med en officielt udseende kasket og præsenterer deres standpunkter som videnskab. For "Rådet for grøn omstilling" er ikke andet end nogle aktivister, tidligere kendt som "Det økologiske råd" som mest er kendt for deres indædte kamp med individuel opvarmning! Så ikke overraskende at man vil forbyde børnene at have bål mm, men beklageligt at de ansatte i institutionerne hopper på aktivisternes "videnskab"!
...men får tydeligvis ikke det aktuelle landbrug til at klappe i hænderne</p>
<p>og kunderne næppe heller!? :))
og dog. Ambitiøse spåfolk kan skelne til denne figur: https://vegetarisk.dk/detail-praeferencer/. Og læse lidt i pjecen samme sted.
Det samme kunne indkøberne og indretterne i dagligvarebutikkerne. Mit indtryk er, at de allermest centralt placerede butikker i storbyen er ret fremme i skoene mht. biomad og grøn omstilling. Når man så bevæger sig få 100 meter væk, styrtdykker ambitonsniveauet.
Det typiske er, at butikkerne har en lille slagterafdeling, der gør noget særligt ud af kødet. Det grønne og biomaden finder kunderne så oftere selv ud af. De vegetabilske varer, der skal erstatte kød og ost, er, hvis tilstede, ofte placeret lidt perifert, i visse tilfælde nærmest skjult. Jeg har prøvet at spørge en erfaren, mangeårig medarbejder efter almindelige grøntsager, som han ikke anede hvad var. Eller påpege at nogle grøntsager - tydeligvist - var rådne, hvilket han benægtede, muligvis fordi han ikke anede hvordan dette ser ud. Der synes at være en en manko mht. efteruddannelse og indstilling til tingene hos en del ansatte.
Kan se af pjecens angivelse af kundetilfredsheden med nogle butikskæder, fx COOP's mindre butikker, kan ligge et lille sted. Så vidt jeg ved, så uddelegerede COOP/Samvirke et større ansvar til de lokale butikker for få år siden. Måske kan det have et og andet med det at gøre(?).
Jeg har boet på landet i mere end 30 år, og til tider er jeg blevet generet af brænderøg fra naboers skorstene. Ofte fordi pågældende naboer ikke fyrede korrekt.
En cykel- eller gåtur igennem en landsby en kold, vindstille vinterdag tror jeg vil overbevise selv Jan C Damgaard om, at generende brænderøg ikke kun er et storbyfænomen.
og kunderne næppe heller!? :))...men får tydeligvis ikke det aktuelle landbrug til at klappe i hænderne
Hej Jan C Damgaard
Korrekt, jeg mener det er meget fint at forske i en bedre insulin og meget usympatisk at bedrive forskning hvis formål er at forsvare forurening.Der er forskel på en Novo betalt forskning som skal komme op med en bedre insulin og en landbrugs betalt baseret forskning hvis formål er at forsvare forurening.</p>
<p>Det afspejler vel bare DIT syn på hvad det bør gavne
Jeg mindes ikke at have skelnet mellem ejerformer eller påstået at alt landbrug laver forurening, så hvordan har du dog fået den ide?Innovationsfremme gælder vel aktieejede selskaber såvel som andelsejede selskaber. Det er måske der antipatien stikker? Forskningen må endelig ikke kome landbruget til gode, fordi DU mener alt landbruget laver er forurening.
"...Der er forskel på en Novo betalt forskning som skal komme op med en bedre insulin og en landbrugs betalt baseret forskning hvis formål er at forsvare forurening..."
Man kunne tænke , at både medicinalindustrien og landbruget hver især har selektive incitamenter til at videreudvikle og udbygge deres eksisterende forretningsmodeller: produktion og salg af medicin hhv. konventionelle, animalske fødevarer.
Fremfor alternativer som ændret livsstil i befolkningen hhv. produktion af vegetabilske fødevarer samt opstrammet regulering af næringsstoffer pesticider mv.
Fx synes ændret livsstil være den mest effektive måde at nedbringe type 2 diabetes, jf. dette 2002-studie: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1370926/bin/nihms-5217-0002.jpg. Hvilken betydning har dette for medicinalselskabernes forretningsmodel, hhv. samfundets sundhedssatsning, inkl. sundhedsforskningen?
