"Danske virksomheder overser de digitale muligheder, som ligger lige for næsen af dem"
Alle taler om kunstig intelligens, virtuelle virkeligheder og blockchain-teknologier, men de færreste af os ved helt præcis, hvad det går ud på, og hvad det kan gøre for vores forretning. Spørgsmålet er, om vi bare har fået et udvidet ordforråd, som gør os i stand til tale med om profetier og antagelser om, hvor teknologien hypotetisk set kan flytte os hen uden en særlig stor grad af handling bag de nye ord, vi har lært.