Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Hvad handler it-projektet reelt om?

1 kommentar.  Hop til debatten
Ved offentlige it-projekter er der risiko for teknologisk tunnelsyn og manglende organisatoriske kontekster. Derfor er det vigtigt at fokusere mere på, hvilken værdi projektet skal levere frem for på den tekniske leverance.
Synspunkt 3. maj kl. 10:00
errorÆldre end 30 dage

Som tidligere it-projektleder fra København Kommunes økonomiforvaltning har jeg gjort mig mine erfaringer med teknologiske udviklingsopgaver i en politisk styret organisation. Ligesom mange andre offentlige it-projektledere. 

Et aspekt ved offentlige it-projekter, som slet ikke er belyst godt nok, og som derfor ofte overses, er spørgsmålet om, hvad it-projektet reelt set handler om. Hvad er dets kritiske leverancer og derved dets reelle tema? Spørgsmålet kan virke lidt mærkværdigt, for det drejer sig vel om udviklingen af nogle tekniske løsninger, som typisk skal komme en række slutbrugere til gavn. Altså et teknisk spørgsmål. 

Men en tilbagevendende problematik ved dette tekniske fokus er, at it-projektet kan komme til at stirre sig blindt på den tekniske dimension og derved risikere at overse andre mere væsentlige problemstillinger i projektet. Den tekniske dimension er nemlig ofte slet ikke den mest kritiske leverance i it-projektet. De kritiske leverancer i et offentligt it-projekt, og der hvor udfordringerne ofte kan blive meget store, handler derimod om f.eks. spørgsmål om organisationsudvikling og faglig udvikling hos slutbrugerne. 

Sat på spidsen, så er de kritiske leverancer ofte ikke de tekniske løsninger, men derimod den værdi, projektet skal tilføre organisationen og brugerne. Og i forhold til disse dagsordener, kommer mange it-projekter i problemer, fordi deres tekniske dagsorden slet ikke kan modstå styrken fra de andre dagsordener i det offentlige.

It-projektet skal forstå værdipositionerne i sin organisatoriske kontekst

Jeg har for nyligt udgivet en bog om det offentlige projekt, set i et organisatorisk perspektiv. Budskabet i bogen er, at det er særdeles vigtigt for projektet at forstå sin organisatoriske kontekst, hvis det skal lykkes. Dette gælder også for it-projektet. Det handler faktisk mere om at forstå, hvordan konteksten anskuer projektet, end hvordan projektets selv anskuer dets leverancer.

Og når man ser på den offentlige organisation, så bør det ikke undre, for den består af rigtigt mange forskellige værdipositioner, som alle sammen hele tiden afkræver svar af projektet. Det er typisk her, at krydspresset opstår og derved, at kompleksiteten øges. For at hjælpe med til at forstå dette krydspres, præsenterer bogen et rammeværk, som beskriver organisationens værdipositioner. Rammeværket er en model, som rummer en række forskellige projektarenaer, som repræsenterer de forskellige holdninger til projektet, herunder it-projektet. Projektarenaerne rummer meget forskellige holdninger til, hvad projektets reelle tematik bør være, hvilke mål og måltyper der skal leveres på, og hvilke krav der stilles til it-projektets gennemførsel. Og dem er der mange af.

Så hvis projektlederen og ledelsen omkring it-projektet vil give sig selv et større handlerum, bliver man nødt til at komme mere ud af det tekniske ringhjørne og åbne sig op for, hvilke dagsordener og interesser, der er til stede i organisationen, da de oftest kan være meget stærkere end det tekniske aspekt i it-projektet og derfor vil kunne påvirke it-projektet i afgørende grad.

 

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Du har ikke tilladelse til at deltage i debatten. Kontakt support@ing.dk hvis du mener at dette er en fejl.
#1
Morten Thyme Falck
4. maj kl. 14:08

Hej Mikkel, rigtigt spændende indlæg med rigtig gode pointer. Hvis jeg skal tilføje lidt yderligere ift.. 'at stirre sig blindt på den tekniske dimension' - så handler det om at kunne kombinere og havde blik for det 'lærde' kalder for det socio-materielle perspektiv og det socio-tekniske ændringsperspektiv.

Det taler ind i igangværende forskning omkring computer supported coorporative work (CSCW). Pointen i den forskning handler om at digitalisering og dataficering er et understuderet fænomen > digitalisering medfører skjult arbejde / artikulationsarbejde af 2. orden.

Det socio-materielle perspektiv og det socio-tekniske ændringsperspektiv handler altså om, at arbejdet med at ville være mere datadreven med nye digitale løsninger også kan indeholde en del spændinger. Alt teknologi og alle digitale løsninger har både muligheder og begrænsninger Det er vigtigt at være vidende om ift. at kunne se spændvidden både menneskeligt og teknisk. Det handler kort sagt om at undgå et roadmap for implementeringen der hverken må være for hul, for snæver eller for kortsigtet. Konsekvensen kan være, at man ender med utryghed og manglende tillid til både systemet/teknologien, processen og til de ansvarlige ledere.

Min erfaring er at digitalisering og dataficering kræver analyse ned til mindste del af en arbejdsproces = nyt kendskab til en arbejdsopgave. Man kan derfor ikke kan adskille arbejdspraksis, arbejdsorganisering og databehandling - de hænger sammen og er sammenfiltret. Det kræver nye arbejdsfælleskaber der går på tværs af siloerne for at lykkes med at skabe værdi. Mine 2 cent.

Alt godt Morten Thyme Falck.

Forsiden