Ja atmosfæriske omstændigheder som regn sænker den praktiske rækkevidde på laservåben, hvorfor det ikke skal stå alene. Men sådan er det jo med de fleste våben. 

Laservåben er designet som et billigt alternativ til konventionel nedskydning af billige droner. Jo flere counter meassures der inkluderes i dronerne desto mere komplicerede og dyrere bliver de. Hovedformålet med laservåben er jo netop at at reducere forholdet mellem cost og benefit for den angribende part.   
 

Røg giver for mig god mening hvis man vil forhindre at blive nedskudt bagfra, hvilket nok ofte ikke er tilfældet for angribende droner. 

 

Hvis det er ombyggede industrielle lasere, så er det jo bare et standard laserrør der skal skiftes og måske lidt spejle. Det er relativt billigt.

Men jeg synes debatten mangler fokus på at bekæmpelse af trusler sker i lag og laseren vil være en del af det inderste lag. Den kommer kun i brug hvis det mislykkes at nedskyde dronen med et missil på lang afstand. Præcis sådan som det skete da den danske fregat måtte nedskyde en drone med kanon fordi missilaffyringen fejlede. Man kan ikke bare undlade at affyre missiler og lade laseren tage det hele, da man så risikerer at skibet bliver ramt, såfremt det mislykkes med laseren.

På den måde er det hele vendt om. Vi har brug for at det man først affyrer er det billige. Det sidste forsvar må koste hvad det vil, for hvis det fejler, så mister vi skibet.

Mit bud er at vi har brug for billige jægerdroner. Jægeren kan faktisk være billigere end angrebsdronen, da den ikke behøver medbringe en sprængladning eller have lang rækkevidde. Den skal bare kollidere med angriberen. 

En anden mulighed er droner der er bevæbnet med meget billige missiler, eksempel stinger. Det findes allerede. Eksempelvis den amerikanske "predator drone", der kom i luftkamp med en irakisk MIG, hvor dronen affyrede en stinger. Dronen tabte dog den kamp til MIG flyet. Men modsat et MIG fly, så har de billige iranske droner ikke rigtig nogen mulighed for at undvige et stinger eller for at skyde igen.

Selve laseren koster jo også penge, og den høje effekt slider givet også på laseren, så der er sikkert en begrænsning. 

Stadigt billigere en et missil, men nok dyrere end 100 KR.

Af den grund er en af de hotteste tilgange til reflektioner at bruge to lasere til at beskyde målet

Apropos ionisering: Ved du om skidtet virker i tåge?  Hvis dråberne spreder strålen er der ikke meget effekt der kommer frem (om nogen). Jeg ved godt at man normalt tester våben i ørkener  men det nytter ikke hvis skidtet ikke dur hvor der er fugtigt.

En røgbombe baseret på TiCl4 (de danner TiO2) partikler virker i øvrigt som en oplagt counter-measure. 

Jeg syntes at det hører med til historien at både laser og Gepard har ret kort rækkevidde i forhold til Ukraines størrelse. Man kan derfor klare sig med meget færre missilsystemer end hvad man skulle bruge af Geparder og det hjælper lidt på den rent økonomiske sammenligning. Missilerne kan desuden klare flere forskellige mål - højtflyvende droner, missiler og fly. Jeg tror derfor ikke at laser har den store fremtid som andet end f.eks. point defence på meget værdifulde mål (skibe, broer, etc.) som backup for missilsystemer.

Til gengæld tror jeg ikke der går længe før vi har (evt. autonome) jagerdroner, bevæbnet med f.eks. et tungt maskingevær. Med en tophastighed på et par hundrede km/t kan de på få minutter dække et langt større område end et landbaseret kanon/lasersystem.

Punkt 2 er jo åbenlyst ukorrekt. Gepard afskyder konventionelle projektiler (og disse hæmmes ikke af de nævnte forhold).

'Jeg havde gerne set artiklen forholde sig til hvordan laser placerer sig ift. et mere primitivt system som Gepard i stedet for kun ift. dyre missil systemer.'

Jeg er helt enig. Også fordi:

1. Gepard er angivet til at have en effektiv rækkevidde på 4 km mod de ca 2 km for laservåbnene, der er nævnt i artiklen.
2. Gepard er radarstyret og derfor ikke vil miste effektivitet som følge af regn, tåge og røg etc.

I noget omfang jo, så vil en laser skulle bruge længere tid på at skære sig igennem skroget (det vil aldrig være 100% reflekterende så med de kW af power vi snakker om her er det stadig meget power der bliver afsat lokalt).  
En af de vigtigste aspekter af netop høj fokuseret intensitet er netop at materialers reflektivitet er intensitetsafhængig. 
Af den grund er en af de hotteste tilgange til reflektioner at bruge to lasere til at beskyde målet. En der leverer en høj intensistetspuls til at skabe en materialeuafhængig ionisering af overfladen og en høj effekts laser til at levere poweren til at skære sig igennem. 

Synes teknologien virker spændende, men tyskerne udviklede for mange år siden Gepard antiluftskyts som er en relativ billig måde at skyde krydsermisiler og droner ned. Systemet benytter krudt og kugler, men jeg tænker det er mere robust, mindre, mere mobilt og billigere end de mere avancerede laser systemer. Jeg havde gerne set artiklen forholde sig til hvordan laser placerer sig ift. et mere primitivt system som Gepard i stedet for kun ift. dyre missil systemer.

I en højenergilaser ser man ofte der indgår spejle, som reflekterer laserlyset. Kunne man som droneproducent ikke nemt beskytte dronen mod laser ved at give den en spejlblank overflade?