Da klimarådet i denne uge udkom med en analyse af en fremtidig CO2-afgift i landbruget, var det med endog meget lavere sats, end der tidligere har været snak om.
Hvor både Klimarådet selv og de miljøøkonomiske vismænd tidligere har været fremme med forslag til CO2-afgift på hhv. 1.500 og 1.200 kr. per ton udledt CO2e, peger rådets nye analyse på, at en afgift på 750 kr. vil ramme den rigtige balance, når formålet er at tilskynde landbruget til en omlægning, der kan bringe udslippet ned med de 55-65 procent frem mod 2030, som blev besluttet af et bredt politisk flertal i 2021. Et beløb, der svarer til den CO2-afgift, som industrien allerede er pålagt.
Alligevel var reaktionen fra Landbrug & Fødevarer så sikker som amen i kirken:
En CO2-afgift vil ødelægge vores erhverv, sende produktionen til langt mere CO2-svinende lande, og vi kan da sagtens nå det hele med teknologiske fiks. Den samme argumentation, som vi har hørt fra landbruget igen og igen.
Problemet er bare, at landbruget ikke har rykket sig i de sidste 12 år hvad angår sektorens samlede CO2e-udslip. Til trods for, at velafprøvede teknologier har været både tilgængelige og betalelige, er de ikke blevet taget i anvendelse i et omfang, der kan aflæses på udslippet af klimagasser.
Mens andre sektorer har sænket deres CO2-udslip vokser landbrugets andel af Danmarks udslip derfor støt.
I dag står landbruget for mere end en tredjedel af landets samlede udledninger af drivhusgasser, og i 2025 vil det ifølge Energistyrelsen stige til 40 procent, hvis ikke landmændene kommer i gang med seriøse indsatser for nedbringelse af klimagasser.
Bedre bliver det ikke af, at størstedelen af udledningen fra landbruget er metan-udledning fra vores store animalske produktion - en særlig potent klimagas, der på den korte bane sender klimaforandringerne langt hurtigere mod de lurende tipping points end CO2-gasserne.
Landbruget har således selv vist os, at de ikke rykker nok af sig selv - der skal incitamenter til - og her ved vi, at økonomiske incitamenter som afgifter rykker .
Landmænd fremstilles ofte som romantiske bondefolk med støvlerne solidt plantet i den danske muld og en passion for natur og deres kære dyr, som de klør bag ørerne hver morgen.
Men forretningsforståelse er helt afgørende, hvis man skal klare sig som landmand i dag, og moderne landmænd er hardcore erhvervsfolk, der som andre forretningsdrivende har sorte tal på bundlinjen som den daglige drivkraft. Derfor er det også økonomiske incitamenter, der skal til - i landbruget som i alle andre sektorer.
Nye CO2e-nedsættende teknologier drives i gang af en efterspørgsel, og denne kommer først, når det bliver dyrere at lade være med at bruge dem.
Klimarådet har i sin analyse udpeget 15 tekniske redskaber, som kan sikre 85 procent af det reduktionsmål, der er besluttet politisk for landbruget.
Metoderne, der ifølge rådet er ‘forholdsvis sikre’ og indebærer en effekt og omkostning, der er ‘godt kendt’, omfatter bl.a. relativt billige og velkendte tiltag som udtagning af lavbundsjord, overdækning af gyllebeholdere og skovrejsning.
Der er altså på ingen måde tale om Georg Gearløs-teknologi eller fugle på taget.
De nævnte metoder koster i øvrigt langt mindre end 750 kroner pr. ton CO2e at implementere.
Ser man på Klimarådets liste, kan landbruget således slippe billigere end den foreslåede afgift ved halvdelen af de foreslåede teknologiredskaber.
Skal vi også på landbrugsområdet fremstå som et foregangsland, er det dog nødvendigt, at vi som samfund investerer i forskning og udvikling af metoder, der er velkendte men stadigt relativt dyre som f.eks. gyllekølere.
Også de teknologier, der stadig anses som umodne som fodertilsætninger og pyrolyseteknologier, må støttes lige så helhjertet, som vi har støttet udvikling af vedvarende energiteknologier og PtX.
Lykkes det, kan landbruget komme et godt stykke med teknologiens hjælp.
Klimarådets analyse peger dog på, at vi ikke kommer uden om, at en del af dansk landbrug også må omlægges fra animalsk til plantebaseret produktion. Også her kan teknologisk udvikling inden for både dyrkning som bearbejdning af råvarer gøre dansk landbrug til en vinder, som andre lande inspireres af.
Heldigvis har regeringen i sit regeringsgrundlag fastslået, at der kommer en CO2e-afgift på landbruget.
Men den er også i første omgang placeret i en syltekrukke i form af ‘Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform’, der i oktober sidste år meldte forsinkelse på grund af valget.
Senest er det meldt ud, at eksperterne først vil levere deres endelige rapport - inkl. anbefalinger til en afgift for landbruget - til efteråret.
Derfor er det velkomment, at Klimarådet - regeringens uafhængige ekspert-råd nedsat som del af Klimaloven - nu lægger sin analyse ud.
Der er ingen tid at spilde, hvis landbruget skal nå deres mål, og det er helt afgørende for, at vi når både vores 70 procents mål i 2030 og ikke mindst den nye regerings mål om klimaneutralitet i 2045.
Vi kan ikke længere vente på et landbrug, der venter på, at teknologierne kommer helt af sig selv og løser deres CO2e-problemer. /trb og hm
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Atmosfærens metan omdannes efterhånden til CO2, men der tilføres hele tiden ny metan, så koncentrationen stiger. Hvis tilførslen af ny metan pludseligt ophørte, ville ca 10 procent af den metan der så er tilbage i atmosfæren være omdannet efter ét år. Kun halvdelen ville så være tilbage efter 6 - 7 år.
Metan og lattergas er uvæsentlige i klimasammenhænge. Kompliceret fysik ligger til grund - Vanddamps (H2O på luftform) særlige virkning er årsagen. Det har at gøre med metans og lattergas' infrarøde virkningsfrekvenser, i forbindelse med den megen vanddamp i atmosfæren.
Billedlig talt kan man sige, at vanddamp er den begærlige totalentreprenør, der har tilranet sig stort set alt (klima)arbejdet. CO2 får allernådigst lov til at gøre en smule, mens metan og lattergas næsten intet får lov til.
Det hele set lidt ovenfra:
Hvis vi ser på landbrugets CO2 udledning excl. CO2 ækvivalenter fra metan og lattergas, så må en beregnet nettoudledning af CO2 jo betyde at der samlet set løbende fjernes kulstof fra jordens humus. Er dette fortsat tilfældes, hvis det antages at lavtliggende vådområder etc. opretholdes uændrede, eller har vurderingerne af landbrugets CO2 udledningen et problem???
Læste et sted at de etårige afgrøders CO2 optag ikke indgår i beregningerne af CO2 udledningerne. Er dette tilfældet, herunder at f.eks. halm der afbrændes i varmeværker ikke godskrives landbruget?
Metan i atmosfæren har en levetid på ca. 10 år. Det må så betyde at en uændret udledning af metan giver en uændret, og ikke stigende bidrag af CO2 ækvivalenter herfra??
I de danske statsskove er der mange steder ingen nettooptag af CO2, da man nu lader træmassen rådne af hensyn til biodiversiteten. Staten kunne med et snuptag mindske CO2 udledningen ved at udnytte denne træmasse. Det må være muligt at finde en afvejet fordeling mellem brug af nyttetræ og hensynet til biodiversiteten.
Med andre ord: vilkårligt!Det bliver et kompromis mellem nøjagtighed, og hvad der kan lade sig gøre i praksis..
