Synspunkt: Stil krav til teknologisk viden i bestyrelserne
I disse år foregår der et verdensomspændende kapløb om implementering af ny teknologi i industrien, men Danmark er desværre ikke blandt frontløberne. Lige nu ligger Danmark faktisk på en sjette plads i forhold til resten af verdenen. Det mener vi i Dansk Metal langt fra er godt nok. Stempler virksomhederne ikke ind i kapløbet, så mister de ganske enkelt konkurrenceevne og i værste fald arbejdspladser.
Gevinster af digital teknologi
En af grundene til, at Danmark lakker bagud er, at der er fx mangel på viden om ny teknologi blandt små og mellemstore virksomheder - de såkaldte SMV'er. 75 procent af landets største virksomheder har en avanceret grad af digitalisering, mens det kun gælder for 30 procent af de små og mellemstore virksomheder.
Små og mellemstore virksomheder udgør ellers rygraden i dansk erhvervsliv, men de risikerer at miste konkurrencekraft og vækst på sigt, hvis de ikke formår at udnytte mulighederne, som den digitale teknologi bringer. Det gælder både i forhold til nye forretningsmodeller og effektiviseringer af driften.
For eksempel ved vi, at implementeringen af industrirobotter helt enkelt betyder, at en industrivirksomhed kan producere flere enheder pr. arbejdstime og dermed sænke produktionsprisen pr. enhed. På den måde bliver virksomheden bedre til at kunne matche pris og kvalitet og sælge flere af sine produkter.
Læs også: Den digitale fremtid handler ikke om enten-eller, men både og
Udfordringen ligger i bestyrelsen
Årsagen til, at virksomhederne mangler viden om ny teknologi, skal findes i bestyrelserne. Det er bestyrelserne i de små og mellemstore virksomheder, som sætter retningen og de strategiske mål for virksomheden. Bestyrelserne består ofte af mænd, som primært har erfaring med og indsigt i drift af virksomheder. En vigtig egenskab, men undersøgelser viser, at bestyrelser selv anser manglende digitale kompetencer i organisationen som den tredjestørste udfordring i forhold til arbejdet med digital teknologi.
Mange bestyrelser fokuserer dermed lidt for ensidigt på drift og ikke på løbende udvikling af såvel produkter som kapitalapparat. Samtidig viser analyser, at virksomhederne kan have svært ved at se gevinsten ved den nye teknologi, og samtidig hvor den nye teknologi kan bidrage, fordi de mangler den tekniske knowhow. Det er rigtig ærgerligt for virksomhederne, fordi det på længere sigt forhindrer dem i en produktivitetsfremgang, som er den primære kilde til vækst, velstand og velfærd.
Det vil vi i Dansk Metal gerne ændre på, og det kan groft sagt gribes an på to måder.
Den ene måde er kanylemetoden, hvor man simpelthen vaccinerer virksomheds bestyrelser med informationer. For eksempel har Dansk Metal foreslået, at de lokale erhvervsråd i kommunerne forpligtes til løbende at informere deres samarbejdspartnere om ny teknologi og dens forretningspotentiale. Alternativt kunne små og mellemstore virksomheder tilskyndes til løbende at uddanne deres bestyrelsesmedlemmer i de nyeste teknologiske tendenser.
Problemet med kanylemetoden er, at den er svær at måle effekten af. Derfor er der også en anden måde at gribe problematikken an på, og det er ved politisk regulering. Inden for den finansielle sektor stilles der for eksempel krav til bestyrelsesmedlemmers viden og erfaring. De såkaldte fit & proper-regler. Måske lignende regler kunne bruges til at forpligte små og mellemstore virksomheder til at rekruttere minimum ét bestyrelsesmedlem med teknologiske kompetencer. Så Danmark atter kan tage den teknologiske førertrøje og dermed sikre en stærk og levedygtig industri i Danmark, der skaber nye arbejdspladser.
Lad os stille krav til bestyrelserne og få opkvalificeret deres digitale kompetencer, så de kan få øjnene op for alt det gode, som teknologien og digitaliseringen bringer med sig.
Læs også: Bestyrelsesuddannelse opbygger den digitale forståelse