En massiv omlægning af landbruget til fortrinsvist vegetabilsk produktion og minimalistisk emission af uheldige stoffer, taler både miljø- og sundhedshensyn til for, men får tydeligvis ikke det aktuelle landbrug til at klappe i hænderne.
Det afspejler vel bare DIT syn på hvad det bør gavne. Innovationsfremme gælder vel aktieejede selskaber såvel som andelsejede selskaber. Det er måske der antipatien stikker? Forskningen må endelig ikke kome landbruget til gode, fordi DU mener alt landbruget laver er forurening.Der er forskel på en Novo betalt forskning som skal komme op med en bedre insulin og en landbrugs betalt baseret forskning hvis formål er at forsvare forurening.
Hej Jan C Damgaard
Det kræver en noget kreativ fortolkining at læse sig frem til det. Lederen tugter manglende uvildighed i forskning.Lederen skelner ikke til politiske interesser når man tugter kapitalinteresser basseret på forskning der skaber innovation i virksomhederne.
Der er forskel på en Novo betalt forskning som skal komme op med en bedre insulin og en landbrugs betalt baseret forskning hvis formål er at forsvare forurening.
Igen et teoretisk eksempel leveret af en typisk bybo. På landet er der typisk mindst 100 meter mellem husene og med veldimensionerede skorstene(høje). Måske hører den slags til i lokalplaner fremfor centralisk tankegods?
Evt. kan kan typiske debattører af landlig beskaffenhed løfte hånden fra det ene øje og se sig lidt omkring - nu i stereo - når han i fyringssæsonen kører tur uden for byzonerne.
Igen et teoretisk eksempel leveret af en typisk bybo. På landet er der typisk mindst 100 meter mellem husene og med veldimensionerede skorstene(høje). Måske hører den slags til i lokalplaner fremfor centralisk tankegods?Men der kan jo også være problemer på landet i en bebyggelse med blot 2-3 huse, hvor fx 1's brænderøg trænger ind til 2, der finder røgen generende og 3, der måske er ligeglad.
lige for nuanceringens skyld: uden for storbyerne kan enkeltanlæg + egen transport være det eneste mulige og dermed indlysende.</p>
<p>Bravo! Problemet opstår når der laves regler der ikke skelner mellem land og by.
Ja. Man kan nok med fordel være obs på, hvis velbegrundede interesseforskelle præger en debat uden at blive klarlagt.
I byerne er der i hvert tilfælde udfordringer: https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/naboens-osende-braendeovn-forpestede-livet-charlotte-og-joergen.
Men der kan jo også være problemer på landet i en bebyggelse med blot 2-3 huse, hvor fx 1's brænderøg trænger ind til 2, der finder røgen generende og 3, der måske er ligeglad. Der har også været sager, hvor naboer var nødt til at slukke for genvex-anlæg. Så landzone bør ikke automatisk blot betyde ryg-løs zone.
Bravo! Problemet opstår når der laves regler der ikke skelner mellem land og by.lige for nuanceringens skyld: uden for storbyerne kan enkeltanlæg + egen transport være det eneste mulige og dermed indlysende.
Lederen skelner ikke til politiske interesser når man tugter kapitalinteresser basseret på forskning der skaber innovation i virksomhederne.
Vi har lige set det med atomkraftmodstanderen Mycle Schneider der årligt udgiver en officielt udseende rapport,
Endnu et indlæg fra AJT hvor ordet "atomkraftmodstander" er en ting og at en dokumenteret og velskrevet rapport beskyldes for at udgive sig for andet end det er.
Anden linje i World Nuclear Industry Status Report siger "The Independent Assessment of Nuclear Developments in the World", det kræver opvækst AJT's ensporede konspirationsverden at få det til at være en nedrig del af et venstreorienteret komplot.
Politikernes kernevælgere synes i en årrække at have været "MIG, MIT hus, MIN bil, MIT energianlæg"-segmentet,
lige for nuanceringens skyld: uden for storbyerne kan enkeltanlæg + egen transport være det eneste mulige og dermed indlysende. Hist og her i storbyerne kan det måske også være i orden, men i så fald skal det være uden favorisering via særligt lempelige vilkår sammenlignet med de centrale anlæg.
