Danmark er digital – hvis vi ikke har talentmassen, så misser vi årtiets mulighed

For ti år siden lød det kækt, at der er it i alting, undtagen i bestyrelser. Den tid er slut. Og ellers er det slut for virksomheden. Som formanden for det digitale partnerskab, Jim Hagemann Snabe, udtrykte det for nyligt, så er risikostyring en vigtig opgave for en bestyrelse, men ikke at løbe en risiko kan være den største risiko af alle. Det gælder om at udnytte mulighederne. Vindmøller skabte en industri i Danmark. Når vinden blæser, er det som bekendt en god idé at bygge vindmøller. Og de muligheder, der ligger gemt i digitalisering som en løftestang for såvel den offentlige sektor som erhvervslivet, kan skabe helt nye industrier. Industrier med høj værdiskabelse. Som et land med højt skattetryk – og ikke er ord om det – så er det netop afgørende at udvikle virksomheder og arbejdspladser inden for teknologi, som har høje margener.

Det er derfor centralt, at vi som nation formår at tiltrække, uddanne og dygtiggøre arbejdskraft til området. Der er ikke én silverbullit, som klarer det. Her må der en vifte af tiltag til. Og det kalder på alle. Det er ikke noget, som kun politikerne eller virksomhederne klarer.

Digitaliseringen skal bredt ind i uddannelsessystemet 

Uddannelsessystemet spiller en nøglerolle. Fra folkeskolen (og gerne før) skal børns skaberinteresse og nysgerrighed vækkes. Vi kan ikke løse fremtidens udfordringer, hvis vi ikke mestrer teknologi og har innovative spirer med skabertrang. Gymnasierne må følge efter og tilbyde mulighed for, at det felt kan dyrkes dybere og motivere unge mennesker til at tage en videregående uddannelse inden for teknologi og digitalisering. Der skal sikres attraktive studiepladser, og der skal være nok pladser. Men det er ikke nok kun at uddanne ingeniører og dataloger. Vi må have digitaliseringen bredt ind i langt det fleste akademiske uddannelser. Det dur ikke, at vi sprøjter jurister og statskundskab-kandidater ud i samfundet og den offentlige sektor, hvis de ikke er forsynet med en solid strategisk digital forståelse. For der er brug for at kunne forretningsudvikle digitalt fra starten.

Uddannelse stopper imidlertid ikke, når uddannelsesinstitutionen forlades. Vi taler i dag om livslang læring. Det gælder især også for det digitale område. Men erhvervslivet må også være klar til at kunne tage medarbejdere ind, som ikke rammer skiven 100 procent og så selv påtage sig en uddannelsesopgave. Onboarding, som det hedder på nydansk, er i dag en solid opgave, som må tages seriøst, og som kan tage måneder. 

Men det nytter ikke kun at skyde på uddannelsessektoren. For ikke alle studiepladser inden for digitalisering fyldes op. Og ikke alle unge mennesker ser mulighederne og det spændende ved at arbejde inden for dette felt. Her hviler der et meget stort ansvar hos erhvervslivet, uddannelsessektoren og organisationerne til at blive bedre til at formidle, hvad vi er i stand til med teknologien i dagligdagen og gøre det jordnært: teknologi kan redde liv, hjælpe den handicappede, skabe bedre læring, beskytte miljøet, reducere CO2-udslip, optimere trafikken, forhindre svindel, øge transparens og give borgeren rettigheder, skabe indsigt, som bekæmper kræft, gøre det muligt at betjene sig selv uafhængigt af tid og sted osv. 

Der skal være et formål med digitaliseringen 

Unge mennesker (og for den sags skyld også ældre) arbejder ikke kun for penge. De går på arbejde for at gøre en forskel. Der skal være et formål. Noget man kan identificere sig selv med, noget man gerne vil kæmpe for og være stolt af. Det må branchen lægge sig i selen for.

Den offentlige sektor er bl.a. på grund af konsulentstoppet i en særlig kritisk situation, nu hvor der er mangel på it-arbejdskraft. Man kan mene meget om konsulentstoppet, men om ikke andet så tvinger det den offentlige sektor til for alvor til at hjemtage ansvaret og ejerskabet for og indsigten i deres egne forretningsprocesser. På lang sigt er det måske meget godt. Men samtidig er det nødvendigt at få arbejdet med tilgangen til digitaliseringen i den offentlige sektor, så fokus på værdi, hastighed og effekt øges. It-skandaler skræmmer de unge væk.

Erhvervslivet skal se indad 

Vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, dette gælder også på IT-området. Der er gisninger om, at vi kommer til at mangle op imod 22.000 sæt hænder om blot ni år. Det vil ikke kun ramme erhvervslivet. Det vil ramme den offentlige sektor og dermed hele samfundet. Det vil få konsekvenser for vores velfærdssamfund, for IT er også velfærd. 

Vi må derfor også se indad og se om, vi kan gøre det blot lidt bedre. Selv om vi i Danmark er nr. 1, kan vi stadig gøre det bedre. Målt på internationale skalaer kan vi godt blive dygtigere til vores fag. Whitebox har i en artikel redegjort for, hvordan der kunne frigøres it-arbejdskraft ved at løfte modenheden i vores it-processer og herigennem nedbringe fejl og dårligdomme i it-projekter. Vi taler om it-specialister i tusindvis.

Krisen i Ukraine skærper problemstillingen med it-arbejdskraft. I de seneste år har Danmark placeret flere og flere it-opgaver i Østeuropa. Det giver nu en alvorlig hovedpine. Vi kan håbe, at vi i en overgang kan tiltrække folk med it-kompetencer fra Ukraine til at tage arbejde i Danmark. Men vi må samtidig gøre meget mere for at gøre det attraktivt for kvalificerede udlændinge at uddanne sig, forske og arbejde i Danmark. Her har vi gjort det meget svært for os selv. Man kunne vel godt kalde det et selvmål.