Data eksploderer. Kloden koger. Virksomhederne skal vågne op. Nu.

Data er kommet for at blive. Men bag cloud-løsninger, webshops, portaler, streamingtjenester og online supermarkeder gemmer der sig fysiske datacentre, som skal levere data i takt med væksten. Datacentrenes udledning af CO2 vokser med 6 procent om året, og allerede nu udgør data 15 procent af den samlede it-branches aftryk. Det overstiger faktisk flytrafikken, der ellers er en kendt klimasynder. 

Den tendens harmonerer rigtigt dårligt med FN’s nye klimarapport, som kun kan efterlade os særdeles mistrøstige og med en klar fornemmelse af, at der skal gøres noget. Ikke i morgen. Men nu. Men det kræver et ændret fokus og et helt andet ansvar fra virksomheder, end den overordnede tendens er i dag. 

Vagt i gevær: 73 procent af danske virksomheder vælger billigste pris fremfor miljø

Selvom mange virksomheder er ansvarlige på andre fronter og arbejder med både verdensmål, inklusionspolitik og CSR-politikker, så er det ikke gjort med det, hvis det datacenter, der leverer rygraden i virksomheden, ikke også er tænkt bæredygtigt hele vejen rundt. 

Der skal fokus på, hvordan man som virksomhed håndterer sine data mest bæredygtigt. Og det handler både om at revurdere den nuværende løsning og kigge på, hvordan man kan optimere. Men det handler også om at tænke mere grønt i selve indkøbsprocessen. Og her har vores lange tradition for at være en købmandsnation nok gjort, at der tit er blevet skelet mere til pris end til bæredygtighed. Det peger en nordisk undersøgelse, Coromatic foretog tidligere i år, nemlig på. Her svarer 73 procent af de adspurgte, at de ville vælge den billigste frem for den mest miljørigtige løsning. Det er nedslående og peger på, at der er noget vej endnu, førend vi som samfund er klar til at nedbringe CO2-aftrykket på datacentre.

Pris kan ikke længere være det afgørende kriterium. Ikke efter den seneste FN-rapport. Heller ikke i det offentlige, hvor vi har en udbudstradition, der traditionelt rater prisen højere end bæredygtighed. For selvfølgelig har det på den korte bane indflydelse på indkøbsprisen, at der er tænkt hele vejen rundt på en ydelse, så den både er god for kunden og miljøet. Men på den lange bane tjener den miljøvenlige løsning sig langt bedre hjem, fordi den helt konkret holder længere, og fordi den af alle årsager er bedre for miljøet.

Løsningerne er der allerede

Der findes i dag masser af grønne og bæredygtige datacenterløsninger. Løsninger, hvor der er tænkt hele vejen rundt og tænkt i, hvordan vi reducerer CO2-udslip og samtidig holder os inden for nogle fornuftige økonomiske rammer. Bæredygtighed og profitabilitet behøver ikke at være modsætninger. Der skal blot en mere holistisk tilgang til fremfor kortsigtet planlægning. 

Et godt eksempel fra Viborg kommune er fx genanvendelsen af den overskudsvarme, som datacentrene udleder. Beregningerne viser, at genbruget af overskudsvarme vil kunne medføre et samfundsøkonomisk overskud på 12 mio. kr. over en 20-årig periode og en besparelse på ca. 34.500 ton CO2-ækvivalenter over 20 år i forhold til den nuværende varmeproduktion. Beregninger viser også, at hver 10. husstand i Danmark kan få dækket deres varmebehov, hvis vi kommer i gang med at genbruge overskudsvarme fra bl.a. datacentre. 

Løsningerne er der. Men det kræver, at de efterspørges. Og det starter med, at virksomhederne dedikerer sig til at gøre noget og tage et ansvar. Danmark er på så mange fronter et foregangsland, når vi taler om miljøvenlige løsninger og deres udbredelse i verden – tænk bare på det vindeventyr, som Vestas er barn af. Netop derfor kan det undre mig, at danske virksomheder ikke i langt højere grad vælger den mest miljøvenlige løsning, når de skal investere i ny it-infrastruktur.

Start med de kritiske spørgsmål – og stil krav

Hvis man som virksomhed ønsker at indtage en mere aktiv rolle i at reducere CO2-udslip fra sit datacenter, kan man starte med at stille krav hertil og ikke bare vælge den billigste løsning. Mit bedste råd ville være, at man starter med at stille de kritiske spørgsmål – i egne rækker og til samarbejdspartnere og leverandører. Fo eksempel:

• Kan vi genbruge vores overskudsvarme? Og hvad er vores genanvendelsesgrad?
• Har vi tiltag for at reducere energiforbrug?
• Hvor får vi vores energi fra – el, gas, vand?
• Er bygningen konstrueret med bæredygtige materialer?
• Er udstyret og materialerne certificeret på bæredygtigvis?
• Er datacentreret opført af lokal arbejdskraft?

Der er nok at tage fat på, hvis man virkelig vil tage ansvar for bæredygtige data. Så det er bare om at komme i gang.