I politikernes begrundelse for denne favorisering er socialpolitik delvist blended med energipolitik (den fattige boligejer har brug for brændeovn).</p>
<p>Det er der ellers en meget enkel løsning på: Hvis man gjorde naturgas og fjernvarme billig nok så var der ikke mange der gad besværet med brænde, det kræver blot politisk vilje. Lige nu går det som bekendt lige modsat, vi vælter brænde i ovnen i spandevis fordi politikerne har kludret med vores energiforsyning og skabt økonomisk kaos da verden omkring os pludselig ændrede sig! Fattige er vi måske ikke endnu, men vi har ihvertfald fået anskuelsesundervisning i hvordan knaphed på energi kan kaste hele samfundet ud i krise og inflation mm!
Deri er vi ret enige. Men præcist hvem skal betale for den billigere fællesforsyning og hvornår skal de betale? Den slags finansierer man normalt gennem delvist kollektive betalinger og udligninger over længere tid, fordi det er bekosteligt. Fx ved tilslutningspligt eller passageafgifter, som set i årevis inden for vandforsyning. Og miljøafgifter, som fjernvarmemodtagere betaler. Man kunne også 'nudge' ved at stille nutidige krav til de decentrale anlægs performance, så de ikke favoriseres usagligt. Samt lade disse betale for egne miljøomkostninger og dokumentation.
Men tvært om så afskaffede politikerne tilslutningspligt i fjernvarmeområderne, samtidigt med at de vedholdende har vist eftergivenhed over for brændeovnene.
Denne praksis er hverken politisk rød, grøn, blå eller fornuftig. Med ganske forståelig, hvis hovedformålet er at undgå buler i hovedet fra flyvende brændeknuder.
Politikernes kernevælgere synes i en årrække at have været "MIG, MIT hus, MIN bil, MIT energianlæg"-segmentet, hvoraf en ikke ubetydelig del muligvis alene handler ud fra egne interesser, der kan vise sig uklogt kortsigtede. NB: lige nu er der mange der pludseligt har fået uforudsigeligt meget ondt i energiøkonomien, og det er nok nødvendigt for en stund at improvisere, lirke og lempe sig gennem den aktuelle krise. Men der er brug for opstramning på den lange bane.
og her har vi så brændeovnshaderne ...
Jeg erindrer ikke at have skrevet, at jeg "hader" brændeovnene? Jeg har derimod i årevis forgæves efterlyst nutidige og dækkende målinger og håndtering af brænderøgen i boligområder. Hvis der blandt de mange ovntyper findes nogle, der med stor sandsynlighed ikke vil genere sensitive luftveje, så lad dem for min skyld da gerne blive der. Dette er blot fortsat ikke dokumenteret. Fx er røglugten ikke målt.
Det ville være indlysende at lade professionelt målt røglugt være en del af godkendelserne og reguleringen. Det er også indlysende, at lade brændeovnsejerne i højere grad selv betale for forskning og myndighedsregulering. Alt i alt ville det måske medføre noget færre, men meget rentbrændende ovne i byområderne og bedre økonomi og muskler til fællesforsyningerne, der så kan forsyne flere borgere. .
...samlet i "Det økologiske råd" eller hvad de kalder sig nu! ...
Til orientering: Jeg kender lidt til Det økologiske råd, nu RGO. Men jeg sidder ikke i det og har aldrig været medlem. Jeg har været medlem af den tidl. brænderøgsforening, hvoraf en gruppe nu er tilknyttet RGO. Selv har jeg over tid fortrinsvist udtalt mig på egne veje, fordi jeg - skønt enige i de overordnede ting - ofte har lidt andre vinkler end andre brænderøgskritikere.
...Lobbyisme har mange masker og det her var så en til!
Man kunne heraf få det indtryk, at en hvilken som helst kritisk ytring om brændeovne anses for lobbyisme og dette per definition er negativt og skal forpurres af mange brændeovnsejere samt visse dele af industrien, der i tilfælde lader brænde falde eftertrykkeligt ned. Disse brænde-kasteres egne handlinger anser man så ikke for lobbyisme? Hvad kalder I det så: 'demokrati', 'folkeligt engagement' eller ?