Det er præcis derfor, at det er så svært, at udvikle et nogenlunde præcist CO2-regnskab for landbruget. Det bliver et kompromis mellem nøjagtighed, og hvad der kan lade sig gøre i praksis
Det vil være utrolig svært at lave et retfærdigt og enkelt CO2 afgift system for landbrugets marker med lavbundsjorde og skove. Derfor bør naturopretning med udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning holdes uden for landbrugets CO2 afgiftssystem.
Medens der kan være afgift på landbrugets andre udledninger som lattergas, metan og CO2, altså ting man kan ændre med kortere tidshorisont.
Lego har oprettet en fond, som opkøber dårlige landbrugsjorde, som det ikke kan betale sig at opdyrke. Se link. Lego-familie i vildt projekt: Lige så stor som Amager https://ekstrabladet.dk/underholdning/livsstil/lego-familie-i-vildt-projekt-lige-saa-stor-som-amager/9670328
Som alternativ eller supplement kunne oprettes en “Jord og skovfond”, som giver støtte til udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og naturopretning. Denne fond kunne støttes af staten, men også sponsoreres af firmaer, som landbruget har skabt arbejdspladser til: Som for eksempel: Forædlingsindustri, maskinindustri, banker, transportfirmaer, rederier og andre.
Hvis der gives samme støtte som til CCS fangst på op mod 40mia kr, ville Danmark kunne få naturopretning og meget mere vild natur samtidig med over 6mio tons CO2 reduktion.
Hvad er det sket mellem udsagn fra #39 til #91? Hvis ikke fast årlig CO2 afgift/ha for lavbundsjorde, åbner det jo op for et "administrations helvede", hvor hver enkelt ha lavbundsjord skal vurderes hos landmanden og andre myndigheder! Og det vil betyde årtiers forsinkelser og gode indtægter for vurderingsfolk, kontrollanter, revisorer, advokater og andre?
Det er præcis derfor, at det er så svært, at udvikle et nogenlunde præcist CO2-regnskab for landbruget. Det bliver et kompromis mellem nøjagtighed, og hvad der kan lade sig gøre i praksis..
Mon ikke vi ender med noget i retning af, at man udfra jordens indhold af kulstof, dyrkningsvalg og vandstand, beregner sig frem til en typisk klimaudledning, som der så skal betales skat af?
#91:Jeg prøver igen. Sådan fungerer en afgift ikke. Man smider ikke bare en fast afgift på lavbundsjord, for nogle lavbundsjorde udleder mange klimagasser, andre få. Når det går helt galt (dræning til -80 cm på organogen jord med mere end 12% kulstof og årlig ompløjning), kan sådan en lavbundsjord udlede op til 40 tons CO2 om året pr hektar. Det ville landmanden så skulle betale 30.000 kroner om året pr hektar, ved en afgift på 750 kroner.
Det siger sig selv, at det ikke kan lade sig gøre i praksis, så sådan en jord ville naturligvis blive vådlagt, ellers ville landmanden gå konkurs
#39: Det vil tvinge landbruget til at lægge om. Det bliver ikke noget landbruget kommer til at bestemme...
Hvis landmanden vil betale 4.500 pr år pr hektar lavbund for CO2 udledning, skal han da være velkommen. Men det vil han næppe. Han vil nok snarere se at få stoppet afgasningen med en vådlægning, og så se, hvad han bruge den våde jord til?
Hvad er det sket mellem udsagn fra #39 til #91? Hvis ikke fast årlig CO2 afgift/ha for lavbundsjorde, åbner det jo op for et "administrations helvede", hvor hver enkelt ha lavbundsjord skal vurderes hos landmanden og andre myndigheder! Og det vil betyde årtiers forsinkelser og gode indtægter for vurderingsfolk, kontrollanter, revisorer, advokater og andre?
Desværre har landbruget mange "skjulte ha areal lavbundsjorde", hvis man laver forholdsregning som følger:
Der er registreret 171.000ha lavbundsjorde på landbrugets 60% af DK areal ud af ialt 900.000ha lavbundsjorde
På resten af DK areal, altså 40% må der være (900.000ha - 171.000ha = 729.000ha)
"Skjulte ha areal lavbundsjorde" i landbruget må være (729.000ha/40 x 60) = 1mio ha)
Klimarådet har anbefalet yderligere udtagning af jorde.
Disse "skjulte lavbundsjorde" er måske delvis tildækket og drænet og ligger på marker med små damme/søer/enge og langs vandløb.
Landbrugets "skjulte ha areal lavbundsjorde" på op til 1mio ha, kunne medregnes og udtages til naturopretning?
Der er ialt registreret 900.000ha lavbundsjorde i Danmark. Hvoraf 171.000ha er ejet af landmænd. Hvis CO2 afgift 750kr/tons CO2 vedtages 2024 og afgift 4.000kr/ha, giver det årlige afgifter for landbruget på 1mia kr indtil jorde udtages/vurderes som oversvømmede lavbundsjorde (dræn ødelægges og vild natur).
Jeg prøver igen. Sådan fungerer en afgift ikke. Man smider ikke bare en fast afgift på lavbundsjord, for nogle lavbundsjorde udleder mange klimagasser, andre få. Når det går helt galt (dræning til -80 cm på organogen jord med mere end 12% kulstof og årlig ompløjning), kan sådan en lavbundsjord udlede op til 40 tons CO2 om året pr hektar. Det ville landmanden så skulle betale 30.000 kroner om året pr hektar, ved en afgift på 750 kroner.
Det siger sig selv, at det ikke kan lade sig gøre i praksis, så sådan en jord ville naturligvis blive vådlagt, ellers ville landmanden gå konkurs.
Andre lavbundsjorde afgasser stort set ikke CO2, så de vil naturligvis ikke skulle betale afgift for afgasning af CO2.
Men det skal de jo heller ikke. De vil skulle betale en klimaafgift, at de klimaudledninger de laver efter klimaafgiftens indførelse
Der er ialt registreret 900.000ha lavbundsjorde i Danmark. Hvoraf 171.000ha er ejet af landmænd. Hvis CO2 afgift 750kr/tons CO2 vedtages 2024 og afgift 4.000kr/ha, giver det årlige afgifter for landbruget på 1mia kr indtil jorde udtages/vurderes som oversvømmede lavbundsjorde (dræn ødelægges og vild natur).
Hvorfor kræves der ikke CO2 afgift på 750kr/tons af ejerne af de resterende 729.000ha, som måske er store jordbesiddere, kommuner, staten og andre? Her kan opkræves 3mia kr årligt indtil jorde udtages til vild natur!
Udledningerne fra dansk industri kan ses her: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima
- 1990: 8,36 mio tons Co2e
- 2021: 5,901 mio tons Co2e
Altså et fald på 29,4%
Fra Danmarks statestik kan det læses at den samlede danske industris udledning af drivhusgasser er stort set uændret siden 1990.</p>
<p>https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-an...
Industrien er altså ikke vist i din opgørelse. Den dækker transport i udlandet, Danmarks samlede udledning, samt udledningerne fra landbrug samt energiproduktion. Så hvordan du kan udlede noget om industrien fra det link, ved jeg ikke?
Nuværende landmænd skal ifølge ovenstående efter vedtagelse af CO2 afgift på 750kr/ha fra 2024 betale 4mia kr årligt for deres udledninger indtil de får godkendt deres udtagning af jorde?
Nej, sådan fungerer en afgift da aldrig. Hvis de omlægger til dyrkning med lavere udledninger, falder deres betaling. Tagrør kan iflg tyske undersøgelser dyrkes med en nettoindtægt på ca 4000 kroner pr hektar. Det er da en ret god indtjening på marginaljord.
