Mystisk instrument med bue og pil

11. januar kl. 17:0020
Instrument Bagsiden
Illustration: Oluf Dannevang/privatfoto.
Hvad har dette instrument været anvendt til? Det er fundet i en forretning med bådudstyr.
Artiklen er ældre end 30 dage

Oluf Dannevangs nabo har været på besøg i Ystad Skeppshandel, som forhandler bådudstyr og antikviteter, og fandt her et instrument i bronze med en pil, der kan dreje, og et sigtekorn/øje i enderne.

Det ser ud til at være AGA, som har fremstillet instrumentet, og der er et lille skilt på, hvor det kan tydes, at der står MH - ?? Nr. 28.

»Er der nogen, som ved, hvad det er og har været anvendt til,« spørger Oluf Dannevang.

Lad os høre dit bud i en mail til bagsiden@ing.dk eller i en kommentar under denne artikel.

Illustration: Oluf Dannevang/privatfoto.

Illustration: Oluf Dannevang/privatfoto.

Illustration: Oluf Dannevang/privatfoto.

Illustration: Ingeniøren.

20 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
19
17. januar kl. 11:36
Re: Har spurgt på Færøerne

Desuden er himmelhvælvingen ikke et punkt man kan pinpointe og måle fra. Men derimod hele himlen over én. 

Altså bortset fra skalaen og den upraktiske konstruktion, så kunne det være et passageinstrument, hvor man måler vinklen mellem vandret og et punkt på himlen, netop når punktet (en stjerne) er højest på himlen (hvis instrumenet er rettet mod syd, dvs. boltet eller muret fast), hvor det er i syd og passerer passageinstrumentet. 

Men skalaen passer ikke. Man har haft meget mere præcise instrumenter siden Ole Rømer (faktisk meget længere før). Og - al respekt for færingerne - så har man næppe dyrket astronomi på det niveau i begyndelsen af forrige århundrede.

18
17. januar kl. 11:29
Re: Har spurgt på Færøerne

Det er et instrument der blev brugt af sømænd, før sekstanten, for at måle afstanden imellem himmelhvævlingen og ned til havet, ude i horisonten.

Det ville kræve, at skalaen var i grader. Og at den ikke var skruet fast (ellers vil den følge skibets bevægelser. Den er alt for klodset til det formål. Men altså - i princippet - ligner den rigtigt nok en kvadrant. 

17
17. januar kl. 06:15
Re: Har spurgt på Færøerne

Nah. 

 

Sekstanten blev opfundet i syttenhundrede og hvidkål. Men AGA blev først grundlagt i 1904.

 

Desuden er himmelhvælvingen ikke et punkt man kan pinpointe og måle fra. Men derimod hele himlen over én. 

16
16. januar kl. 23:31
Har spurgt på Færøerne

Har spurgt lidt rundt på Færøerne (hjemlandet), for at høre, om jeg kendte nogle navigatører der vidste, hvad det var for et instrument, og her er svaret:

Det er et instrument der blev brugt af sømænd, før sekstanten, for at måle afstanden imellem himmelhvævlingen og ned til havet, ude i horisonten.

15
16. januar kl. 10:00
Skriver til AGA

Tak for de mange forslag! Jeg prøver at tage fat i AGA museet. Fortsæt endelig med at komme med indlæg så mysteriet kan opklares.

/Oluf

13
14. januar kl. 04:54
Afstandsmåler?

De lavede udstyr til fyr og lysbøjer. Måske et simpelt pejleinstrument, til at måle afstand ved udlægning af bøjer

Kunne bruges ved at sigte mod fikspunkt mens der sejles til næste position 

12
13. januar kl. 17:39
Re: Bare en tanke

store silo lignende beholdere, hvor den øverste del gled op eller ned inden i den nederste del,

Jo, den øverste tank svømmede i vand. Den kunne så stige, når der kom mere gas i beholderen. Men så ville man vel kunne nøjes med en skala malet på tanken. Eller en wire over en trisse til en indikator, så man ikke skulle  male skalaen op. 

11
13. januar kl. 10:58
Re: Bare en tanke

Det var også min første tanke, men det ser ud til skalaen er mere end 90 grader. I så fald skal 0 være under vandret, hvilket selvfølgelig også er muligt hvis måleren er placeret højt nok.

10
13. januar kl. 00:44
Bare en tanke

Var der ikke noget med at gas i gamle dage opbevaredes i store silo lignende beholdere, hvor den øverste del gled op eller ned inden i den nederste del, alt efter om beholderen var fuld af gas eller ved at være tom.
I så fald kunne man tænke at man med sigtepilen kunne sigte imod et mærke (eller toppen) på gasbeholderen, og derved måske få et udtryk for volumen af den lagrede gas.  ??

