Brug radikal innovation som pejlemærke

Hvis Kodak og Blockbuster havde haft en accelerator, er det ikke sikkert, de var blevet løbet over ende af Canon og Netflix. Det er måske flabet sagt, men når jeg ser, hvilke resultater de bachelor- og specialestuderende, som hvert eneste semester skriver projekter hos Stibo Accelerator opnår, så ved jeg, der er noget om snakken.  

Konceptet i Stibo Accelerator er kort fortalt, at vi tilbyder teknologiinteresserede studerende en kontorplads i Stibos hovedkvarter i Højbjerg syd for Aarhus. Vi stiller ikke andre krav, end at de skal medbringe deres egen laptop og gode projektidé.

Bevæggrunden er, at vi ligesom alle andre større organisationer godt ved, at vi skal udfordre os selv med skøre og vilde idéer – men hver mandag morgen ender vi alligevel med at gøre, som vi plejer. Vi får ikke udfordret status quo og vores fremtidige retning.

Derfor har vi netop brug for at eksperimentere med den radikale innovation. Den måde, vi i Stibo har valgt at gribe det an på, er ved at invitere 'unbiased' unge talenter indenfor i virksomheden for at stille udfordrende 'hvad-nu-hvis'-spørgsmål, der tvinger os til at tænke i nye baner.

De studerende får med andre ord lov til at introducere os for nye og skæve måder at udnytte de nyeste teknologier på. Ikke fordi, det nødvendigvis skal føre til udviklingen af et nyt produkt eller service, vi kan sælge i morgen – men fordi det hjælper os med at kigge ud i horisonten og giver os et pejlemærke, der sikrer, at vi i ny og næ ændrer kursen nogle få grader. Det sikrer, at vi hele tiden holder os selv up to date med de nyeste trends og tendenser, der rør sig i de markeder, vi opererer i.

Acceleratoren giver os med andre ord et råderum til at eksperimentere i uformelle og lærerende rammer, og det har vist sig at være en særdeles værdifuld måde at udfordre 'plejer-mentaliteten' i en stor og aldrende virksomhed som Stibo.

Fra teoretiske til praksisorienterede specialer

Mange studerende bruger alt for meget af deres tid på at skrive rent teoretiske specialer. Og det er fint med teori, men erfaringen viser, at det ofte er svært for nyuddannede kandidater at omsætte teori til praksis, efter specialet er blevet afleveret.

Derfor er ambitionen med acceleratoren at lukke gabet mellem at være studerende/nyuddannet og at være værdiskabende, ansat medarbejder.

Når studerende allerede under studiet i en periode har haft deres daglige gang i en virksomhed og har skrevet projekt med udgangspunkt i problemer i den virkelige verden, sker der ofte en mere glidende overgang fra studieliv til arbejdsliv. Det faktum sikrer, at studerende, som ikke har skrevet rent teoretiske specialer, kan skabe værdi fra første dag på deres nye arbejdsplads, fordi de allerede har fået indsigt i, hvordan en virksomhed fungerer og har arbejdet med nogle af de konkrete problematikker, som mange virksomheder er underlagt til hverdag.

Den røde sok i den hvide vask

Problemet i mange både private og offentlige virksomheder er, at intentionerne om at være skøre og vilde næsten altid er til stede. Men i praksis gør de ansatte i de fleste virksomheder det, de plejer at gøre – dag ud og dag ind.

Derfor er vi nødt til at tvinge os selv til at være innovative. Og det er vores erfaring, at vi gør det bedst ved at invitere unge talenter ind i virksomheden og se deres kreative ideer blive bragt til live i vores organisation.

De fleste store organisationer – det være sig offentlige eller private – er simpelthen ikke bygget til at flytte sig hurtigt. Derfor kan man heller ikke forvente, at store organisationer gennemfører radikale ændringer 'over night'.

Sponseret indhold

Uden de 4 år på skolebænken havde jeg aldrig turdet

Ledelse

Til gengæld kan man godt tvinge radikal innovation ind i store virksomheder og lade den smitte af på den retning, virksomheden bevæger sig i. Og det er præcis det, en accelerator (eller Innovation Center, Talent Box, Corporate Garage og hvad man ellers kalder lignende tiltag i andre virksomheder) handler om.  At være 'den røde sok i den hvide vask', som smitter af på resten af virksomheden og dens medarbejdere. Ikke med det samme, men langsomt over tid. Fordi det ligger i store virksomheders DNA, at forandringer sker i langsomt tempo.

Sæt innovationen fri

Mange virksomheder vil gerne have studerende til at skrive projekter, som løser et konkret problem. De definerer med andre ord på forhånd, hvad den studerende skal skrive om, så de nogenlunde ved, hvad der kommer ud af specialesamarbejdet.

Det er fuldt forståeligt, og i mange tilfælde kommer der glimrende projekter ud af det. Det hjælper bare ikke virksomheden til at løfte blikket fra nutiden og eventuelt bruge den studerendes input til at ændre virksomhedens kurs ude i horisonten.

Derfor er min opfordring til andre store virksomheder: Vær modige og invitér studerende til at skrive om lige præcis det, de selv brænder for. Hvis du definerer en skarp problemstilling, en studerende skal løse, begrænser du ham eller hende til at bevæge sig på en smal sti, hvor du næsten på forhånd ved, hvad udfaldet bliver. Og det kan godt være, du får løst en opgave, som du stod og manglede hænder til – men du bliver ikke nævneværdigt udfordret på, hvordan I muligvis kunne have udviklet jer i en helt ny retning ved hjælp af nye teknologier og anderledes metoder, end I er vant til at bruge i dag.  

Så sæt innovationen fri og brug radikal innovation som pejlemærke. Det betaler sig, både for jeres organisation, for samfundet og særligt for de talentfulde studerende.