Men i Danmark er vi kommet for sent i gang. Der er lavet nogle undersøgelser af dyrkning af dunhammer i Danmark. Men som i Tyskland viste det sig at være en elendig forretning, fordi det er for dyrt at etablere dunhammer. Så mon ikke også tagrør kan blive en fornuftig forretning i Danmark?
Der er ikke lagt op til, at lavbundsjordene skal udtages af drift.
Fra Danmarks statestik kan det læses at den samlede danske industris udledning af drivhusgasser er stort set uændret siden 1990.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=41824
I samme periode har dansk landbrug reduceret sine emissioner med 19% (herunder CO2 med 38%)
Hvordan hænger ovenstående fakta sammen med redaktionens noget sensationsprægede kioskbasker overskrifter som:
"Problemet er bare, at landbruget ikke har rykket sig i de sidste 12 år hvad angår sektorens samlede CO2e-udslip. Til trods for, at velafprøvede teknologier har været både tilgængelige og betalelige, er de ikke blevet taget i anvendelse i et omfang, der kan aflæses på udslippet af klimagasser.
Mens andre sektorer har sænket deres CO2-udslip vokser landbrugets andel af Danmarks udslip derfor støt."
Bruger redaktionen andre kilder end DST? Eller bruger de måske slet ikke nogen?
Men det skal de jo heller ikke. De vil skulle betale en klimaafgift, at de klimaudledninger de laver efter klimaafgiftens indførelse.
Nuværende landmænd skal ifølge ovenstående efter vedtagelse af CO2 afgift på 750kr/ha fra 2024 betale 4mia kr årligt for deres udledninger indtil de får godkendt deres udtagning af jorde? Og indtil 2030 vil det beløbe sig til 24mia kr. Se beregninger nedenfor.
Der er blevet meget mindre natur igennem de sidste 50 år, da lavbundsjorde er mere opdyrket, fordi kvægbesætninger nu næsten udelukkende går i løsdriftstalde. Og ikke som før i tiden, da kreaturer græssede langs vandløb, damme, søer og andre steder, hvor det ikke kunne betale at dyrke korn og andre afgrøder
900.000ha lavbundsjorde er nu registreret og kun 100.000ha er planlagt udtaget inden 2030. Hvis CO2 afgift sættes til 750kr/ha beregnes afgift/ha til 4.500kr/år for lavbundsjorde. Landbruget vil altså skulle betale (4.500kr/ha x 900.000 = 4mia kr) i årlige afgifter indtil udtagning af jorde.
Jeg forstår spørgsmålet således, at hvis 350.000ha jord udtages af landbrugsdrift, vil produktionen falde.
Men det er der mig bekendt ingen der siger skal ske. Det man taler om er, at omkring 15% af landbrugsjorden skal have en vis beskyttelsesstatus. Man er dog ikke nået til, hvilken del af landbrugsjorden der er tale om, eller hvilken beskyttelsesstatus den skal have.
Men det er da oplagt, at når en masse lavbundsjorde bliver ikke-rentable til traditionel landbrugsdrift pga klimaafgift, så var det måske oplagt at udlægge dem til paludikultur. Der kan også blive tale om sprøjtefri arealer tæt på områder, som forsyner med drikkevand. Man kunne også forestille sig krav om dyrkningssystemer som beskytter mod næringsstofudvaskning til følsomme områder.
Den slags betyder ændrede dyrkningssystemer, men det betyder jo ikke, at der ikke længere må drives landbrug på områderne.
Samfundet er ansvarlig for naturopretning, da landbrugets opdyrkede jord er skabt i fortiden. Landbruget kan ikke forstå, at de skal hæfte for fortiden og betale en afgift for deres opdyrkede jord.
Men det skal de jo heller ikke. De vil skulle betale en klimaafgift, at de klimaudledninger de laver efter klimaafgiftens indførelse.
Der kan naturligvis komme nogle specielle situationer, hvor man er nødt til at finde særordninger. Det kunne eksempelvis være ved organogen lavbundsjord, som ikke kan vådlægges, fordi infrastruktur så vil blive påvirket. Så kan man naturligvis ikke ophæve afgift, fordi landmanden ikke får gjort jorden våd.
Men bortset fra "umulige" situationer, må princippet være, at landmanden betaler, for de udledninger han laver.
I stedet så opnår man vel en mindre produktions kapacitet i Danmark?
Jeg forstår spørgsmålet således, at hvis 350.000ha jord udtages af landbrugsdrift, vil produktionen falde. Og nogle har nævnt med 10.000kr/ha for gennemsnitlig jorde. Derfor er det vigtigt at vælge jorde med lavest udbytte og de mest vanskelige at dyrke.
Men næsten al tilgængelig landbrugsjord er blevet udnyttet i de sidste 150 år, så der vil sikkert være flere hundrede tusinde ha jorde, som det ikke længere kan betale sig at dyrke med nutidens store maskiner. Derfor er det vigtigt at landmænd og andre vurderer hvilke jorde, der skal udtages med hensyn til økonomi og naturopretning. Og Hedeselskabet har hidtil administreret skovrejsning, så de kan måske medvirke til jordudtagning i fremtiden?
Landmænd mener ikke, at de er ansvarlige for naturopretning. Derfor vilde have erstatning eller støtte for deres jorde, som de ikke længere kan dyrke. Det er nødvendigt med accept og frivillighed til fornuftig udtagning af jorde. Og "gulerod" i form af støtte og erstatning er nok eneste mulighed fremfor "pisk" med CO2 afgift på 750kr pr tons
...provokerende og trigge nogen mennesker her.... MEN
Jeg troede at et af de fremmeste problemer rundt om i verden er at havet stiger, og at landjord dermed forandres til havbund?
Jeg er indforstået med at denne landjord muligvis er af en mindre organisk holdig kvalitet end lavbundsjord (som vel generelt betragtes som en kvalitets dyrknings jord??), men til gengæld dækker de, af hav og søer, indvundne jord vel langt større arealer end det som Danmarks lavbundsjorde gør, arealer som enten er relativt inaktive (strand områder) eller som er groet til i klima uvenlig byggeri og befolknings masse.
Hvis jeg forstår ret, så bytter vi en rigtig god dyrknings jord væk for en sandstrand eller en klima uvenlig storby eller kystnære bebyggelser og asfalteringer?
Så opnår vi vel en mindre produktions kapacitet i Danmark?
Har der været overproduktion ind til nu?
Smider vi ubenyttede produkter væk som er dyrket på lavbunds jorde?
Eller er det blevet afsat, og bliver vores netto produktion så reduceret med dette tiltag?
Hvis det reduceres, skal dem som vi ellers har afsat varen til stoppe med at indtage denne vare eller tilsvarende? Spise mindre?
Eller vil der dukke nye produktions områder op et eller andet sted i verden hvor der er produktions jord af god nok kvalitet til at varen kan dyrkes der?
Med andre ord... gør vi faktisk os selv endnu en bjørne tjeneste ved at lave symbol politik?
Jeg er stadig uafklaret, men som i kan se, så har jeg da nogen tvivl om fornuften, i den store sammenhæng.
Det er jo ikke alle landmænd der har sådanne arealer, så måske bør det være frivilligt. De der har jorde med lavere dækningsbidrag vil nok være tilbøjelig til at vælge levende hegn, brak og skovrejsning
Ja, selv hvis det nuværende klimamål med CO2 reduktion inden 2030 på 3mio tons (lavbundsjord udtagning på 100.000ha og skovrejsning på 250.000ha) skal opfyldes, kræver det landbrugets positive og frivillige medvirker, altså i form af “gulerod”.
