I dette holdningsstof udtrykker forfatteren sin personlige holdning om emnet.

Din virksomhed får stadig ikke nok udbytte af skyen

29. april 2022 kl. 11:00
PA Consulting
Illustration: PA Consulting.
Høst erfaringerne fra de mest succesfulde cloudtransformationer og få de bedste råd til, hvordan du bygger den stærkeste cloud capability op og dermed bliver endnu bedre beredt til fremtiden. Sådan lyder budskabet fra Torsten Knudsen og Taus Glæsel, eksperter i 'IT Transformation' hos PA Consulting, i dette synspunkt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Mange organisationer er udfordret på at skulle håndtere både at drifte applikationer og infrastruktur i skyen – og samtidig drifte deres eget onsite-datacenter. Det skyldes ofte, at mange it-organisationer er startet med at flytte deres infrastruktur til skyen, samtidig med at digitale innovationsprojekter i forretningen implementerer forskellige cloud native løsninger. De forskellige initiativer er ofte drevet ud fra forskellige strategiske interesser i forhold til, hvad skyen skal bruges til. For eksempel en afvikling af gammel infrastruktur, besparelser på it-drift eller i håb om at booste forretningsinnovation, agilitet eller lignende. 

Mange virksomheder træffer deres cloudbeslutninger baseret på smarte buzzwords og markedstrends. Det er ikke en holdbar strategi, da det sjældent svarer til den enkelte virksomheds behov eller virkelighed. For hvis de forskellige initiativer i skyen ikke afstemmes og styres korrekt, eller hvis skyen driftes, som hvis infrastrukturen stod lokalt, ender det med, at skyen ikke giver den forventede værdi. De forventede omkostningsbesparelser udebliver og den forventede fleksibilitet, skalerbarhed udviskes pgå grund af en manglende stærk cloud operating model.  

Derfor anbefaler vi virksomheder og organisationer at se nærmere på følgende tre indsatsområder. 

Den strategiske sammenhæng 

Læg ud med at vurdere og sikre sammenhæng med den resterende digitale eller forretningsmæssige strategi. Vi ser ofte, at man har lavet ad hoc implementering, uden en bestemt strategi eller konsistent roadmap. Implementeringen er ofte sket i forskellige områder eller med forskellige formål, uden en egentlig standard. Oftest mangler der processer for styring af omkostninger. Det gør, at omkostningerne nemt løber løbsk, og der ikke er et samlet overblik over, hvem der skal betale for forbruget. Og når det er implementeret ad hoc, har sikkerheden heller ikke fået tilstrækkelig fokus.  

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi opfordrer derfor til, at man beslutter, hvad man vil med cloud, prioriteret på enkelte områder. Det kan eksempelvis være på forretningen, teknologier, services og sourcing eller ens kapabiliteter. Det gøres for at skabe et langsigtet mål, som skal give de rette fordele ved at anvende skyen. Det kommer konkret an på de enkelte strategiske drivere for cloud, som er forskellig fra virksomhed til virksomhed. Du kan ikke det hele på én gang, og det er vigtigt med en fokuseret indsats på særlige områder. Nogle virksomheder har som strategisk intention at skabe bedre digital innovation og understøtte DevOps. Andre forsøger at lave en opgradering af sin eksisterende teknologi, eller skabe mulighed for skalerbarhed, fleksibilitet og bedre hastighed. Det er netop den prioritering og beslutning, du skal gennemføre.  

Din it operating model 

Uanset hvilken strategisk intention, du vælger, er det nødvendigt at vurdere din it operating model. Den definerer processer, governance, teknologi, sourcing, organisation mm. Den er typisk bygget op omkring den infrastruktur, du selv har haft stående fra starten af. Det vil være nødvendigt at vurdere, hvordan din it operating model kan dække både skyen og datacenter, operations, omkostninger og sikkerhed, og hvad der er nødvendigt at ændre for, at den kan. Der vil være helt andre processer ved driften af infrastruktur i cloud. Den finansielle styring er også helt anderledes, og vi har set mange eksempler på, at udgifter i skyen ikke er kontrolleret, da den traditionelle operating model ikke passer til måden at styre omkostningerne i skyen. Derfor er det andet trin i vores anbefaling, at man vurderer sin operating model nøje. 

Hybrid cloud kræver hybride capabilities  

Den tredje og sidste anbefaling er at få vurderet sine it capabilities. Når man har infrastruktur i skyen, og on-premise, kræver det meget af teknikerne, da de både skal kunne drifte traditionel infrastruktur og infrastruktur i skyen – hvilket er to helt forskellige måder er gøre det på, og driftspersonale skal dermed kunne begge dele. Det vil også være nødvendigt i forhold til, hvilke cloud-ydelser, man vælger. Hvis man eksempelvis har mest IaaS, vil it-afdelingen eje infrastrukturen og styre den. Ved PaaS, vil it-afdelingen mere være en facilitator og understøtte forretningen. For SaaS, vil det rykke yderligere, og it-afdelingen vil primært være en rådgivende funktion i forhold til arkitektur og anvendelse. Derfor er der helt andre behov for, hvad den skal kunne. Her vil der i stedet være behov for capabilities inden for cloud-arkitektur, DevOps, cloud-netværk, Cloud Demand Management, Cloud Operational Engineers og lignende.  

Det er vores erfaring, at mange organisationer ofte springer direkte ud i at finde en leverandør, før man får etableret sin strategi, og herefter begynder implementering og drift i stedet for først at arbejde med en strategi, som kan adopteres til skyen. Og hver gang det sker, så køber man en dårligere løsning uden de fordele, man ellers kunne få, da skyen hos alle leverandører er en standardydelse, som ikke tilpasser sig.  

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning