Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Lær at sige nej i det grænseløse arbejdsliv

9. august 2021 kl. 11:00
Stress arbejdsliv
Illustration: Bigstock.
Det grænseløse arbejdsliv har været længe under udvikling, men har fået et gevaldigt skub fremad under coronakrisen. Selvom det ideelt set bør være lederne, der har opmærksomhed på de udfordringer det medfører, så er det mere end nogensinde nødvendigt, at den enkelte medarbejder kender og kan kommunikere sine personlige grænser og kan sige til og fra til for stort arbejdspres og urimelige krav. Kort sagt: at kunne sige nej og blive hørt, forstået og respekteret.
Artiklen er ældre end 30 dage

En af mine gode venner er afdelingsleder i en kommune. Her er der ikke altid lige god koordinering mellem de mange sideløbende projekter, og der er et konstant pres fra det politiske og øvre lederlag om lige at gå den ekstra mil. Under forårets hjemsendelse tog det til. Møder blev booket til ofte langt ud på aftenen, og alle deadlines faldt oven i hinanden. Mellem linjerne lå budskabet ’du skal jo ikke andet alligevel’. Min ven oplevede, at arbejdspresset gik hårdt ud over familielivet og det personlige overskud og forsøgte at sige fra, men hvis hun afslog en invitation til et aftenmøde, blev hun som oftest ringet op og forsøgt overtalt til at sige ja alligevel. Hvad gør man i sådan en situation? 

Det er situationer som denne samt utallige erfaringer fra mit eget arbejdsliv og mine mange kursusdeltagere på kurser i personlig effektivitet og planlægning, der har inspireret mig til råd til, hvordan man kan sige fra og sætte sunde grænser, uden at det går ud over professionalismen og samarbejdet på en arbejdsplads:

1. Sig ja, i stedet for nej

Hvis afdelingslederen bare siger ’nej, jeg kan ikke deltage i aftenmødet’, kan det let tolkes som manglende fleksibilitet eller vilje til at samarbejde, og det kan let føre til konflikt. Et nej vil som oftest stå stærkere og blive opfattet mere positivt, hvis det er baseret på det, vi er for fremfor det, vi er imod. Løsningen for afdelingslederen blev at foreslå alternative mødetidspunkter, nemlig tidlige morgenmøder, der passede bedre til hendes livssituation. Og selvom det ikke altid er let at få sin vilje i en organisation med magtfulde chefer og kolleger, så kan nej'et til aftenmøder ikke længere affejes som manglende fleksibilitet eller uvilje til at få tingene til at ske. 

I det hele taget vil det ofte virke godt at vende et nej til et ja, så fokus flyttes over på det, som er muligt. I stedet for: ’nej, jeg kan ikke løse opgaven lige nu’, så sig: ’jeg kan løse opgaven i næste uge’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet for: ’nej, jeg vil ikke arbejde over i dag’, så sig: ’jeg har brug for at gå til tiden i dag’.

I stedet for: ’du forstyrrer mig, jeg har ikke tid lige nu’, så sig: ’send mig en mail, så kommer jeg tilbage til dig, når jeg har haft lejlighed til at kigge på det’

2. Husk respekten

Respekt er en mirakelmikstur, der får selv de mest bitre nejpiller til at glide nemmere ned.  Det er ganske enkelt nemmere for andre at høre, forstå og acceptere et nej, hvis det bliver serveret med respekt. Problemet er, at respekt somme tider forveksles med at bøje af og give efter, og på den måde går selvrespekten fløjten. Andre gange får stress og pres os til at glemme den respektfulde kommunikation, og vi kommer til at virke irriterede, afvisende og usamarbejdsvillige. Det er menneskeligt, men kan vi undgå at havne der, virker kommunikationen mere effektivt.  

Ordet respekt kommer af det latinske respectare og betød oprindeligt 'at se igen'. At vise respekt indebærer altså at du skal se den anden, dvs. lytte og anerkende det, den anden ønsker. Selvrespekt indebærer omvendt at være i kontakt med og anerkende det, vi selv ønsker. Det respektfulde nej er derfor baseret på tanken om, at du og andre er ligeværdige mennesker, der har krav på at blive behandlet sådan. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den enkle genvej til at vise respekt over for sig selv og andre på samme tid er først at vise, at du lytter og anerkender modpartens intention, så tage udgangspunkt i dine egne intentioner, sige nej og give en kort begrundelse for nej'et. 

For afdelingslederen vil det betyde, at hun siger: ’tak for invitationen til mødet, jeg kan desværre ikke på det pågældende tidspunkt, da jeg har noget andet i kalenderen der’. Punktum. Hun skal ikke forklare eller forsvare, for så kommer hun i forsvarsposition og mister gennemslagskraft i relationen. 

3. Stå fast

Problemet er selvfølgelig, at selv når vi følger opskriften på god respektfuld kommunikation, så kan vi opleve, at andre presser på. Præcis som det skete for afdelingslederen, der blev ringet op og forsøgt overtalt til at skifte standpunkt fra nej til ja. Nu gælder det om at stå fast og fastholde selvrespekten og være tro mod sine grænser til trods for det ydre pres. 

Her kan det være nyttigt at holde in mente, at det er helt naturligt, at andre ikke hører, forstår eller accepterer et nej lige med det samme. Modtageren af et negativt budskab (som et nej tak til et aftenmøde) skal først bearbejde afslaget. Det indebærer en mental proces bestående af en række psykologiske stadier som fornægtelse, frygt/bekymring, vrede, et ønske om at forhandle og skuffelse. Den, der skal acceptere et nej skal altså gennemgå denne følelsesmæssige rusjetur (også kendt som Kübler-Ross-kurven), før accepten indtræder. Og det kan selvsagt tage lidt tid. Giv derfor tid og lad være med at reagere på presset undervejs. 

Hvis det bliver nødvendigt at svare på overtalelsesforsøget, så gentag blot budskabet og den korte begrundelse. Det kan være fristende at finde flere argumenter, men det vil sandsynligvis kun gøre situationen værre, da flere informationer gør det sværere for budskabet (nej'et) at trænge igennem. Gentag budskabet med kun få variationer: ’det kan jeg desværre ikke’. ’Jeg forstår, men jeg kan desværre ikke på det tidspunkt’. ’Ja det forstår jeg, men som sagt kan jeg ikke’

Hold desuden lidt distance til de retoriske kneb den anden bruger for at overtale. Sproglig opmærksomhed, eller som Harvardsprofessor Willam Ury kalder det: Name The Game, er en teknik, der kan være et godt værn mod at lade sig påvirke for meget i samtalen. Læg mærke til og navngiv de retoriske virkemidler, der bliver brugt. Det kan for eksempel være, at den anden bruger ros (’du er den bedste til dette, det er jo lige din spidskompetence’), eller gruppepres (’vi er alle sammen blevet enige om, at det er bedst at holde møder om aftenen’) eller skyld (’din beslutning om at takke nej til mødet vil betyde store forsinkelser i projektet, det ved du godt ikke?’). Når de sproglige virkemidler kan gennemskues og afsløres, virker det ikke så effektivt, og det bliver nemmere at stå fast og holde fast i nej trods pres udefra.

 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning