Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Det skal være nemt for virksomheder og forskere at lege sammen

1. marts 2021 kl. 11:001
Vi skal bygge en stærk bro mellem SMV’er og Ph.d’er. De er blinde for hinandens potentialer og de mirakler, de kan skabe i fællesskab. SMV’er har behov for helt nye kompetencer inden for data og digitalisering, men kender ikke den del af uddannelsesverdenen. Og forskere og Ph.d-studerende har behov for at eksperimentere og lave kvantespring i deres arbejde, men kender ikke SMV’erne. 
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I et lille land som Danmark har vi særligt brug for virksomheder, der tør udforske. Udforske, hvilke nye forretningsmuligheder der er inden for rækkevidde, når man anvender nye teknologier, nye metoder og nye kompetencer. Vi elsker de virksomheder, der gør det. De er dog typisk blandt de største og har egne ressourcer til hurtigt at sammensætte deres eget Center of Excellence, som kan udvikle, teste og implementere. 

Udfordringen ligger hos SMV’erne. Det kan være umådeligt svært for små og mellemstore virksomheder at udforske, hvad nye, avancerede teknologier kan gøre for deres virksomhed, hvis de ikke umiddelbart har de økonomiske ressourcer eller rette kompetencer til at få udarbejdet et Proof of Concept. 

Måske vil man gerne have hjælp til at se potentialet i robotteknologi. Ifølge en ny analyse fra DI Digital anvender 40 procent af industrivirksomheder robotter. Det tal kan virke højt, men i virkeligheden er potentialet endnu større. 

Måske vil man gerne have hjælp til at få testet en løsning, man har udviklet til forskellige formål i forskellige industrier. Det kan for eksempel være en virksomhed som vores, der har lanceret et innovativt transportsystem baseret på flyvende motion og machine learning, som vi gerne vil have testet uden for vores traditionelle salgskanaler. Men hvor går man hen, når man gerne vil lege? 

Kompetencerne skal hjælpes nærmere virksomhederne

Danmark har, trods landets lille størrelse, en stor pulje af dygtige forskere og Ph.d.-studerende, der gerne vil lege. De har den nyeste teoretiske viden og en opdateret værktøjskasse, men har behov for en sikker sandkasse, hvor de kan bringe det hele i spil og opnå praktisk viden. Men hvordan finder de frem til virksomheder med problemstillinger, der falder inden for deres kompetencefelt? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som direktør i en mellemstor virksomhed hører jeg til blandt dem, der finder det stadigt sværere at navigere i uddannelsesverdenen. Selvom vi jo mener at have fingeren på den digitale puls, må jeg indrømme, at vi også i Beckhoff har vanskeligt ved at gennemskue, hvordan en forsker inden for data analytics skiller sig ud fra en forsker i data science eller data engineering. Uddannelsesfeltet er bredt og nuanceret, og det er helt sikkert godt. Men det er også komplekst for udenforstående, og man tyr ofte til det velkendte som softwareprogrammører eller elektroingeniører. Ligesom forskere og PhD-studerende kan være blinde for, at de kan skabe mirakler i brancher, de normalt ikke ville overveje. 

Derfor skal vi være bedre til at bygge bro mellem disse to verdener. DI Digital har dette på agendaen, og også i de lokale DI-afdelinger taler vi med virksomheder om, hvordan vi kan skabe gode rammer og strukturer for dette. 

Bedre betingelser for både erhvervsliv og universitetsverdenen

Det vil være ekstremt nyttigt, hvis vi kunne kortlægge studie- og forskermiljøet ud fra et erhvervsfagligt perspektiv, så de af os uden en universitetsbaggrund nemmere kan navigere i den verden og finde frem til de rigtige hjerner og kompetencer. Omvendt vil det også hjælpe de studerende. Ofte får vi henvendelser fra studerende, som slet ikke er klar over, hvad vi laver og har brug for. De henvender sig, fordi nogen i netværket foreslog det, snarere end fordi de selv har gjort sig tanker om, hvordan vi kan være et godt match.

Et konkret og brugbart forslag kan være, at man etablerer et ekspertpanel af matchmakers, der formidler kontakten mellem virksomheder, forskere og studerende, og som skaber klarsyn for virksomheder og studerende, der famler i blinde. Ekspertpanelet skal have et indgående kendskab til både brancher og universiteter, innovationsbehov og -muligheder, samt kompetencebehov på begge sider af bordet. Panelet skal ikke have en kommerciel interesse fra en bestemt industri eller en interesse i kun at promovere studerende og forskere fra ét universitet, men være i stand til at binde trådene sammen på kryds og tværs. 

Vi har brug for en platform, der forener projekter og kompetencer, og vi har brug for politisk opbakning til at vi – ja, i et lille land som Danmark – skaber de bedste betingelser for at udnytte vores ressourcer og potentialer ved at skabe direkte passage mellem erhvervsliv og universitetsverdenen.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
2. marts 2021 kl. 10:05
Tilbud om matchmaking findes allerede i Klyngerne

Tak for indlægget. Analysen er rigtig, men svaret findes allerede i de nationale klynger, fx. DigitalLead (klyngen for digitale teknologier) og Odense Robotics (klyngen for robotteknologi). Deres opgave er netop at matche virksomheder med universiteter. Alle SMV'er er meget velkomne!