Ozonlaget bliver aldrig det samme igen
Vi får aldrig det ozonlag tilbage, som vi mistede, da verden gik amok med CFC-gasser fra deodoranter og køleskabe i årene frem til midten af 1980'erne.
I stedet får vi et andet ozonlag - et der bliver tykkere over de mellemste breddegrader og tyndere over troperne, spår en computermodel fra amerikanske Nasa-forskere.
Godt nyt for danskerne, der kan se frem til bedre beskyttelse mod Solens UV-stråler, når ozonlaget over os tykner til. Dårligt nyt for tropernes befolkninger, der må indstille sig på minimum 90 år med dårligere UV-beskyttelse, end de har i dag.
Flere faktorer
Det er forskere fra blandt andet Goddard Earth Sciences and Technology Center med atmosfæreforsker Feng Li i spidsen, der har sat en computermodel til at beregne, hvordan ozonlaget vil se ud i år 2100. Modellen tager højde for tre typer påvirkning, nemlig påvirkning fra fortidens udslip af CFC-gasser, temperaturpåvirkning fra drivhusgasser og endelig drivhusgassernes påvirkning af luftcirkulationen i stratosfæren.
»Tidligere forskning har antydet, at vi ikke skal regne med, at ozonlaget gendannes til det, vi kendte i 1970'erne. Den nye Nasa-model bekræfter disse antydninger, men adskiller sig fra de andre modeller ved at tage højde for ikke to, men tre faktorer. Den tager også højde for luftcirkulationen i stratosfæren, og det gør resultatet mere overbevisende,« mener ph.d. og klimaforsker Bo Christiansen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Det er kendt i forvejen, at drivhusgasser opvarmer troposfæren (0-10 km over jordoverfladen) og afkøler det øvre af stratosfæren (30-50 km over jordoverfladen). Denne afkøling gør nedbrydningen af ozon langsommere i det øverste af stratosfæren og fremmer den naturlige dannelse af ozon.
Den nye model konkluderer yderligere, at drivhusgasser også ændrer den måde, som ozon cirkuleres i stratosfæren på.
I luften over os fungerer den såkaldte Brewer-Dobson-cirkulation som en pumpe, der sender ozon fra troperne mod polerne. Når man beder modellen tage højde for drivhusgassernes påvirkning, tegner der sig et billede af en cirkulationspumpe, der sætter turbo på flytningen af ozon, og scenariet ender med, at der lejrer sig mere ozon oven over de mellemste breddegrader (20.-60. breddegrad), end der nogensinde har været før.
Ved troperne bliver ozonlaget tyndere end det er i dag, og det er uvist, hvornår eller om det overhovedet bliver tykkere. Da modellen standsede udviklingen i år 2100, var der stadig ingen tegn på gendannelse over troperne.
Overraskende resultat
For Paul Eriksen, seniorforsker ved Danmarks Klimacenter, DMI, er modellens resultater spændende.
»At ozonlaget bliver endnu tyndere over troperne og endnu tykkere over de mellemste breddegrader var nok noget af det sidste, vi havde troet. For nogle år siden frygtede vi, at vi aldrig fik gendannet ozonlaget over de mellemste breddegrader, og nu viser den nye model, at det bliver tykkere end nogensinde før. Det er overraskende,« lyder det fra forskeren, der håber at se resultatet gentaget af andre forskere.
»Et endnu tyndere ozonlag over troperne vil tillade mere UV-stråling at trænge igennem og ned til de biologiske livsformer. Spørgsmålet bliver, om for eksempel nogle planter vil bukke under,« vurderer han.
Hvad angår det tykkere ozonlag over de mellemste breddegrader, vil det omvendt give bedre UV-beskyttelse. Han tilføjer, at intet er sikkert - at andre faktorer, f.eks. et øget skydække, kan dæmpe en eventuel øget UV-stråling over troperne.
Paul Eriksen hæfter sig også ved, at amerikanernes model forudser mere ozon ved jordoverfladen på de mellemste breddegrader, og det kan godt bekymre ham lidt. For mens ozon beskytter os, når det ligger 10-50 km oppe i stratosfæren, så er det en trussel mod os ved jordoverfladen. Her kan det blandt andet irritere luftvejene og give åndedrætsbesvær, astma og lungeskader.
