Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Regeringens digitaliseringsstrategi: Strategi kommer før teknologi

30. maj 2022 kl. 17:00
digitaliseringsstrategi
Illustration: Mikkel Bjerg Kristensen.
Det er bedre sent end aldrig, at vi har fået en digitaliseringsstrategi i Danmark, men der er stadig mangler. Det skriver Per Østergaard Jacobsen i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

For nyligt blev regeringens digitaliseringsstrategi lanceret med ni visioner og 61 konkrete initiativer som skal øge den digitale sikkerhed og understøtte danskernes og virksomhedernes digitale kompetencer. Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden og burde derfor være godt rustet til at omsætte nye teknologier og løsninger til gavn for borgere og virksomheder? Udgangspunktet er, at de digitale løsninger skal skabe bedre velfærd, accelerere den grønne omstilling og øge vækst og eksport. Umiddelbart er alle nok enige i, at det ville være en god målsætning, hvis det kunne lykkes.

Nu har vi haft en stigende digitalisering de seneste 15 år og i dag er den mobile platform fundamentet i en øget digitalisering. Vi betaler digitalt, vi kommunikerer og interagerer digitalt med familie, venner, virksomheder og det offentlige. Kørekort, sygesikring mv. er på mobilen, og vores sundhed bliver mere og mere digital. EU har de seneste år givet forordninger ud om data, algoritmer og digitale monopoler. Så det er da bedre sent end aldrig!

Modtagelsen har været blandet 

Nogle er begejstrede, andre er kritiske og kalder planen for uambitiøs og mangelfuld. På den positive side er stadig, at regeringen inviterede en række digitale eksperter og topledere fra erhvervslivet, faglige organisationer, brancheorganisationer, KL og Danske Regioner med ind i maskinrummet til at komme med input. De store erhvervsorganisationer DE og DI er tilfredse og taler om, at Danmark og dansk erhvervsliv er – og skal være – frontløbere på det digitale felt. Data og ny teknologi skal sikre, at Danmark bliver mere konkurrencedygtig og robust, men også holde ansvarlighed i fokus.

En central udfordring er, om det reelt er en strategi eller blot en omfattende indkøbsliste med digitale tiltag? Oplægget bygger vel på en grundlæggende præmis om, at digitalisering ikke er et politisk spørgsmål, men udelukkende et teknokratisk spørgsmål om maksimering? Hvor er diskussionen om, hvorfor og hvordan vi skal digitalisere vores samfund? Den beskæftiger sig kun med, hvordan vi kan få mere og atter mere digitalisering. Altså på et ensidigt teknologifokus. Og så bliver jeg nervøs.

    Nu er det ikke kun offentlige projekter, der fejler!

    Gennem aktindsigt er fejlene i offentlige projekter synlige. Private virksomheder kan derimod gemme fejlinvesteringer, uden at offentligheden får kendskab til det. Og det er sket og sker fortsat, da mange virksomheder er i gang med masser af digitale projekter.



    I 2019 blev der forventet en samlet investering på 1,3 milliard amerikanske dollar i digitale transformationsinitiativer baseret på en undersøgelse blandt 825 virksomheder globalt. Formålet var at anvende digitaliseringen til at forbedre effektiviteten, øge kundeværdien og skabe nye indtjeningsmuligheder. Tragisk nok viser forskningen, at 70 procent af disse initiativer ikke vil opnå deres erklærede mål. Det tyder på dårlig ledelse i et massivt omfang. Spørgsmålet er så: hvorfor sker det?