Hvis støtte vælges istedet for afgift vælges, afgør økonomiske forhandlinger, hvor stor “guleroden” skal være. Altså om landbruget frivilligt vil udtage 350.000ha inden 2030?
Landbruget mener ikke at naturopretning er deres ansvar og vil derfor have en negativ tilgang til CO2 på 750kr/tons.
Og “pisken” med årlige afgifter af 100.000ha lavbundsjord på 4mia kr vil de sikkert ikke betale, så der bliver ikke udtaget noget jord. Heller ikke afgifter på arealer til skov inden 2030 vil landbruget betale og derved klimamål på 3mia tons CO2 reduktion ikke kunne opfyldes.
Det er jo ikke alle landmænd der har sådanne arealer, så måske bør det være frivilligt. De der har jorde med lavere dækningsbidrag vil nok være tilbøjelig til at vælge levende hegn, brak og skovrejsning.Hvis landbrug ansøger om støtte til udtagning af lavbundsjorde eller skovrejsning, vil man jo sikkert vælge jorde med lavest udbytte og de mest vanskelige at dyrke.
men hvis man sætter en kornafgrøde med udbytte 7000 kg/ha , skal du indregne et årligt fald i BNP på 10-15000 kr pr ha du udtager fra drift .
Sikkert mere med mine udbytter, pt. 8-10 t/Ha og 5-6 t/Ha i Raps.
Hvis landbrug ansøger om støtte til udtagning af lavbundsjorde eller skovrejsning, vil man jo sikkert vælge jorde med lavest udbytte og de mest vanskelige at dyrke. Så BNP fald for Danmark vil nok ikke være stort, selv om måske 800.000ha udtages til naturopretning inden 2030.
Hidtil har Hedeselskabet reguleret skovrejsning, men ved udtagning af arealer vil måske landbrugets konsulenter, miljø og andre myndigheder skulle høres? Og ligeledes ved udtagning til større rekreative naturområder, vil der sikkert skulle laves kommunale lokalplaner?
Sikkert mere med mine udbytter, pt. 8-10 t/Ha og 5-6 t/Ha i Raps.men hvis man sætter en kornafgrøde med udbytte 7000 kg/ha , skal du indregne et årligt fald i BNP på 10-15000 kr pr ha du udtager fra drift .
Falder selvf. kun en gang , men tabet er årligt,
JCD. Har sikkert et mere nøjagtigt tal, men hvis man sætter en kornafgrøde med udbytte 7000 kg/ha , skal du indregne et årligt fald i BNP på 10-15000 kr pr ha du udtager fra drift .
De lavest hængende frugter ifølge klimarådets rapport for “Landbrugets omstilling ved en drivhusafgift” er følgende CO2 reduktioner på side 39:
250.000ha skov 1,8mio tons,
100.000ha udtagning af lavbundsjorde 1,1mio tons CO2.
Altså ialt CO2 reduktion på 3mio tons inden 2030
Der er blevet meget mindre natur igennem de sidste 50 år, da lavbundsjorde er mere opdyrket, fordi kvægbesætninger nu næsten udelukkende går i løsdriftstalde. Og ikke som før i tiden hvor kreaturer græssede langs vandløb, damme, søer og andre steder, hvor det ikke kunne betale at dyrke korn og andre afgrøder
900.000ha lavbundsjorde er nu registreret og kun 100.000ha er planlagt udtaget inden 2030. Hvis CO2 afgift sættes til 750kr/ha beregnes afgift/ha til 4.500kr/år for lavbundsjorde. Landbruget vil altså skulle betale (4.500kr/ha x 900.000 = 4mia kr) i årlige afgifter indtil udtagning af jorde.
Istedet kunne gives støtte til naturopretning, således at rekreative naturområder i by og land kunne etableres ved udtagning af lavbundsjorde. Her vil det nok være nødvendig med fuld erstatning til landmænd, hvis offentlig adgang. Altså købspris på måske 150.000kr/ha. Hvis 100.000ha lavbundsjorde udtages til rekreative formål giver det (150.000kr/ha x 100.000 = 15mia kr).
Klimarådet har anbefalet yderligere udtagning af jorde. Hvis lavbundsjorde ligger på marker med små damme/søer/enge og langs vandløb kunne der for eksempel gives samme støtte som nuværende til skovrejsning på 35.000kr/ha.
Hvis samfundet vil have mere natur for pengene og samtidig reducere CO2 udledning med 2mio ton mere, kunne der udtages yderligere 200.000ha lavbundsjord. Med støtte på 35.000kr/ha giver det (35.000 x 200.000ha = 7mia kr)
Ifølge ovenstående kunne der måske udtages 300.000ha lavbundsjorde inden 2030 med støtte på ialt 22mia kr. Og det vil give utrolig meget mere biodiversitet og natur med CO2 reduktion på 3mio tons inden 2030.
Yderligere skovrejsning på måske 250.000ha til ialt 500.000ha med støtte på 35.000kr/ha giver (35.000kr/ha x 500.000ha = 18mia kr. Og CO2 reduktion på over 3mia tons.
Hvis samfundet giver støtte til udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning til på ialt (300.000ha lavbundsjorde + 500.000ha skovrejsning = 800.000ha) er samlede belæb ialt 40mia kr. Og ligeledes giver det CO2 reduktion på over 6mio tons inden 2030.
Ovenævnte beregninger er engangsstøtte. Herefter er der ingen årlige udgifter udover anlæggelse af naturstier og andet for offentlig adgang til naturen.
Nu er det et mål på 25% og realistisk kan målet tidligst ske i 2060 hvis der skiftes gear i skovrejsningen. Vi har pt. omkring 15% i 2010 ifølge trae.dk. Så mon ikke skovene bliver oversvømmede før målsætningen nås. ca. 300 år med dette tempo.Danmark vedtog i 1989 et mål på 30%, men i dag er der kun skov på 17%. I klimaplanen er målet skovrejsning på 250.000ha inden 2030 og det skulle give en CO2 reduktion på 1,8mio tons.
Ja, og hvad ville der ske, hvis vi tog landbruget af støtten?
Årsagen til at EU har landbrugsstøtte er fordi man ønsker at Europa skal kunne brødføde sig selv. Så giver svaret vel sig selv.
Du klippede lige udenom pointen i citatet. En støtte som gælder hele EU afstedkommer ikke at Danmark får nogen "first-mover"-situation.
Ligesom industrien og alle andre erhverv skal. Men landbruget hyler op, og påstår at det kan lige nøjagtigt det erhverv ikke.
Som feks. Aalborg Portland har man ikke mulighed for at absorbere den ekstra omkostning. Så enkelt er det.
Og iøvrigt forholder jeg mig til at vi skal afhjælpe klimakrisen, som først og fremmest er forårsaget af forbruget af fossile brændsler, og som ikke afhjælpes af at flytte produktion ud af landet.
Det er muligt at politikerne kan bilde sig ind at det ser "pænere ud" når udslippet foregår i Argentina istedet, men havet stiger altså lige meget af den grund.
Hvorfor bliver plantebaseret mad "selvfølgeligt" dyrere end animalsk baseret mad?Skal animalsk produktion erstattes med vegetabilsk bliver bøfferne selvfølgelig dyrere.
Der er et par ting jeg ikke forstår i den her klimadebat.
Skal animalsk produktion erstattes med vegetabilsk bliver bøfferne selvfølgelig dyrere. Er det så tanken at kun de rigeste skal spise bøf, mens de fattigere skal spise grød? Eller bliver der rationering på bøffer så alle kan få lidt bøf, - måske i form af rationeringsmærker, - og bliver det så Stig Libori som vil kontrollere om der bliver administreret retfærdigt? Eller vil der automatisk blive akkumuleret goodwillpoints på ens samfundskonto, som kan veksles til en bøf, - hvis man altså fortjener det. Og skal "fortjenelse" så være, at man anmelder nogle CO2 misbrugere til CO2 politiet eller kan man nøjes med at indberette, at man har sorteret sit skrald i 17 forskellige segmenter og jævnligt afgasset sin kompostbeholder?
