Odysseus nærmer sig Månen: Se landingen her

22. februar kl. 10:36
Månelanderen Odysseus forlader Jorden
Illustration: Intuitive Machines.
Månelandingsfartøjet Odysseus lander efter planen på Månens sydpol kl. 23.30 torsdag efter en uges rejse.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis alt går som planlagt, lander rumfartøjet Odysseus på Månens sydpol klokken 23:30 i krateret Malapert A efter en rejse, der startede fra Houston for en uge siden. 

Månelanderen, som er bygget af firmaet Intuitive Machines er blevet beskrevet som værende ved »fremragende tilstand« under hele dens rejseforløb, og seneste opdatering fra fartøjet melder om en succesfuld indsættelse i Månens kredsløb.

Månelandingen kan følges herunder, og løbende opdateringer kan følges her.

Remote video URL

I Homers Odysséen, begiver helten sig på en farefuld færd til det ukendte for at vende tilbage til familiens lune skød. Og lig helten Odysseus i de græske sagn er månelanderen draget mod det fremmede. Ikke nær så fremmed, som Troja var for helten, og ikke nær så langvarig og konfliktfyldt en rejse, men månelanderen forsøger sig alligevel med en bedrift, som amerikanske fartøjer ikke har udført siden 1972.

Månelanderens rejse

Og indtil videre er det lykkedes månelandingsfartøjet at nå langt uden større skavanker, men Odysseus øjner stadig den farligste opgave i horisonten: landingen. Et øjeblik, hvor den lange rejse kan ende brat med en slagen månehelt eller et forløsende; Odysseus has landed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uanset hvordan rejsen ender, har mange øjne hvilet på Odysseus' rejse:

Onsdag den 21. februar lykkedes det Odysseus at gå i kredsløb om Månen. Fartøjet var dermed cirka 92 kilometer fra Månens overflade, hvor den planlægger at forblive det næste døgn. 

Tirsdag den 20. februar blev Odysseus’ bane korrigeret, klokken 21:00 dansk tid. Det skete med en TCM (Trajectory Correction Maneuver), hvor månelandingsfartøjet tændte motoren i otte sekunder, for at styre sig i retning af Månens kredsløb. På dette tidspunkt var Odysseus cirka 68.000 kilometer fra Månen.

Tidligere på dagen analyserede flyveledere data fra den 16. februar. De viste, at Odysseus havde gennemført en succesfuld manøvre, hvor bl.a. motoren blev testet og opførte sig efter Intuitive Machines’ forventninger.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fredag den 17. februar transmitterer Odysseus sine første billeder fra rummet.

Torsdag den 16. februar opsendes Odysseus fra NASA’s Kennedy Space Center i Florida. Månelandingsfartøjet red på løfteraketten Falcon 9, som er produceret af virksomheden SpaceX.

Den kommercielle månetur

Månelanderen Odysseus er ejet og bygget af den Houston-baserede virksomhed Intuitive Machines. De planlægger at kommercialisere konceptet, så de kan tilbyde deres månerejseservices til blandt andet myndigheder som NASA.

»Vi ser en fremtid, hvor virksomheden spiller den samme rolle som motorveje, jernbaner og søveje for Jorden, men på Månen og videre ud,« skrev Steve Altemus, direktør for Intuitive Machines, til Ingeniøren tidligere på ugen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning