Steen Dawids har skrevet til os og vedhæftet ovenstående foto af et gammelt instrument.
Han har fået værktøjet fra sin afdøde nabos enke, og han anslår, at det er mindst 60 år gammelt.
»Den profilerede ende er ikke skarpt slebet og bærer ikke tegn på at have hugget i noget hårdt. Men hovedet bærer præg af at blive slået hårdt på,« skriver Steen Dawids om dimsen.
Han kommer selv med det bud, at den måske kan have været anvendt som mejsel i fremstillingen af sko, da den afdøde nabos far var skoproducent.
Men hvad siger I? Har I set sådan en rustik gaffel før?
Skriv til bagsiden@ing.dk eller nede i kommentarfeltet.