Brændeovnenes miljøforhold er belyst i rapport efter rapport over et par årtier</p>
<p>Her har vi så en anden tvivlsom form for lobbyvirksomhed, nemlig den hvor privatpersoner forsøger at give indtryk af at de udtaler sig som offentlig instans.
Jeg husker ikke at have præsenteret mig som offentlig instans, det må vist stå for din egen regning?
Jeg har privat beskæftiget mig med brændeovne i en menneskealder, oprindeligt udelukkende pga. røgen, der kan være stærkt generende for sensitive luftveje. Sideløbende blev det relevant også at se nærmere på både brændeovnsindustriens og ejernes ageren, myndighedernes betjening, mediernes og politikernes rolle. Interessante fænomener alle steder. Herunder utilsløret subjektivitet og eftergivenhed store dele af kompasset rundt, alt i alt til ret ensidig fordel for brændeovnene.
Mekanismerne bag subjektiviteten smukt illustreret af Mette Gjerskovs klare tale. Og nu også underbygget af Jens Arne Hansen :-). Baggrunden for din interesse i brændeovne består i ...?
(Specifikt de egentlige universitetsforskere har muligvis håndteret emnet brænderøg ret objektivt. Inden for de rammer, at de nok ikke agerer ud over det, de bedes om og betales for. Og måske heller ikke er helt upåvirkelige af løstflyvende brændeknuder ;-).
Her har vi så en anden tvivlsom form for lobbyvirksomhed, nemlig den hvor privatpersoner forsøger at give indtryk af at de udtaler sig som offentlig instans. Vi har lige set det med atomkraftmodstanderen Mycle Schneider der årligt udgiver en officielt udseende rapport, og her har vi så brændeovnshaderne samlet i "Det økologiske råd" eller hvad de kalder sig nu! Lobbyisme har mange masker og det her var så en til!Brændeovnenes miljøforhold er belyst i rapport efter rapport over et par årtier
Det er der ellers en meget enkel løsning på: Hvis man gjorde naturgas og fjernvarme billig nok så var der ikke mange der gad besværet med brænde, det kræver blot politisk vilje. Lige nu går det som bekendt lige modsat, vi vælter brænde i ovnen i spandevis fordi politikerne har kludret med vores energiforsyning og skabt økonomisk kaos da verden omkring os pludselig ændrede sig! Fattige er vi måske ikke endnu, men vi har ihvertfald fået anskuelsesundervisning i hvordan knaphed på energi kan kaste hele samfundet ud i krise og inflation mm!I politikernes begrundelse for denne favorisering er socialpolitik delvist blended med energipolitik (den fattige boligejer har brug for brændeovn).
"..For at undgå enhver unødig mistanke om problematisk indflydelse – hvad enten det er af politisk eller pekuniær karakter – bør universiteter og forskere underlægges et krav om gennemskuelighed i, hvem der finansierer deres virke..På energiområdet er det særlig kritisk lige nu.."
Absolut. Evt. kunne man også vende de energiområder, hvor der i begrænset omfang puttes med interesserne, hvor væsentlige bivirkninger fortsat er ubelyst og hvor de politiske handlinger synes åbenlyst subjektivt og noget usagligt begrundet.
Brændeovnenes miljøforhold er belyst i rapport efter rapport over et par årtier, mest betalt af skatteyderne. De forurener fortsat afgiftsfrit luften i boligområderne pga. altfor mangelfulde og forældede kriterier for udledning, sammenlignet med andre forureningskilder. Herunder er røglugten fortsat ikke belyst, selv om det meget ofte er den, folk klager over.
I politikernes begrundelse for denne favorisering er socialpolitik delvist blended med energipolitik (den fattige boligejer har brug for brændeovn). Statistisk temmeligt tvivlsomt, da en langt større andel af store og mellemstore huse har brændeovne end de små huse. Og meget få af lejlighederne. Størstedelen af ovnene i denne storby ligger i fjernvarmeområderne.
