I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Rollemodeller er afgørende for flere kvinder i STEM-fagene

25. april 2023 kl. 11:381
Kvinder i Stem
Illustration: Lederne.
De kommende års rekrutteringsudfordringer inden for STEM-fagene kan kun løses, hvis flere kvinder tager disse uddannelser, trodser indgroede mekanismer og fordomme og får mulighed for at fastholde STEM-interessen på længere sigt. Et stærkt netværk af rollemodeller viser sig ifølge Rambøll-evaluering at være et afgørende redskab til at skabe forandring.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forudsigelserne er dystre, når det handler om de kommende års rekrutteringspotentiale inden for STEM-fagene for de danske virksomheder. Dansk Industri anslår for eksempel, at der på det danske arbejdsmarked kommer til at mangle 13.000 STEM-kandidater og op mod 22.000 kandidater inden for it i 2030.

Derfor er det naturligvis nødvendigt, at kvinder i et langt højere antal end i dag søger ind på studier inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. I dag er kvinderne underrepræsenterede og udgør kun en tredjedel af de optagne på STEM-uddannelserne. Vi må også gøre langt mere for at fastholde deres interesse i løbet af uddannelsen – for år efter år ligger Danmark under det gennemsnitlige EU-niveau, når det kommer til andelen af færdiguddannede kvinder, der har valgt en STEM-uddannelse. Og vi må forebygge, at kvinderne forlader deres arbejde inden for STEM-fagene efter blot nogle få år på arbejdsmarkedet. Det sker alt for ofte i dagens Danmark.

Forklaringen på, at kvinderne endnu ikke i tilstrækkelig grad er kommet med på STEM-vognen, er blandt andet indgroede mekanismer og fordomme hos både omverdenen og kvinderne selv. Forestillinger om, at det er alt for op ad bakke – og måske ligefrem ufeminint – at forsøge sig med en karriere inden for traditionelt mandsdominerede erhverv, uanset hvor høje karakterer i matematik eller store innovative evner de er i besiddelse af.

Så hvordan får vi sået interessen hos flere piger og inspireret dem til at vælge en uddannelse og fastholde en karrierevej inden for STEM? En stor del af svaret ligger i, at der er kvindelige rollemodeller at blive inspireret af. Det er erfaringen hos os i High5Girls, hvor vi efter snart fem års arbejde med piger og unge kvinder i alderen 13 til 19 år har opbygget en pulje af 100 kvindelige rollemodeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rollemodellernes profiler spænder vidt – fra softwareudviklere hos Grundfos over selvstændige iværksættere til ingeniører hos Demant, T&W Engineering, Novo Nordisk til forskere fra universiteter. De kommer fra den virkelige STEM-verden, og vi trækker på dem og samarbejder med dem om hackathons og camps for piger og unge kvinder over hele landet. Her åbner vi pigernes verden for ny viden og forskning og lader dem tænke stort i deres egne produktløsninger, ligesom vi giver dem et netværk at trække på – hvilket sjældent var tilfældet i tidernes morgen, hvor vi selv slog ind på STEM-vejen.

Pigerne får med andre ord både styrket deres 'science-kapital' og ikke mindst troen på, at de med deres ideer og kreative mindset kan bidrage til at skabe fremtidens samfund, hvor teknologi og naturvidenskab får en absolut nøglerolle. En ekstern evaluering af konceptet, foretaget af Rambøll Management, hæfter sig i den forbindelse blandt andet ved, hvordan de unge piger og kvinder ser det som positivt, at undervisningen foregår i et miljø, hvor der kun er kvinder – for i deres egne klasser er der typisk kun få kvinder med samme interesser. Og det bærer ved til forestillingen om STEM-verdenen som mandsdomineret. Men i dette setup får de selvtillid og mod på at tage plads i undervisningen, og det gør, at de føler sig langt bedre rustet til efterfølgende at søge ind på en STEM-uddannelse. 
I relation til fastholdelse af kvinder i STEM-fagene konkluderer Rambøll, at arrangementerne »bidrager til at fastholde pigernes interesse på længere sigt«, og at de kan »hjælpe med at løfte den samfundsmæssige udfordring, der består i, at mange piger taber interessen for STEM, når de bliver ældre«. Rollemodellerne ønsker således at vise pigerne, at det er muligt at gennemføre en STEM-uddannelse, selvom man ikke nødvendigvis bryder sig om eller er god til alle STEM-fag. Derudover har flere af rollemodellerne et ønske om at nuancere pigernes forståelse af fagene, for eksempel ved at vise pigerne, at kreativitet er en stor del af det at arbejde med STEM, og at det faktisk ikke kun er naturvidenskabelige kompetencer, der er i spil.

De seneste år har vi haft dusinvis af camps over hele landet – fra Helsingør over Sønderborg til Aalborg – og det hele bliver muliggjort af sponsorater fra fonde og virksomheder. Virksomhederne støtter os, fordi de gerne vil bidrage til at løse de langsigtede rekrutteringsudfordringer, hvilket de også har en klar egeninteresse i, ligesom de med deres bidrag kan opnå tyngde i CSR- og ESG-rapporten og i øvrigt levere på FN’s Verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.

Ud over at vi kæmper for, at halvdelen af alle STEM-studerende skal være kvinder inden 2030, er det et mål at få flere kvinder til både at færdiggøre en STEM-uddannelse og derefter blive i branchen. Den udvikling har rollemodellerne en afgørende rolle i at skabe, viser evalueringerne, og det kan kun gå for langsomt med at få flere kvinder til at sidde i forelæsningssalene og ude i teknologivirksomhederne med en følelse af at være velkomne – og rent faktisk passe ind. 
 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
7. maj 2023 kl. 11:37
Pigerne får med andre ord…

Pigerne får med andre ord både styrket deres 'science-kapital' og ikke mindst troen på, at de med deres ideer og kreative mindset kan bidrage til at skabe fremtidens samfund, hvor teknologi og naturvidenskab får en absolut nøglerolle.

Suk, beklager at min kommentar er lidt sent ude her; STEM-fagene (specielt i DK) har i den grad brug for "den anden halvdel" - de var godt nok med i "skolen" i min tid, men det løb er vist kørt. Grace Murrey Hopper (opdager af den famøse "bug") har brug for et ny genganger. Inge Lehmann er et tidligt dansk eksempel, men der skal meget mere til for at opfylde 2030-målet.