Universal Robots og MiR hylder kvinder i tech med nyt legat
I weekenden ved Nordens største robotmesse, R-22, uddelte Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MiR) for første gang deres nye legat, som hylder kvindelige rollemodeller inden for teknologi-uddannelser.
Vinderen af legatet blev Sofie Louise Madsen, som studerer Software Engineering på Syddansk Universitet i Odense. Legatet består af 30.000 kroner og et praktikophold hos enten Universal Robot eller MiR, skriver Universal Robots og MiR i en pressemeddelelse.