Der var engang en levende diskussion om individets ret kontra samfundets - den startede sikkert før Platon, men er nu helt forstummet og samfundet har tilsyneladende vundet en 100% sejr hvorefter individet må underordne sig tilsvarende. Vinderargumentet er, at hvis man kører i bil på arbejde, rejser på ferie med fly og spiser bøffer, så er man en uansvarlig og katastrofalt farlig person for både nuværende men endnu mere for kommende generationer, som vil få usigeligt svære livsforhold pgra ens skørlevned og klimanægterholdinger, hvis de da ikke ultrasvedende vil drukne i de stigende og anmasende havmasser, mens Jorden krymper sig sammen i et bleg-sort varmehelvedeshul ...
At blive udråbt til fjende af fællesskabet gør ondt (, selvom man kan trøste sig med Ibsens "En Folkefjende"), og argumentet, - med dets insinuering om egoisme og afstumpethed, ligger latent i diskussionerne - også - endda særligt meget - her på Ing.dk.
Derfor kan man roligt uden omsvøb fortælle "klimakritikere", at de slet ikke har noget at skulle have sagt, hvilket Stig kun bekræfter med sine nemme diktater til landbruget.
Hvis jeg tager fejl og der stadig findes en diskussion om hvor meget individuel frihed der vil blive tilladt i det fremtidige klimaneutrale verdensscenarie (eller er det kun DK?), skal der så være et slags nærhedsprincip for hvad der måtte være mere passende af ting som individet selv må bestemme og hvor vil den grænse gå? Er det igen Stig Libori som er manden for at fortælle os, hvad vi kan beholde af frihed? Der er blevet skrevet mange romaner om totalitære samfund og som regel er de dystropiske! Hvornår er det pludselig blevet "god tone" at være på dus med et grænseoverskridende samfundsdiktat, som aldrig kommer til at få en ende - før krigen eller en endegyldigt kuet befolkning.
Det er ikke den verden jeg er vokset op til at tro på og arbejde for.
Banker udspørger allerede nu folk om personlige forhold som fx. politisk arbejde og unge bankansatte har beføjelser til at lukke for adgangen til folks livsgrundlag, hvis man nægter at svare. Kan man overhovedet have et job hvis man ikke har en bankkonto, - eller betale regninger?
Vi serveres de samme gennemtyggede "nyheder" på alle kanaler og af alle politiske partier inkl om klimakatastrofen og bildes ind at folk som ikke accepterer præmissen/propagandaen er skøre konspirationsteoretikere, - i den pæne version.
Det er meget mærkeligt pludselig at blive anset som værende i opposition til det samfund som man har set sig selv som en naturlig del af og hvis ide er det store fælles projekt for alle borgere i landet - men inkl. med en beføjelsesbegrænsning overfor individet! Hvordan har staten kunne lykkes med at brede sig ud over så meget, at individuel frihed nu kun synes at kunne gå skrumpevejen? Er der alligevel en mening med den amerikanske 2. tilføjelse til deres grundlov?
Og nu kommer vi så til selve problemet - KLIMAKATASTROFEN!
For den er jo dér - dér lige uden for vinduet, prøv selv at se stakkels kære børn!! Hmm, - måske er der en som siger - årh jeg kan ikke se nogen katastrofe - i hvertfald ikke noget som ligner Tyrkiet efter jordskævet eller de Ukrainske slagmarker, hvis de overhovedet ser op fra mobilen.
Jeg kan godt nok læse om temperaturrekorder som ikke har været slået i de sidste 100 år (!) og vældige orkaner i USA som heller ikke har været set længe (!), men KLIMAKATASTROFE ... ?
Er det mest noget som sker i udlandet? Jeg bader i hvert fald fra de samme strande som da jeg var lille - er havet steget 5 cm i de sidste 50 år? Måske, og ... ? Kommer der åbne sejlbare ruter omkring Grønland? Måske, - vi er mange og der skal jo transporteres nogle varer, så deet ...
MEN KLIMAKATASTROFEN ... !!! Nå ja hvis den nu sker i et tilpas stille og roligt tempo, så kunne det måske endda ende med at der kommer noget godt ud af den :-)
Skovarealet er faktisk højere nu end i middelalderen. samtiddig lægger urbaniseringen beslag på et større areal(bebyggelse, veje mm.)
Danmark vedtog i 1989 et mål på 30%, men i dag er der kun skov på 17%. I klimaplanen er målet skovrejsning på 250.000ha inden 2030 og det skulle give en CO2 reduktion på 1,8mio tons.
Hvordan får vi landmænd til skovrejsning så klimamål overholdes?
Hvis CO2 afgift på 750kr fastholdes vil landbruget ikke have en positiv tilgang til skovrejsning. Og det vil sikkert forhale processen flere årtier inden klimamål opfyldes.
Landbruget mener at naturopretning er samfundets ansvar og vil have støtte hertil. Nu gives der skovrejsning støtte til landbrug under 5ha med 35.000kr/ha. Det kunne gives til alle størrelser landbrug og administreres som hidtil af Hedeselskabet. Priser herfor: (250.000ha x 35.000kr = 9,1mia kr)
Der kunne oprettes en “Jord og skovfond”, som giver støtte til skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde. Denne fond kunne støttes af staten, men også sponsoreres af firmaer, som landbruget har skabt arbejdspladser til, som for eksempel: Forædlingsindustri, maskinindustri, transportfirmaer, rederier og andre?
Jorden var allerede dyrket op før middelalderen, det var kun heden(vest-jylland) hvor al-laget blev brudt under Dalgas. Skovarealet er faktisk højere nu end i middelalderen. samtiddig lægger urbaniseringen beslag på et større areal(bebyggelse, veje mm.).Efter år 1864 var stemningen jo “hvad udad tabes skal indsd vindes”. Og dygtige og flittige landmænd opdyrkede heden og afvandede lavbundede marker med dræn.
Sammenligningen er intet værd, hvad med at se på kort hvor det brugen af arealet er regionaliseret fremfor nation
Jjeg forsøger bare at forklare, hvorfor vi i Danmark har været nødt til at have så megen “jord under plov” som muligt og dermed har fået meget mindre natur.
Efter år 1864 var stemningen jo “hvad udad tabes skal indsd vindes”. Og dygtige og flittige landmænd opdyrkede heden og afvandede lavbundede marker med dræn. Ligesom adelsbevægelsen og højskoler blev startet i en tid hvor Danmark var fattig efter krige.
Samfundet kunne herefter eksportere kvalitets smør og svin til for eksempel England i årene fremover og dermed opnå overskud og undgå bankerot.
Ja,problemet er pludselig, at stort set hele arealet er dyrkbart , der var engang ,det var en gevinst.Sammenligningen er intet værd, hvad med at se på kort hvor det brugen af arealet er regionaliseret fremfor nation. Tag bare tidligere Danske områder som skåne, Halland, Blekinge, Slesvig, Holsten, Helgoland og Norge. Tænk bare Danmark har et stort underskud af bjerge, så vi må fluks skabe nogle kunstige bjerge for at opfylde fiktive arealkvota? :)
Hvis vi nu regnede vore indre farvande med til natur, ligesom de andre includerer søer og floder ,så er vi vist også rimelig godt kørende .