Den reelle årsag er nok, som Mette Gjerskov sagde, at "En af de første ting, jeg lærte, da jeg kom ind i politik, det var, at man skal ikke komme imellem en mand og hans trailer, og man skal ikke komme imellem en mand og hans brændeovn, for så falder der brænde ned".
Det er naivt at tro at nogen blot giver midler til hvilken som helst forskning. Også offentlige/statslige midler tildeles kun til projekter med et eller andet formål, ligesom private fonde selvfølgelig kun giver støtte til noget de kunne finde interessant.
I dette rum er der så alle mulige gråtoner af forskningsfrihed, hvor den sidste måske er publicering af resultatet eller arkivering.
Forskellen mellem private interesser og offentlige er slet ikke så stor som man prøver at gøre den til. Det er bare forskellige interesser de varetager.
Dette spor omhandler en model, hvor private virksomheder tvinges til at betale til en fond(styret af politikere uden nogen form for erhvervserfaring) fremfor de selv finansierer forskning og står til økonomisk ansvar herfor.En prisbillig model for forskning.
Hvad fordrer et konkurenceudsat erhvervsliv?
Hej Jan C Damgaard
Debatten handler om privat og liberal forskning kontra fondssocialisme. Politbureau skal spørges før midler til forskning frigives. Naturligvis går en større brøkdel til administration heraf.
Artiklen skriver:
"Men der er alligevel god grund til at genbesøge et dokument fra interesseorganisationen Danske Universiteter, som blev udgivet for knap to år siden oven på skandalen om oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet, hvor Danish Crown havde haft direkte indflydelse på forskningen."
"I dokumentet stadfæstes en række overordnede principper, der skal sikre, at universiteterne kan ‘forsyne samfundet og borgerne med ny viden og erkendelser’, og ‘gennem den uvildige forskning og rådgivning [kan] universiteterne skabe værdi for hele samfundet’."
Mener du at Danish Crown privat eller fondssocialisme? Danish Crowns model for forskning er ganske effektiv da konklusionen er skrevet på forhånd, hvilket gør hele det omstændige arbejde med empiri, modeller og verfikation meget enklere.
Der er også BLs model, hvor man forsøger at intimedere forskere til at holde mund. En prisbillig model for forskning.
Debatten handler om privat og liberal forskning kontra fondssocialisme. Politbureau skal spørges før midler til forskning frigives. Naturligvis går en større brøkdel til administration heraf.
Jeg tror desværre at problemet er meget større end blot at handle om forskere, for egentlig handler det om lobbyisme og alle de former den kan antage. At man så at sige åbner en bagdør til demokratiet så man bagom den pæne demokratiske facade kan øve en indflydelse i det skjulte, og fornemmelsen er vel at det har fået et stadig større omfang så virksomheder, ngo'er, erhvervsorganisationer, fagforeninger osv. udøver en stigende indflydelse på universiteter, massemedier, administratorer og ikke mindst politikere.Åbenhed omkring hvor man som forsker får sine midlere fra burde være en naturlig del af det arbejde som forskerne udfører.
Det er naturligvis OK at tale sammen eller støtte bestemte formål, men hvordan håndhæver man et armslængdeprincip, så det ikke bare bliver noget for noget og beslutningsprocesser bliver skævvredet. Yderst ude kan det handle om egentlig korruption, men så er det myndighederne der må tage affære ud fra gældende lov.
Så for at kunne holde tungen lige i munden kunne man ønske sig at der fandtes et etisk kodeks nedskrevet, der trak nogle grænser for hvornår noget er acceptabelt og hvornår man er gået over stregen! Måske det findes allerede, jeg tvivler ikke på at virksomheder som Novo har styr på sådan noget, men der er sikkert eksempler på nogen der ikke har kunnet finde ud af hvor grænsen går, i bogen jeg nævnte i #4 er der et eksempel på en forsker der tilsyneladende blev presset ud for at have generet en ekstern sponsor og den slags bør naturligvis ikke forekomme!
der som helhed ikke omhandler hovedemnet for artiklen, men snarere meget tydeligt illustrerer den: muligt enøjede særinteresser inden for energiforsyning/grøn omstilling.