9
12. januar kl. 20:23
Re: Prøv at kontakte AGA-museet (email-adresse

Deres hjemmeside er en nørde-guldgrube.

Det var da en rodebutik, men en herlig en. Er der ret meget, det firma ikke har lavet? Røntgenapparater måske. Fandt ikke skaladimsen her på deres hjemmeside. 

 

8
12. januar kl. 16:38
Re: AGA er et svensk selskab

Eller msåke en form for skala når to (eller flere) gasser blandes (tilkoblet en ventil på en eller anden måde) så man kunne blade de to gasstrømme i et forhold der enten gav den ønskede densitet eller måske brændværdi (uden at kende skalaens enheder)?

7
12. januar kl. 13:52
nå meget sjovt - ved

nå meget sjovt - ved at fodre det første billede ind in Microsofts CoPilot får man en tolkning som jeg mener er helt hen i skoven:

Dette er en gammeldags skomagermåler, der bruges til at måle fodens størrelse og bredde for at lave skræddersyede sko 1. Det er et værktøj, der er lavet af metal og har markeringer, der angiver forskellige størrelser. Værktøjet er placeret på en træskammel eller bænk. En hånd er synlig på billedet, der holder breddemåleren på værktøjet for at måle bredden af en imaginær fod. Der er tal indgraveret på det for at angive størrelser; de er synlige, men slidte på grund af alder og brug. Værktøjet ser gammelt ud med tegn på slid og misfarvning, men er stadig funktionelt 1.

Jeg håber, det hjælper. Hvis du har brug for mere information, så lad mig endelig vide.

6
12. januar kl. 12:33
Debatoversigten

Denne tråd vises ikke på ing.dk/debat. Gad vidst om det er en fejl eller et bevidst valg? Vi har tidligere set tråde med samme egenskab. Men de var alle gamle.

5
12. januar kl. 10:51
Re: Prøv at kontakte AGA-museet (email-adresse

https://www.aga-museum.nl/

Deres hjemmeside er en nørde-guldgrube.

Jeg kan bekræfte at det faktisk er dén AGA, der er tale om:

https://www.aga-museum.nl/user_files/11188/8/F/1/D/1/2/3/4/ww.jpg

 

Ellers kan jeg kun bidrage med et par løse observationer, som forhåbentligt kan inspirere nogen.

Der er tale om et tung og solidt instrument, som ikke er særligt præcist. Tilsyneladende solidt fastmonteret.

Det ligner meget at man skal sigte igennem det. Givet den lave præcision, er det måske ikke nødvendigt at sigte for at bruge det. Men sandsynligvis skal man manuelt pege pilen i den rigtige retning og så aflæse skalaen. I modsætning til at den indstilles automatisk af tyngdekraft eller anden "automatik".

Skalaen passerer 90 graders vinkel, så det giver ikke mening, at det skal være til artilleri. Dette taler også for den manuelle sigtning.

AGA fremstillede dengang, hvor messinginstrumenter af denne kaliber blev brugt, blandt andet dele til fyrtårne og lys-bøjer. Men deres produktportefølje har gennem tiden favnet utroligt bredt, hvilket man kan danne sig et overblik over på "stamtræet" på forsiden af museets hjemmeside.

4
12. januar kl. 08:40
AGA er et svensk selskab

Det ligner et måleinstrument til brug ved måling af noget med gasarter. Som anden forslagsstiller, så tag kontakt til AGA AB. De ved angiveligt hvad det er.

Mvh

3
12. januar kl. 08:16
Prøv at kontakte AGA-museet (email-adresse

Prøv at kontakte AGA-museet (email-adresse på hjemmesiden):

https://www.aga-museum.nl/

2
11. januar kl. 21:05
Re: Ingen anelse

Men mon ikke det har skullet monteres med skalaen vandret.

Så tror jeg, skiltene kommer til at sidde underligt. Skalaen minder svagt om en brevvægt, men tilsyneladende er skalaen for stor. Mangler der mon et eller andet på soklen med fire huller i kanten? En eller anden "dims" til at indstille en kanon (meget primitiv)?  Zeppelin Abwehr Kanone? MH - Mål Höjde? Raketredningsapparat? Harpunkanon?

1
11. januar kl. 20:15
Ingen anelse

Men mon ikke det har skullet monteres med skalaen vandret. Det er lidt svært at bruge sigtemidlet uden at skalaen er vandret.

Den nærmest eksponentielle inddeling af skalaen gør det heller ikke lettere.