Sammenligningen er intet værd, hvad med at se på kort hvor det brugen af arealet er regionaliseret fremfor nation. Tag bare tidligere Danske områder som skåne, Halland, Blekinge, Slesvig, Holsten, Helgoland og Norge. Tænk bare Danmark har et stort underskud af bjerge, så vi må fluks skabe nogle kunstige bjerge for at opfylde fiktive arealkvota? :)Lige syd for grænsen iTyskland er der langt mindre opdyrket jord pr km2 end i Danmark.
Nå, lige nu handler det om, at landbruget skal betale en lille del af regningen for dets klimaskadelige adfærd. Ligesom industrien og alle andre erhverv skal. Men landbruget hyler op, og påstår at det kan lige nøjagtigt det erhverv ikke
Ja, landbruget skal selvfølgelig også i fremtiden betale for klimaskadelig adfærd. Men naturopretning er alles ansvar. Danmark er et af verdens mindst korrupte lande, så man må jo gå ud fra, at næsten alle overholder de til enhver tid gældende love, regler og anvisninger og det gælder såvel landbruget som øvrige erhverv.
CO2 reduktion med udtagning af 100.000ha lavbundsjorde og 250.000ha skovrejsning er nødvendige for at nå klimamål 2030.
Naturopretning i Danmark er også nødvendig. Men vores samfund havde i fortiden næsten ikke andre råstoffer end landbrugsvarer, således at al tilgængelig jord blev opdyrket af for eksempel "kartoffeltyskere". Og meget skovareal blev opdyrket. Ligeledes blev der opdyrket mange lavbundsjorde, som blev drænet eller skabt ved afvanding af områder som Kolindsund, så der nu ialt er 900.000ha lavbundsjorde. Lige syd for grænsen iTyskland er der langt mindre opdyrket jord pr km2 end i Danmark.
Samfundet er ansvarlig for naturopretning, da landbrugets opdyrkede jord er skabt i fortiden. Landbruget kan ikke forstå, at de skal hæfte for fortiden og betale en afgift for deres opdyrkede jord.
Men landbruget kan selvfølgelig ændre på CO2 og metan udledninger i fremtiden med udvikling af biogasanlæg til afgasning af gylle og formindske udledninger i stalde, markjorde og andre områder, ligesom det også vil formindske forurening i naturen. Her kan der selvfølgelig indføres CO2 afgifter som i andre erhverv, da det er ting, som kan ændres indenfor kort tidshorisont.
Vindmøllerne lykkedes man med, fordi der stort set ikke fandtes konkurrerende produktion, og der var massiv statsstøtte. Det kan godt være man benævnte det PSO mm. men det er stadig statsstøtte.
Ja, og hvad ville der ske, hvis vi tog landbruget af støtten?
Nå, lige nu handler det om, at landbruget skal betale en lille del af regningen for dets klimaskadelige adfærd. Ligesom industrien og alle andre erhverv skal. Men landbruget hyler op, og påstår at det kan lige nøjagtigt det erhverv ikke.
Men klimaregningen er kun begyndelsen på regningen for landbruget. Bagefter er der nitratudvaskningen, partikelforureningen og forarmingen af naturen. Landbruget vil blive lagt markant om, i forhold til det der er nu. Fordi vi andre ikke vil acceptere, at landbruget stikker af fra regningerne i længden. Tvinger vi dansk landbrug til at føre an i den udvikling, bliver det også dansk landbrug, som kan eksportere løsningerne til udlandet.
De der taler for et politisk fremfor et markedsdrevet produktion, taler i virkeligheden for en afvikling. En afgift vil blot føre kapital til reinvesteringer væk fra erhvevet og dadle typer som Stein Bagger og Brita Hansen.
Ja, det er trist der bruges så mange kræfter og resourcer på at forfølge det politiske krav om nedsættelse af CO2-udslip fra dansk grund, når det man BURDE bekymre sig om er klimakrisen, og den indflydelse danskernes forbrug har på dette.
Og så er jeg bare så træt af at folk taler om "Firstmover", som et argument.
Det har været brugt utallige gange om mange forskellige produkter, hvoraf langt de fleste er fejlet.
Vindmøllerne lykkedes man med, fordi der stort set ikke fandtes konkurrerende produktion, og der var massiv statsstøtte. Det kan godt være man benævnte det PSO mm. men det er stadig statsstøtte.
Det er meget langt fra den situation landbruget er i.
Tidsplan for ovennævnte forløb? Kan landmanden overhovedet nå at ændre noget inden 2030?
En CO2 afgift vil desværre nok betyde at landmænd ikke vil medvirke positivt til udtagning af de 100.000ha lavbundsjord og 250.000ha skovrejsning, som er målet inden 2030. Herved kan CO2 reduktion på over 3mio tons og naturgenopretning blive forsinket, så Danmark ikke kan nå sine klimamål.
Hvis for ekempel en "Jord og skovfond" på 25mia kr bliver oprettet til støtte for landbruget til naturgenopretning, kan både natur og klimamål nås inden 2030, altså "to fluer med et smæk".
Denne fond på måske 25mia kr kunne også sponsoreres af firmaer, som landbruget har skabt arbejdspladser til, som for eksempel: Forædlingsindustri, maskinindustri, transportfirmaer, rederier og andre?
Lækage betyder at varene bliver produceret i udlandet og det indenlandske forbrug dækkes af import. Der flyttes ikke en millimeter i forbruget af animalske fødevarer!Ja de har.
De der taler for et politisk fremfor et markedsdrevet produktion, taler i virkeligheden for en afvikling. En afgift vil blot føre kapital til reinvesteringer væk fra erhvevet og dadle typer som Stein Bagger og Brita Hansen.
Derfor har flere, herunder landbrugets organisationer, foreholdt konsekvensen af en ensiddig Dansk afgift. Nemlig den at produktionen flytter fra Danmark, med atrmod til følge.
Ja de har. Men det kommer ikke til at ske. Sandsynligvis vil der ske det, at vi får færre malkekøer og flere svin. Og at afgrødevalget vil flytte sig i retning af klimavenlige afgrøder, såsom ikke kvælstofgødet kløvergræs.
Så længe der er et positivt dækningsbidrag ved landbrugsudnyttelse, når man ser bort fra jordens pris, vil landmændene fortsætte med at dyrke jorden.
"Udtaler en expert i jordundsvidenskab, plantebiologi, planternes ernærring og hydrologi"
Og avl af vandbøfler.
Udtaler en expert i jordundsvidenskab, plantebiologi, planternes ernærring og hydrologi?Og jo, tallene fra Tyskland viser faktisk, at man kan opnå tæt på klimaneutralt ladbrug på våd jord.
Et konkurrenceudsat indre marked : nemlig EU!Det bliver jordpriserne der falder, fordi det er dem, der kan falde i et konkurrenceudsat landbrugsmarked.
Hele problemet er opstået fordi klimakommisionen ikke ser på Danmark som en del af EU. De politikere der har nedsatudvalget har været så forudseende at pålægge dem til at ignorere lækage!
Derfor har flere, herunder landbrugets organisationer, foreholdt konsekvensen af en ensiddig Dansk afgift. Nemlig den at produktionen flytter fra Danmark, med atrmod til følge. På lang sigt vil fødevarepriserne stige som følge af total afhængighed af import af fødevare. De landbrug der bliver tilbage vil være 100% afhængige af statsstøtte og ikke kunne dække indenlandsk forbrug endsige export.
Realiteten er markedsøkonomi for en åben økonomi som det Danske, som for EU. For åbenbart bliver export heller ikke en mulighed hvis den politiserede klimakommision skal følges.
Så hvis landbruget får større udgifter til CO2-afgifter, så stiger prisen på deres varer ikke? Hvilket andet led i kæden fra jord til bord må så bære faldet i indtægter?