Det indlysende og tydelige er, at alle energiformer har brede vifter af bivirkninger/problemer, som de centrale aktører og brugere ikke har voldsom interesse i bliver belyst og håndteret. Og seriøse forskere, medier og debattører bør lige så indædt tale for løbende, uforfærdet belysning af netop bivirkninger og svagheder på tværs af energiformer. Tænk hvis vi andre bruger bare en anelse af den gennemsigtighed og objektivitet, alle forlanger af forskerne. Uden hellige køer og ensidige fjendebilleder.
kunne du smide noget dokumentation på dette ??Pr energienhed er atomkraft by far den mest korrupte energikilde
Pr energienhed er atomkraft by far den mest korrupte energikilde. Autokratiske regimer, store multinationale nucleare virksomheder og en klimaforhalende fossilindustri har både dybe lommer og interesse i at støtte AJT's lobbeyvirksomhed.
Andet synspunkt
Fossilindustrien hader KK .
Fossilindustrien elsker VE som aldrig bliver til noget der batter.
De jubler fordi det ikke koster dem noget.
VE forskning betales fra borgeres fælleskasse.
VE forskning udføres af kloge og misliebige eller flittige og velmenende.
De flittige og velmenende skader mest på sigt.
Åbenhed omkring hvor man som forsker får sine midlere fra burde være en naturlig del af det arbejde som forskerne udfører.
De virksomheder/faglige organisationer/politiske partier m.f. som giver midler, til forskning skal oplistes synligt på universisterenes hjemmesider, ligesom de skal oplistet på forsiden af de rapporter som forskerne udgiver.
Det allerbedste for at sikrer uafhæning forskning, ville være hvis virksomhederne betalte deres bidrage ind til en kasse, som universiteterne så kunne søge penge fra, så der ikke er sammenhæng mellem, hvem som giver penge, og den forskning som universiteterne vil udfører. Hvilket nok bliver svært at få indført da dem som giver penge gerne også selv vil få noget ud af det (ny viden som virksomhedene kan bruge).
Tilsutter mig fuldt lederens budskab, men det er dog trættende at læse kommentar-sporet allerede.
Det er en leder som under et, argumentere for dokumenteret redelighed, og at de Pavlovske savlende hunde ikke skal have skyggen af et kødben og tygge i når forskere og deres arbejde præsenteres i den offentlige debat.
Hvor vi andre med akademisk baggrund pikeres over angreb på redeligheden af Dansk forskning, så er denne leder jo et udtryk for at det skal gøres mere transparent til glæde for alle. Så redeligheden ikke kan anfægtes - det har selvsagt min fulde støtre.
Alligevel savler Pavlovs hundene som det allerførste, og som sædvanligt fremsættes konspirationsteorier, og der referes til kronikker uden skyggen af faglig dokumentation, som under et piver over resultatet, men ikke bringer diskussionen et hak frem.
Tag jer sammen, AJT!
Dette burde være i Jeres interesse - det er AJT og deres halvstuderede-facebook-"ingeniører" som til hver en tid uden dokumentation beskylder gud og hver mand i vores grønne brancher for at være betalte, hele vejen op til vores regering og vores universiteter.
Hvis AJT ikke har forstået det, så er lederen et udtryk for at hvis der er økonomiske interesser på spil, så skal det frem. Og det er I øvrigt ikke det samme som at det ikke er redelig forskning, selvom det nok er for meget at forvente at AJT'ere forstår denne forskel.
Endnu et indlæg fra AJT hvor konspirationsteorien om den venstreorienterede elite dyrkes.Hvorefter mit indlæg her bliver slettet og modangrebene bliver hængende for atomkraft SKAL hades.
Endnu et indlæg fra AJT hvor man forsøger at koble emnet korruption sammen med en rapport som ikke lige passer AJT's ensporede konspirationsverden.I forlængelse heraf kunne man måske også ønske sig at medierne var en smule mere kritiske, og med den nævnte bog in mente kan jeg godt undre mig over en så ukritisk tilgang til stoffet som en overskrift i Ingeniøren som denne giver udtryk for:</p>
<p>"16 førende forskere får fakta på plads: Fordele og ulemper ved atomkraft i Danmark"
Pr energienhed er atomkraft by far den mest korrupte energikilde. Autokratiske regimer, store multinationale nucleare virksomheder og en klimaforhalende fossilindustri har både dybe lommer og interesse i at støtte AJT's lobbeyvirksomhed.
