Verdensnaturfonden: Centralbanker og finanstilsyn skal optrappe klimaindsatsen
Der skal handles nu - og i langt højere grad end hidtil - hvis vi globalt set skal nå at løse klima- og naturudfordringerne, før det er for sent. Derfor opfordrer Verdensnaturfonden, WWF, og mere end 90 andre globale medunderskrivere nu i et en globalt ’call to action’ centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder verden over til at bruge alle tilgængelige værktøjer til at tackle de to indbyrdes relaterede kriser, natur- og klimakrisen, i erkendelse af de betydelige finansielle risici, de to kriser medfører.