Det bliver jordpriserne der falder, fordi det er dem, der kan falde i et konkurrenceudsat landbrugsmarked. Det ved alle økonomer i øvrigt. På samme måde steg jordpriserne, da landbruget fik lavere grundskyldspromiller. Nogle prisstigninger, som i dag er belånt, og derfor er med til at forstærke landbrugets økonomiske problemer.
Landbrugsretorikken om, at priserne vil stige pga klimaafgifter er løgn, og det ved alle i landbruget med økonomisk forstand godt. Det er et argument, som er designet til, at gøre forbrugerne bange. Hvorefter landbruget i stedet forslår klimaafgifter i detailledet. Velvidende, at det ville få priserne til at stige.
Nu kommer der nok også afgifter i detailledet. Men de vil ikke få dansk landbrug til at omstille sig, for det er kun en lille andel af dansk landbrugsproduktion, som afsættes til danske forbrugere. Skal dansk landbrug omlægge til klimavenlig produktion (og det skal det), er afgifterne nødt til at lægges direkte på landbrugsproduktionen.
Landmandens flæskesteg skal afsættes på et internationalt marked, til samme pris som alle andre flæskestege. Det kommer ikke til at flytte forbrugerpriserne, at der kommer en CO2-afgift på landbruget.</p>
<p>Det det kommer til at betyde er, at landbruget bliver tvunget til at lægge sin produktion om, til noget der er rentabelt, selv om der er en CO2 afgift.
Så hvis landbruget får større udgifter til CO2-afgifter, så stiger prisen på deres varer ikke? Hvilket andet led i kæden fra jord til bord må så bære faldet i indtægter?
Næh - landbruget må lægge produktionen om til noget der er rentabelt, selvom der er CO2-afgift. Hvis det findes, hvorfor i alverden gør man det så ikke allerede, især nu hvor der endnu ikke er denne CO2-afgift?
Det var en utrolig tolerance du har over for metan , når den bare er et produkt af din kæphest.</p>
<p>Jeg kan ikke se du løser den stillede opgave , lavbundsjordene vil man jo netop udtage for at undgå udledningen af CO2 og ækvivalenter , din løsning er jo ikke bedre , måske endda værre end at have kvæg græssende på drænede engarealer.
Paludikultur er altså ikke en kæphest, men et sandsynligt virkemiddel. Og jo, tallene fra Tyskland viser faktisk, at man kan opnå tæt på klimaneutralt ladbrug på våd jord. Artiklen fra Nature (Nature er nok et af de tidsskrifter de fleste forskere helst vil udgives i) er sund matematik: Fordi metan har en kort levetid i atmosfæren, er det god klimapolitik at satse på at vådlægge tørvejordene, fordi det allerede efter et årti forbedrer klimaet, på langt sigt ret meget.
At udnytte tørvejorde til paludikultur er pga metan-CO2 problematikken lidt som at ændre kurs på en supertanker: På kort sigt er klimavirkningen ikke så stor, men på langt sigt gør det en afgørende forskel.
det vil formentligt kræve ansættelse af en mindre hærskare af ‘cand. regneark’ (med kortere eller længere kandidatforløb).Hvis der indføres en CO2 afgift i landbruget, hvordan administeres afgiften til udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning hos den enkelte landmand? Og hvor tidskrævende og omkostningstung vil det være?
Det ville sikkert også hjælpe med nogle centralt udarbejdede femårsplaner for dyrkning - samt en vis kollektivisering af landbrugserhvervet (stordriftsfordele, you know)…mon ikke 'Josef' (& Trofim) allerede rører på sig i deres respektive sarkofager?? :)
Så kan man se, at ved meget våd jord (6+) er den klimavenlige løsning tagrør. Det medfører godt nok masser af metan, men også masser af tørveopbygning. Ved mindre våd jord går man over i græsserne (det vil typisk være rørgræs og stiv strandsvingel). Tyskerne har også en del erfaring med vandbøffel i deres paludikultur. Som andet kvæg udleder det metan, men de er så flinke, at de selv høster græsserne. Det vil være oplagt at kombinere med rødel på græsområderne, for at sikre en kvælstofforsyning, ligesom græsser og træer har forskellige rødder, hvilket erfaringsmæssigt hjælper på kulstofopbygningen.</p>
<p>Vi ved fra dette studie, at der er langsigtede klimagevinster ved at satse på våde tørvejorde, på trods af metanudledningerne. Det skyldes at metan har en kort levetid i atmosfæren, mens kulstofopbygningen er mere varig: https://www.nature.com/articles/s41467-020...
Det var en utrolig tolerance du har over for metan , når den bare er et produkt af din kæphest.
Jeg kan ikke se du løser den stillede opgave , lavbundsjordene vil man jo netop udtage for at undgå udledningen af CO2 og ækvivalenter , din løsning er jo ikke bedre , måske endda værre end at have kvæg græssende på drænede engarealer.
I den linkede video vises det, at man har kunnet reducere udledningerne fratørven ved at udsprøjte opslemmet lerjord og indarbejde det i overfladen , det eller andre måder at konservere tørven på var måske lidt mere moderne og effektivt især hvis der ønskes en effekt indenfor en 5-8 års horisont
Statusrapport 2023 Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser:
Der udestår i Klimarådets beregninger et reduktionsbehov på 5,5 mio. ton CO2e for at nå 70-procentsmålet. Regeringen vil indføre en afgift i landbruget, som skal indfri denne sektors mål. Dette sektormål vil kunne opfylde størstedelen af 70-procentsmålets reduktionsbehov.
Hvis der indføres en CO2 afgift i landbruget, hvordan administeres afgiften til udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning hos den enkelte landmand? Og hvor tidskrævende og omkostningstung vil det være? Der kan være følgende udfordringer:
Der må kræves vurdering og udmåling af jordareal på hvert landbrug med hensyn til mulig skovrejsning og udtagning af lavbundsjorde? Altså vurdering med landbrugskonsulent og areal udmåling med landinspektør, som "kan holde i byretten"
Hvordan godkender den enkelte landmand afgørelser om CO2 afgifter på sin jord? Ankemuligheder og tidsfrister?
Kommunal vurdering med hensyn til beskyttelse af grundvand, miljø, naturgenopretning, vandløb, forurening og andet for det enkelte landbrug
Arealgodkendelse af "afgiftmyndigheder" og indberetning til diverse styrelser om den enkelte landejendom. Ny "myndighed" til opkrævning af afgifter?
Tidsplan for ovennævnte forløb? Kan landmanden overhovedet nå at ændre noget inden 2030?
20 cm, iflg dit link, der iøvrigt bekræfter hvad jeg skrev, metan bliver et problem ved høj vandstand ligesom CO2 er et problem ved den drænede lave vandstand.
Så går man et spadestik dybere, og ser på de mere omfattende tyske erfaringer, om udledningerne ved forskellige vandstand og afgrøder. Det kunne være denne artikel. Desværre har de ikke tal for hverken rødel eller spagnummos, men de bemærker, at man ved at rødel kan opbygge tørvelaget, så det er sandsynligvis godt at indkorporere. https://link.springer.com/article/10.1007/s10113-022-01900-8
Så kan man se, at ved meget våd jord (6+) er den klimavenlige løsning tagrør. Det medfører godt nok masser af metan, men også masser af tørveopbygning. Ved mindre våd jord går man over i græsserne (det vil typisk være rørgræs og stiv strandsvingel). Tyskerne har også en del erfaring med vandbøffel i deres paludikultur. Som andet kvæg udleder det metan, men de er så flinke, at de selv høster græsserne. Det vil være oplagt at kombinere med rødel på græsområderne, for at sikre en kvælstofforsyning, ligesom græsser og træer har forskellige rødder, hvilket erfaringsmæssigt hjælper på kulstofopbygningen.
