Bitter erkendelse i beredskaber: Bristede watertubes gav falsk tryghed
Under sidste weekends stormflod skete alt det, der ikke må ske.
Diger og sluseporte brød sammen under trykket fra enorme vandmasser, og flere steder langs østersøkysterne bristede de såkaldte watertubes, der fungerer som mobile dæmninger.
I Kolding, hvor stormflodens tryk var for meget for en watertube, der skulle skærme byens lavtliggende områder mod vandmasserne, den kraftige østenvind pressede ind mod byen, betød det store oversvømmelser og evakuering af borgere tættest på vandet.
Det står stadig ikke helt klart, præcist hvordan den kilometer lange watertube i Kolding bristede. Alligevel vil Stig Hammerhøj, der er chef for Beredskabsstyrelsen Sydjylland, gerne komme med sit bud.
»I Kolding oplevede vi, at watertuben kom på overarbejde. Ikke fordi der skete skader på selve materiellet, men trykket fra havet, vandstandsstigningen og bølgerne slog så hårdt ind på tuben, at den rykkede sig et sted. Der skete et skub og et vrid i watertuben, og på den måde ændrede fundamentet sig, som den lå på. Det bragte en masse vand med ind over den,« siger han.
Watertuben har højst sandsynligt ikke været tilstrækkeligt forankret, medgiver Stig Hammerhøj, og understreger, at der er tale om antagelser, og at de færdige undersøgelser er langt fra færdige.
Illustration: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix.
»Jeg vil antage, at den måske ikke har været fæstnet godt nok. Samtidig mener jeg også, at siden vores arbejde ikke var godt nok, så har det været svært overhovedet at lade sig gøre at fæstne den godt nok. Vi har gjort alt, hvad der stod i vores magt,« siger han.
Luftsirener og evakuering i Aabenraa
Kolding er ikke den eneste kystnære by, hvor borgere måtte evakueres efter et brud på den mobile dæmning. Også i Aabenraa bristede en 1,2 kilometer lang watertube på havnekajen, så luftsirenerne hylede over byen, mens borgere hastigt måtte pakke det vigtigste og begive sig ud i nattemørket, mens stormen stod på.
Hvordan det skete, at den mobile dæmning brød sammen i Aabenraa, vides heller ikke med sikkerhed. Men ifølge Nicolai Rauhe, der er chef for Beredskabsstyrelsen Midtjylland og som tog sig af opsætningen af watertubes i Aabenraa, er der sandsynligvis en forholdsvis simpel forklaring.
»Det, der sandsynligvis er sket, er, at watertuben har fået så mange tæsk af moder natur, at den ikke kunne holde til mere. Der er ikke noget, der indikerer, at den skulle være blevet punkteret af fremmedlegemer. Der er heller intet, der tyder på, at den er opsat forkert af vores mandskab,« siger han.
Illustration: Aabenraa Kommune.
»Bølgerne er kommet med en sådan intensitet, at watertuben har bevæget sig frem og tilbage på op til en halv meter, og på et tidspunkt har det fået den til at briste, så vandet i en af sektionerne er flydt ud.«
Et spørgsmål om ressourcer
Et spørgsmål, der trænger sig på, er, om Beredskabsstyrelsen havde nok ressourcer til at håndtere den største i stormflod i mands minde.
Styrelsen ligger ifølge Stig Hammerhøj inde med i alt 4,5 kilometer watertube, der skal sikre de danske kyster mod oversvømmelse. De har som udgangspunkt en beskyttelseshøjde på 80 centimeter, som lægges oven i koten på det terræn, hvor de er placeret. En kote er fx en havnekajs høde over havets middelvandstand.
I både Kolding og i Aabenraa viste det sig, at det ikke var nok.
Hvis ressourcerne havde været til det, havde kystsikringen set anderledes ud, fortæller Stig Hammerhøj.
»I den perfekte verden havde vi haft endnu flere ressourcer, så vi kunne have placeret to watertubes op ad hinanden og så smækket en tube mere ovenpå. Så havde vi fået mere højde, så den forreste tube kunne have taget trykket fra vandet, og den øverste tube havde taget bølgerne,« siger han.
Derudover fortæller Stig Hammerhøj også, at man gerne ville have etableret en sekundær forsvarslinje med endnu en watertube bag den forreste. Men endnu en gang var det ressourcerne, der manglede.
»Vi havde simpelthen ikke watertubes og hænder nok. Det tog to dage at lægge tuben ud i, så hvis vi skulle have skabt en anden forsvarslinje, så havde vi været udfordret på hænder og tid,« siger han og oplyser, at Beredskabsstyrelsen gik i gang med at opsætte mobile dæmninger onsdag eftermiddag, godt to dage inden, stormfloden nåede sit højeste.
Vanskeligt dilemma
Det har ikke været nogen let opgave, Beredskabsstyrelsen har stået over for, mens vandstanden steg og steg i dagene op til stormfloden. Beredskabet stod nemlig over for et vanskeligt dilemma om, hvor den mobile kystsikring skulle placeres.
Skulle de placere watertuben langs vandkanten og forsøge at redde alle områder, eller skulle de 'ofre' de mest kystnære områder, placere watertuben længere væk fra vandet i en højere kote og markant reducere risikoen for de bagvedliggende områder?
Illustration: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix.
Det endte med en placering af watertubes helt nede ved kysten for at redde så meget som muligt, fortæller Stig Hammerhøj.
»Man har placeret dem ude ved vandkanten i håb om, at de kunne holde. Det giver jo heller ikke mening at placere dem 100 meter fra havet. Men i bagklogskabens ulideligt klare lys skulle man nok have lagt dem en smule højere op. Det havde så også gjort, at man på forhånd havde solgt nogle områder, så det er jo en svær afvejning« siger han.
Kolding og Aabenraa er blot et par af de steder i Danmark, hvor watertubes skabte falsk tryghed for tusinder af uforberedte borgere.
I Faaborg bristede tre watertubes under presset fra vandmasserne og evakuerede måtte forlade oversvømmede og uforberedte bygninger. Det samme var situationen i Assens, hvor boligejere med sække, skovle og pumper forgæves forsøgte at redde inventar og ejendom fra at gå til i vandmasserne.
Illustration: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
I Sønderballe Strand i Haderslev bad beredskabet klokken 22.30 fredag aften alle beboere forlade området, da en watertube som mobil dæmning var sprængt.
Og i Køge løftede vandstanden sig så højt, at det trængte om bag og ind over de udlagte watertubes.
Illustration: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
