Styrket luftforsvar og anti-ubådskapacitet: Ny aftale giver Forsvaret i alt 95 mia. kroner

30. april kl. 21:467
Niels Juel
Illustration: Forsvaret.

Et jordbaseret luftforsvar, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt hurtigere anskaffelse af maritime nærluftforsvarsmissiler. 

Det er blandt de centrale elementer i en aftale for samlet 95 mia. kroner til forsvaret, som regeringen tirsdag aften har indgået med et bredt politisk flertal.

»Den sikkerhedspolitiske situation er markant forværret, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande,« siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen, ifølge en pressemeddelelse. 

Der er tale om både en ekstra bevilling på 35 mia. kroner for perioden 2024-2028 og dertil fremrykkede investeringer i forhold til den samlede forligsperiode frem til 2033 i, hvad ministeren kalder »slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftalen omfatter også bl.a. en forlænget værnepligt på 11 måneder og en ny værnepligt for kvinder.

Panser mod luft- og ubådsangreb

Det nye panser i milliardklassen omfatter ifølge Forsvarsministeriet følgende områder:

Hærens 1. Brigade
Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon
Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jordbaseret luftforsvar
Anskaffelse af ét langtrækkende luftforsvarssystem. Anskaffelse af to kortrækkende luftforsvarssystemer. Den ene dedikeres til Hærens 1. Brigade i tilfælde af deployering.
Anskaffelse af fuld missilbeholdning til alle luftforsvarssystemer. 

Anti-ubådskapacitet
Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen. 

Nærluftsforsvarsmissiler
Anskaffelse af maritime nærluftforsvarsmissiler. Det omfatter nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe vil bl.a. kunne beskytte mod indkomne missiler og fjendtlige droner. Dertil anskaffelse af nærluftforsvarsmissiler, der blev besluttet med første delaftale.

Den samlede økonomiske ramme for forsvaret er med det nyeste forlig nu på 190 milliarder kroner. 

 

 

 

7 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
7
6. maj kl. 19:00
Re: Er der da slet ingen

Der er mindst en fabrikant her i Danmark, der har sendt en del droner til Ukraine.

Der er også et firma der arbejder på at skyde dem ned.

Hvis de hver fik et par procenter af de 190 mia. kunne det måske lave et ny erhvervseventyr. Det har de "udvalgte" nok ikke fantasi til at forestille sig.

 

6
6. maj kl. 18:52
Re: 190 mia.

Hvor mange DJØF'er kan man få for dem?

Du kan se det her ..https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/antal-ansatte/

Antallet af civile i forsvaret øget gennem flere år og forholdsvis omvendt med militært personel..  en tredjedel af de ansatte har nu ikke en militær baggrund eller funktion.

Fra 2014 til 2023 kom der således 2.675 flere ansatte på Forsvarsministeriets område. Men kun et fåtal af dem har militære funktioner.  https://www.berlingske.dk/oekonomi/forsvarets-egne-tal-viser-opsigtsvaekkende-udvikling-nu-er-der-flere

Men der er (lidt) håb forude  ..https://www.forsvaret.dk/da/publikationer/honnoer/honnor-nr.-8-april-2024/forsvaret-har-brug-for-over-600-flere-mekanikere-de-naste-10-ar/  .. heldigvis ikke djøf'er, men de har hårdt brug for flere hænder til at betjene værktøj til vedligeholdelse af biler.

5
6. maj kl. 17:55
Re: 190 mia.

190 mia. Hvor mange DJØF'er kan man få for dem?

Bare rå djøffer, eller incl. de uundgåelige langsigtede følgeskader? 

 

4
6. maj kl. 13:50
190 mia.

Hvor mange DJØF'er kan man få for dem?

 

3
2. maj kl. 22:35
1. Brigade..

...vil være på plads i 2028...

Situationen nu, se feks. her.. https://nyheder.tv2.dk/2023-10-10-den-skandaleramte-1-brigade-kaldes-haerens-knytnaeve-men-indtil-videre-er-der-ikke-den-store-slagkraft

Fint at de 179 tumlinge på Borgen alt alt for sent (måske) tager sig sammen.

Men uden et befalingsmands- og officerskorps er på plads, så tager det lang lang tid - den plan ovenfor holder ikke vand. Det hele er jo først og fremmest mennesker, der først selv skal uddannes, før de kan uddanne værnepligtige/konstabler i at betjene noget isenkram, der ikke/kun delvis eksister i dag.

Og det er ikke blot nogle betonkaserner, der lige skal klappe op på en bar mark. Tumlingene er blevet provillegieblinde.

Og hvordan ser verden ud på det her (2028) tidspunkt ?  Anskaffer og opbygger vi hele maskineriet med henblik på Rusland/Putin eller hvad ? 

I gamle dage (50+ år tilbage) var der to fjender, "de røde og.."  gæt selv, og nej det er ikke fagforeninger. Underligt som verden er uændret i dag, og uden at de nævnte tumlinge kender til vores fjender fra den tid - det var offentligt velkendt og da ingen hemmelighed.

Mon  Rusland og øvrige banditter nu blot venter til at vi bliver voksne nok til at kunne lege med? Jeg har endnu flere spørgsmål og mere undren, men det må vente. 

 

 

2
2. maj kl. 09:55
Re: Er der da slet ingen

Tænker at mange tænker på droner - men droner er som jeg ser det bedst til at forsvare sig i en landkrig, samt angribe. De her nævnte systemer er til forsvar mod trusler, vi i dag ikke har et ordentligt forsvar mod.

Men jo - vi bør tænke på droner - specielt forsvar mod dem, som er billigere end at fyre et multi-million kroners missil af sted!

1
1. maj kl. 20:47
Er der da slet ingen

Er der da slet ingen der tænker i droner. Send forsvarschef og andre officerer på studietur til Ukraine!