Hvordan gør man den klimatøvende chef grøn?

I forbindelse med et projekt om mulighederne med grøn omstilling blev jeg bekendt med et studie, der viser, at 23 procent af os i Norden ikke tror, at klimaforandringerne er menneskeskabte, på trods af at 99,9 procent af forskerne er enige om, at det netop er tilfældet. Hvad nu, hvis nogle af de 23 procent sidder i chefstolene i virksomheder, der kunne blive mere bæredygtige, spurgte vi hinanden i projektet. Det førte til en række dybdeinterviews med medarbejdere i forskellige chefstillinger. Chefer, der på forskellig vis alle har indflydelse på deres virksomheds (eventuelle) grønne omstilling, eksempelvis i kraft af, hvilke beslutninger de indstiller til topledelsen.

Vi talte med en regnskabschef, en økonomichef, en serviceadministrator, en facility support manager, en produktionsteknisk chef og en miljøchef. Fælles for dem var, at de ikke så sig selv som klimatøvere. Ikke desto mindre havde vi netop rekrutteret dem til vores interviews på baggrund af, at deres virksomheder havde et uudnyttet besparingspotentiale i forhold til grøn omstilling.

Vores studier viste os, at den grønne omstilling ofte ’sættes på pause’ med økonomiske argumenter. ’Det er en dyr investering, så vi ser lige tiden an’ eller 'vi følger lige med i, hvad andre i branchen gør først’ er argumenter, vi ofte er stødt på. Men stadigt flere studier viser, at det vil være økonomisk uansvarligt ikke at foretage en grøn omstilling samt, at det ofte vil være en fordel at være frontrunner på området – og i nærværende tilfælde var virksomhederne netop udvalgt, fordi de havde et uudnyttet grønt potentiale, der også ville være økonomisk rentabelt. Viden garanterer ikke handling, kunne vi konstatere.

Sådan kommer du videre til handling

Men hvad er det egentlig, der stopper lederen i at se, at der er uudnyttede potentialer med en grøn omstilling?

Vi kiggede blandt andet i retning af Per Espen Stoknes, psykolog med en ph.d. i økonomi, der har klarlagt fem psykologiske forsvarsmekanismer, der står i vejen for, at viden om klimaudfordringerne bliver til handling, samt de mulige argumenter der vil kunne bryde gennem forsvaret. Oversat til vores kontekst – dansk erhvervsliv – ser de sådan ud:

1. Klimaforandringerne kan være svære at forholde sig til, og man har yderst sjældent det fulde billede af ens virksomheds klimaaftryk. Derfor vil en god start være at synliggøre, hvad en grøn indsats vil betyde, ikke kun for økonomien og miljøet, men også for medarbejdere og virksomhedens kunder – for man vil i stigende grad blive målt og vejet på ens grønne indsats af netop dem.
   
   Man kan være med til at opstille mulige målbare milepæle, og her er det oplagt at bruge FN’s 17 verdensmål som værktøj. Brug dem til at afklare, hvor I allerede gør en positiv forskel, og hvor I kan byde mere ind. Det er motiverende at synliggøre, hvad virksomheden allerede gør i forhold til at tage de næste skridt, og fordi teknologi kan bidrage til alle 17 verdensmål, vil digitalisering typisk kunne udvikle virksomheden, samtidig med at man bliver mere grøn, hvis man er opmærksom på det.
   
    
2. Nogle bliver lammet af al den negative kommunikation, der er omkring klimaforandringerne. Derfor bør man i den interne kommunikation fokusere på mulighederne i stedet, og hvordan det kan kommunikeres positivt eksternt. Man kan give eksempler på, hvordan potentialerne vil kunne kommunikeres til omverdenen, når de er virkeliggjort eller målsat.
   
    
3. Man kan ikke altid sætte lighedstegn mellem ledelsernes selvbillede, og hvad den rent faktisk gør. Ofte er der gode forklaringer klar, der retfærdiggør dens manglende handling – eksempelvis at man afventer en politisk beslutning eller udviklingen af en ny, grønnere teknologi, der kan erstatte den eksisterende. Men der er som regel altid noget, man kan gøre – eller gøre forarbejdet til. Derfor kan man med fordel sammenligne virksomheden med andre for at se, hvor barren er sat for at skubbe til sin egen.
   
    
4. Udnyt de åbninger, der eksempelvis er, når gammelt grej alligevel skal skiftes, eller allier dig med leverandører, som du i samarbejde med kan udvikle mere grønne løsninger. Det første skridt er ofte det sværeste at tage, så når man har taget det, vil det typisk åbne for flere muligheder.
   
    
5. Endelig kan man, som skrevet, være en klimatøvende chef, der ikke identificerer sig selv som sådan. Her må man fokusere på, hvordan virksomheden kan blive den bedste udgave af sig selv, og hvordan en grøn omstilling kan have positive sideeffekter, som et bedre arbejdsmiljø med stolte kolleger og motivation ved at bidrage til en større fortælling. Man kan også initiere en undersøgelse blandt virksomhedens kunder og spørge dem om, hvad det betyder for dem, at virksomheden bidrager til den grønne omstilling – og om de forventer, at deres krav til virksomhedens grønne indsats vil stige i fremtiden. Vores studier viser nemlig, at de virksomheder, der oplever, at kunderne forventer og kræver, at virksomheden bidrager til FN’s verdensmål, meget hurtigt finder ud af at få omstillet virksomheden i en grønnere retning.

Grøn omstilling skaber værdi

Jeg håber, at du vil være med til at påvirke danske klimatøvende virksomheder i en grøn retning. For i de studier, vi har foretaget, har vi endnu ikke mødt nogle virksomheder, der har fortrudt, at de er begivet sig ud i den grønne omstilling – tværtimod, det har vist sig at skabe værdi for virksomheden på mange flere parametre end forventet. Der er ingen grund til at nøjes med at plukke de lavest hængende frugter, og stoppe efter at man har skiftet til LED-pærer, når man kan forbedre sin bundlinje, rekruttering og fastholdelse af kolleger, fremtidssikringen af sin virksomhed og sit forbrug af dyre ressourcer ved at plukke frugten lidt højere oppe på træet – nemlig den digitale, grønne omstilling.