Vi ved fra dette studie, at der er langsigtede klimagevinster ved at satse på våde tørvejorde, på trods af metanudledningerne. Det skyldes at metan har en kort levetid i atmosfæren, mens kulstofopbygningen er mere varig: https://www.nature.com/articles/s41467-020-15499-z
Man har i øvrigt ikke vandbøfler i petriskåle. Der findes ret store områder med paludikultur i Tyskland, ligesom Holland og Polen er rigtig godt med. Men i Danmark er vi først lige kommet i gang, og er først ved at udvikle relevante maskinparker. Her er en kort oversigt over paludikulturprojekter i forskellige lande: https://www.ramsar.org/sites/default/files/documents/library/7_tanneberger-_paludiculture_in_europe.pdf
der forekommer måske en (utilsigtet?) ombytning af forstavelser i lederens overskrift, som mere retvisende kunne have lydt:De landmænd jeg har talt med syntes, at det er det rene galmatias og meget værre udtryk. De synes ikke at de skal betale for genopretning af naturen, som har givet udbytte til samfundet i flere hundrede år
"Pålæg landbruget en udgift og støt afviklingen"! :)
Du kommer nok til at betale prisen ellers er der ingen flæskesteg ,eller er det ok at spise flæskesteg på korn fra andre landes drænede sumpe?.
Sådan fungerer det ganske enkelt ikke. Man kan godt holde et positivt dækningsbidrag før aflønning af jordressourcen med en CO2-afgift i landbruget, så det der kommer til at ske er, at jordpriserne vil falde. Det er altså Økonomi 101.
Der er ikke så meget landmændene kan gøre ved den situation, andet end at omstille til det landbrug, som er mest rentabelt, givet klimaafgiften. På den måde kan de afbøde faldet i jordpriserne.
Du kommer nok til at betale prisen ellers er der ingen flæskesteg ,eller er det ok at spise flæskesteg på korn fra andre landes drænede sumpe?.Godt forsøgt. Landmandens flæskesteg skal afsættes på et internationalt marked, til samme pris som alle andre flæskestege. Det kommer ikke til at flytte forbrugerpriserne, at der kommer en CO2-afgift på landbruget.
Citat: "Metan bliver først et problem, hvis vandet står mindre end 10 cm under overfladen, hvilket ikke er planen ved sumplandbrug. Hvis du klikker videre fra linket jeg gav, kan du i øvrigt nå frem til kurver for, hvad der sker med udledninger af CO2, metan og lattergas ved forskellige vandniveauer, for organogen jord med +12% kulstof og med 6-12% kulstof."
20 cm, iflg dit link, der iøvrigt bekræfter hvad jeg skrev, metan bliver et problem ved høj vandstand ligesom CO2 er et problem ved den drænede lave vandstand.
Hvordan du lige vil holde de optimale 20 cm i et land som DK der ingen store floder har og med lange perioder med nedbørsunderskud/overskud , det vil jeg gerne vide.
Derudover er Paludikulturer noget der stort set kun findes på petriskål niveau , man er ikke sikker på hvilke planter man skal bruge eller hvordan disse kan udnyttes, det lyder spændende, men det kan for den enkelte landmand godt blive dyrere end at betale CO2 afgift.
De Paludikulturer man har prøvet , indebærer stadig brug af kemi og gødning , ligefrem at rode rundt med den slags intensiv landbrug i toppen af grundvandet , med chance for at det hele står til søs ved ekstrem nedbør og dermed overløb virker kontraproduktivt.
video fra dit link https://www.youtube.com/watch?v=knXo0twiERU
Statusrapport 2023 Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser https://klimaraadet.dk/da/rapport/statusrapport-2023
Dermed er der behov for yderligere tiltag. Det kan fx være fremrykkede reduktioner i landbruget, incitamenter til at øge CO2-optaget i skove
Hidtil er der efter ansøgning og med godkendelse fra Hedeselskabet givet tilskud til skovrejsning for mindre landbrug under 5ha på 35.000kr/ha. Det kunne udbredes til alle størrelser af landbrug?
Målet inden 2030 er 250.000ha skovrejsning. Så med støtte på 35.000kr/ha vil det koste 9mia kr.
Landbruget kan nok kun acceptere "gulerod" i form af støtte, da en gennemsnitlig landmænd ikke vil have økonomi til at betale CO2 afgift på 4.500kr/ha årligt.
Skovrejsning er en engangsudgift og ikke en årlig udgift som CCS fangst, som kræver omfattende infrastuktur til indfangning og transport af 3.2mio tons CO2. Cincito har hertil beregnet den årlige udgift til 2,4mia kr.
Det er jo ikke landmanden der får den udgift , det er din mælk,frikadeller og kartofler der bliver dyrere .
Godt forsøgt. Landmandens flæskesteg skal afsættes på et internationalt marked, til samme pris som alle andre flæskestege. Det kommer ikke til at flytte forbrugerpriserne, at der kommer en CO2-afgift på landbruget.
Det det kommer til at betyde er, at landbruget bliver tvunget til at lægge sin produktion om, til noget der er rentabelt, selv om der er en CO2 afgift.
Metan bliver først et problem, hvis vandet står mindre end 10 cm under overfladen, hvilket ikke er planen ved sumplandbrug. Hvis du klikker videre fra linket jeg gav, kan du i øvrigt nå frem til kurver for, hvad der sker med udledninger af CO2, metan og lattergas ved forskellige vandniveauer, for organogen jord med +12% kulstof og med 6-12% kulstof.
Det er jo ikke landmanden der får den udgift , det er din mælk,frikadeller og kartofler der bliver dyrere .Hvis landmanden vil betale 4.500 pr år pr hektar lavbund for CO2 udledning, skal han da være velkommen. Men det vil han næppe. Han vil nok snarere se at få stoppet afgasningen med en vådlægning, og så se, hvad han bruge den våde jord til?
Iøvrigt ,siden sumpdyrkning har din interresse , så antages det at halvdelen af den menneske relaterede metan forurening stammer fra dyrkning af ris og andre sump og dambrug , så det er vist ikke vejen frem heller.
Hvis landmanden vil betale 4.500 pr år pr hektar lavbund for CO2 udledning, skal han da være velkommen. Men det vil han næppe
Jeg er rigtig spændt på udfaldet at landbruget CO2 afgift.
De landmænd jeg har talt med syntes, at det er det rene galmatias og meget værre udtryk. De synes ikke at de skal betale for genopretning af naturen, som har givet udbytte til samfundet i flere hundrede år. CCS fangst tilskud og støtte er derimod tilskud til industrien.
https://www.seges.tv/video/70769662/timelaps-paludikultur-ved-vejrumbro
Det er ret enkelt: Vi vil få beskatning på klima, på pesticider osv. Det vil tvinge landbruget til at lægge om. Det bliver ikke noget landbruget kommer til at bestemme...
Hvis landmanden vil betale 4.500 pr år pr hektar lavbund for CO2 udledning, skal han da være velkommen. Men det vil han næppe. Han vil nok snarere se at få stoppet afgasningen med en vådlægning, og så se, hvad han bruge den våde jord til?
Vil samfundet betale for nytte af grundvand beskyttelse, natur med biodiversitet, udtagning af dårlige landbrugsjorde, landskaber og meget andet. Derfor støtte til landbruget?
Hvis samfundet ikke betale for ovennævnte, vil landbruget ikke afgive jorde. Og vi får ingen CO2 reduktion inden 2030! Men vi kan måske vente til 2050?