    Artiklen fortsætter efter annoncen

    Digital transformation handler om mennesker og giver derfor store ledelsesudfordringer. Politikere og ledere har en enorm udfordring foran sig. Peter Drucker formulerede dette ganske godt, da han sagde noget i retning af: "Det vigtigste, og faktisk det helt unikke, bidrag fra ledelsen i det 20. århundrede var den halvtreds gange større produktivitet hos den manuelle arbejdstager i fremstillingsindustrien”

    Det vigtigste bidrag, ledelsen skal yde i det 21. århundrede, er på samme måde at øge produktiviteten af vidensarbejde og videnarbejdere. For at imødegå denne udfordring skal vi genoverveje, hvordan vores teams arbejder sammen på tværs af virksomheden og anvende en moderne tilgang til at arbejde med nye systemer og modeller, der er aktiveret af de rigtige værktøjer. Det kræver samtidig, at man taler samme sprog og har en fælles platform – en fælles forståelse af mindset, et fælles ledelsesparadigme.

    Hvordan skaber vi værdi?

    Alle taler om, hvordan innovation og nye teknologier forstyrrer industrier og organisationer, men de glemmer at stille det centrale spørgsmål: Hvordan kan ledere arbejde med deres kognitive rammer for at forbedre de organisatoriske betingelser for at skabe værdi med (big) data og digitalisering?

    Din tankegang som leder eller medarbejder sætter og påvirker dagsordenen for din organisation, og hvordan den interagerer med kunder, brugere eller markedspladsen. Især når markederne ændrer sig radikalt, som når forstyrrende forretningsmodeller dukker op og/eller nye kundeindsigter bliver tilgængelig. Så er det obligatorisk at identificere din tankegang og være parat til at ændre denne, hvis det er nødvendigt for at sikre fremtidig effekt og effektivitet.

    Artiklen fortsætter efter annoncen

    Set fra min stol er der tre grundlæggende bekymringer:

    1. Mindset hos politikere

    Problemet ved strategien er, at den afspejler regeringens analoge verdenssyn, som bliver til en såkaldt digital strategi. Teknologien bliver et mål i sig selv, og ikke hvorfor eller hvordan den kan eller skal skabe værdi for borgerne, virksomhederne og brugerne?

    2. Borger/bruger involvering

    Hvor er borger- og brugerinvolveringen i planen? Lige nu flyder data rundt på www., hvor algoritmer (fra private og offentlige) styrer mere og mere af vores liv, og hvor vi konstant hjælpes/manipuleres og nudges af virksomheder og offentlige myndigheder via apps og hjemmesider. Hvor er balancen i dette bytteforhold af data og i krydsfeltet mellem borgere, virksomheder og det offentlige. Nuvel, strategien indeholder nogle små skridt, hvor man lover at styrke Dataetisk Råd og Datatilsynet. Men et det nok? Har vi ikke brug for helt nye visioner og idéer til, hvordan vores digitale velfærdssamfund skal skrues sammen?

    3. Kompetencer og uddannelse

    Det er gået og går stærkt med digitalisering af det danske samfund, men hvad med uddannelserne? Derfor er det da positivt, at strategien lægger op til at indføre teknologi som faglighed i folkeskolen. Modsat er det et kæmpe problem, at 90 procent af virksomhederne i dag står og mangler digitale/it-kompetencer. Så det virker ikke gennemtænkt, at regeringen kun undlod at rundbarbere it-uddannelserne. Der skal skabes flere pladser på it-uddannelserne. Der skal oprettes helt nye uddannelser, der afspejler de nye behov. Men altså ikke baseret på det eksisterende analoge mindset.



    Data og digitalisering er blevet ekstremt vigtigt for strategi og forretning. Udfordringen er blot, at mange starter med digitaliseringen og så bygger strategien oven på den, altså ender det med at blive teknologidrevet. Det skal gøres modsat. 



    Kære politiker, start med dig selv og dit mindset – hvad er dit ledelsesparadigme? Matcher det fremtidens borgere og samfundsbehov. Husk, at du ikke ser verden, som den reelt er, men som du selv er!

    Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Skriv til redaktionsassistent på Tech Management Albert Jonathan Nyeland på ajn@ing.dk. 

    Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

    Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

    Tophistorier

    Debatten
    Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

    For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
    settingsDebatvisning