Det kan vel kun ske hvis engagerede journalister foretager det nødvendige gravearbejde og afdækker universiteternes finansiering og den resulterende styring af forskere? Det er nok ikke nemt at finde eksempler på det for arbejdet er krævende og man er på egen hånd for mange vil nok helst lukke øjnene og tit vil der være modstand fra nogle der ikke ønsker tingene frem i lyset.Om at få forskernes finansiering frem i lyset - det er nu engang sådan, at den der betaler for musikken bestemmer repertoiret.
Jeg er dog stødt på et enkelt eksempel på en sådan dybdeborende journalistik, hvor bl. a. Aalborg Universitets afhængighed af en sponsor fra industrien analyseres i en bog udgivet i 2017:
https://www.plusbog.dk/en-skjult-magt-peter-skeel-hjorth-9788771188257
Jeg har ikke læst bogen, kun omtalen, men der fremgår heraf at bogen beskæftiger sig med netop det emne som dagens leder tager op, eller som Søren Ploug skrev "den der betaler for musikken bestemmer repertoiret"!
I forlængelse heraf kunne man måske også ønske sig at medierne var en smule mere kritiske, og med den nævnte bog in mente kan jeg godt undre mig over en så ukritisk tilgang til stoffet som en overskrift i Ingeniøren som denne giver udtryk for:
"16 førende forskere får fakta på plads: Fordele og ulemper ved atomkraft i Danmark"
Det har endda siden fremgået at de pågældende ikke fagligt havde beskæftiget sig med emnet, og de er da også siden blevet imødegået fra flere sider bl. a. her:
https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/forskere-og-ingenioer-danmark-skal-have-en-mere-helstoebt-og-aaben-vurdering-af-potentialet-for-a-kraft
Som jeg læser lederen, handler den IKKE om, hvor vidt a-kraft eller VE eller whatever er løsningen ...
Men; Om at få forskernes finansiering frem i lyset - det er nu engang sådan, at den der betaler for musikken bestemmer repertoiret.
Jeg føler ikke udpræget lyst til, at endnu en tråds dagsorden besættes af AJT.
Til tider er mådehold påskønnelsesværdigt ;-)
Jeg er ret sikker på at der ikke var nogen, der spurgte ind til hvilken bæredygtig energiform vi skal satse på - dessuden har jeg nemt ved at forestille mig at du opfatter relevante forskere som "et kor af onde ånder".Naturligvis er atomkraft DEN bæredygtige energiform vi skal satse på.
Det kunne være du skulle komme med noget der er relevant for debatten for en gangs skyld - så som et ønske om gennemsigtighed bag nogle af de utallige rapporter, der viser at VE er vejen frem mod en bæredygtig fremtid.Hvorefter mit indlæg her bliver slettet og modangrebene bliver hængende for atomkraft SKAL hades.
Naturligvis er atomkraft DEN bæredygtige energiform vi skal satse på.
Ingen anden energikilde har samme energitæthed som atomkraft og den udkonkurere alle andre kilder med en faktor 1.000.000.
Når den ikke bruges skyldes det udelukkende kraftig politisk modstand fra alle dem der har satset på de "forkerte" energikilder.
De har så påført atomkraften alle verdens begrænsninger omkostninger gennem løgne og politisk korruption.
Nu kommer der så et kor af onde ånder som vil "bevise" at vejrafhængige energikilder er meget bedre. At vi nærmest gør naturen en tjeneste ved at brænde skoven af. Omdanne fødevare til brændsel er bedre, selvom millioner sulter.
Fortælle løgnen om at atomkraft er farligt, selvom fossile brændstoffer forurening koster millioner livet hvert år og at atomkraft føre til atomvåben og krig.
Der er kæmpe energikrise i verden og den startede FØR krigen i Ukraine, og skyldes ideologis satsning på de helt forkerte energikilder og omfattende politisk korruption.
Hvorefter mit indlæg her bliver slettet og modangrebene bliver hængende for atomkraft SKAL hades.