Der er gevinster at hente ved at tilrettelægge arbejdet efter dit indre ur
Dette er et debatindlæg. Du er også velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til atl@ing.dk.
Fagbevægelsen kæmpede i det 20. århundrede for retten til 8 timers arbejde, 8 timers søvn og 8 timers fritid.
I det 21. århundrede burde vi kæmpe for retten til at arbejde på de rigtige tidspunkter. For i vidensamfundet er det sund fornuft, både menneskeligt og økonomisk, at give mennesket arbejdstider, der matcher dets biologiske rytme.
Vi har brug for et paradigmeskifte væk fra det klassiske 8-16-tankegang, til at individet får større indflydelse på dets arbejdstid.
Ved at tilpasse arbejdstiden til menneskets døgnrytme kan vi forene livskvalitet og produktivitet.
Du er født med en døgnrytme - det er ikke noget, du vælger
Vores døgnrytme er i høj grad genetisk betinget, og der er flere B-mennesker end A-mennesker i vores samfund. Alligevel understøtter samfundet primært 8-16 arbejde og A-mennesker.
I 2018 viste et stort studie fra Northwestern University, at B-mennesker har 10 procent større risiko for at dø tidligere end A-mennesker. De samfundsmæssige 8-8-8 tidsstrukturer understøtter primært A-mennesker og 8-16 arbejde, og det har helbredsmæssige konsekvenser for B-mennesker at tilpasse sig 8-16 samfundet.
Læs også: Implementering af kunstig intelligens kræver tværfaglig indsats
Forskellen på indre tid og social tid (samfundets krav til skole- og arbejdstider) kaldes socialt jetlag. Hvis der er fem timers forskel på, hvornår du står op på skole-/ arbejdsdage og på fridage, så har du fem timers socialt jetlag – og i denne kategori finder vi 60 procent rygere. Til sammenligning er der ti procent rygere i den del af befolkningen, der ikke oplever socialt jetlag. For hver times socialt jetlag øges risikoen for overvægt med 33 procent.
80 procent af befolkningen vågner til lyden af et vækkeur. En senere mødetid i skoler og på arbejdspladser kan reducere mængden af socialt jetlag og betyde bedre helbred.
Tilpas arbejdstiderne til døgnrytmen og øg produktiviteten
Et studie fra University of Washingtons Foster School of Business viser, at placeringen af arbejdstiden på kontoret har stor betydning for medarbejderens performanceevaluering.
Ledere har en tendens til at favorisere A-mennesker, der møder tidligt på arbejdspladsen. Alene det at møde tidligt på arbejde tillægges værdi. Et senere mødetidspunkt får lederen til at opfatte medarbejderen som mindre samvittighedsfuld. Ledere, som selv er B-mennesker, er dog mindre tilbøjelige til at dømme medarbejdere, der foretrækker en senere mødetid.
Forskning viser eksempelvis, at det har større helbredsmæssige konsekvenser for A-mennesker end B-mennesker at arbejde om natten.
Læs også: Reelight brugte coronalukning til satse digitalt: Nu er der ingen vej tilbage
Giv A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider. Det øger både livskvaliteten og produktiviteten hos det enkelte menneske at kunne styre sin egen tid. Der er et uudnyttet produktivitetspotentiale i at give A-mennesker A-arbejdstider og B-mennesker B-arbejdstider.
For mig at se er rytme en af de mest grundlæggende ting i et menneskes liv. Når vi kan synkronisere vores døgnrytme, familierytme og arbejdsrytme er vi mest lykkelige. Det er i synkroniseringen, at vi forener produktivitet og livskvalitet.
Covid-19 satte samfundets rytmer på pause og mange mennesker har i løbet af hjemmeisolationen fundet en ny livsrytme. Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til at tilpasse arbejdstider og arbejdssteder til det enkelte menneske. De organisationer, der tilpasser dig den nye virkelighed, får det største udbytte. En tilpasning af arbejdstiden til menneskets døgnrytme resulterer i højere produktivitet, sundere medarbejdere og reducere sundhedsudgifterne.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
