Ny tech-fond på en milliard kroner skal sikre bæredygtig byudvikling
Ejendomsinvestoren NREP har rejst en milliard kroner i en ny fond, som skal fremme den bæredygtige udvikling i storbyer. Fonden med navnet '2150' sigter mod at reducere CO2-udledningerne i byerne gennem nye teknologiske løsninger.
Fonden forventer at opbygge en portfølje af 20 virksomheder, der hver har potentialet til at blive en 'gigacorn', som er en økonomisk sund virksomhed, der kan levere en udledningsreduktion på mindst et gigaton CO2 pr. år.