Bæredygtighed – meget mere end en god forretning
Den nye Netflix-film, ’Don't Look Up’, er yderst tankevækkende. Filmen handler om to forskere, der forgæves forsøger at advare verden om en meteor, der har direkte kurs mod Jorden. Problemet er, at ingen orker at høre på dem. Hverken politikere, ledere eller andre almindelige mennesker. De er derimod selvoptagede, tonedøve eller handlingslammede efter at være konfronteret af et uendeligt antal apokalyptiske dommedagsprofetier.
Filmplottets parallel til klimaudfordringerne kan ikke blive meget tydeligere. Verdens førende klimaforskere har i årtier råbt vagt i gevær. Fodslæbende begynder der at ske noget i takt med, at flere og flere kan mærke konsekvenserne af stigende temperaturer, voldsomme vejrfænomener og et vanvittigt overforbrug. Særligt i vores del af verden.
De fleste af os ved det godt, men vi handler ikke. Den største udfordring er hverken mangel på økonomi eller teknologi, men derimod det mindset, som vi ubevidst slæber rundt på. Vi er ikke i stand til at se det system og den tænkning, vi selv er vævet ind i. Vi ser og spiser det, kulturen øser op på vores tallerken. Derfor er der en hel masse spørgsmål, vi aldrig stiller. Tanker, vi ikke tænker. Muligheder, vi ikke ser. Handlinger, vi ikke foretager.
Bidrag og gør verden til et bedre sted – at rage til sig er en tabersag
Morgendagens vindervirksomheder og ledere bidrager til at gøre verden til et bedre sted. De er bevidste om og tager ansvar for de aftryk, de efterlader. Både i det omgivende samfund og i de relationer, de indgår i. De arbejder bevidst og konkret med at udvikle en stærk bidragskultur, hvor alle medarbejdere insisterende bliver inviteret til at bidrage med viden, erfaringer og idéer til at finde løsninger på de udfordringer, som verden og virksomhederne står overfor.
På den måde er bæredygtighed langt mere end en god forretning. Det er et mindset med en forpligtethed på at handle med en ansvarlighed, der rækker ud over mig selv. Og et stort potentiale til at skabe bedre resultater og mere bæredygtige organisationer, hvor vi trives bedre og ikke bliver syge af at gå på arbejde.
Manglende involvering, excel-arksledelse, hæmmende hierarkier, faglige rettighedskampe, magtspil, ukoordinerede tværgående indsatser, ensidig lokal silooptimering og visioner, der ikke rækker ud over virksomheden selv, er alt sammen udviklingsmæssige blindgyder. De skaber ingen værdi. Fører ingen vegne. Er meget lidt bæredygtige.
Organisationer, der lykkes bedst over tid, for eksempel i forhold til en bæredygtig omstilling, består af flest holdspillere. De er drevet af en tydelig og attraktiv vision, der rækker ud over organisationen selv, og ledelsen arbejder bevidst med at skabe bæredygtige arbejdsfællesskaber. En af de strategiske hovednøgler til at skabe en stærk bidragskultur består af ledelsens evne til at stille kraftfulde spørgsmål. Bæredygtighedens mikropraksis ligger i de spørgsmål, vi stiller. Hvad inviterer vi til? Hvad peger vi i retning af? Hvordan involverer vi resten af organisationen i at finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor? Hvordan håndterer vi dilemmaer og paradokser med de nødvendige balancerede hensyn? Det er den type spørgsmål, vi med stor fordel kan invitere og involvere organisationen med.
Kraftfulde spørgsmål – bæredygtighedens mikropraksis
Som det fremgår af illustrationen, er evnen til at stille kraftfulde spørgsmål, der inviterer og er nysgerrige, en forudsætning for sunde og tillidsfulde relationer, højtydende teams og organisationer, der ikke blot skaber værdi for aktionærerne, men også for kunderne og det omgivende samfund
Illustration: Thomas Johansen.
Kraftfulde spørgsmål inviterer, insisterer, udvikler, giver retning og peger fremad. De udfordrer vanetænkning og resultatløse mønstre. De inviterer nye perspektiver på banen. Mærk selv forskellen på spørgsmålet: Hvorfor kan I ikke finde ud af at arbejde sammen? Sammenlignet med: Hvordan ser det gode samarbejde ud for jer? Eller: Hvorfor har I ikke gjort noget ved problemet? Sammenholdt med: Hvad ser I som mulige løsninger på problemet? Eller: Hvad er der i vejen med dig? Der kan tvistes til: Hvad er vejen frem for dig?
Ordene er næsten de samme, men effekten af spørgsmålene i de tre eksempler er vidt forskellige. Det første spørgsmål peger bagud og søger den skyldige. Det sammenlignelige andet spørgsmål peger fremad og inviterer til muligheder.
På den måde udvikler organisationer sig i retning af de spørgsmål, de og ikke mindst ledelsen stiller. Hvilke spørgsmål stiller du ofte i din organisation? Hvilke stiller du sjældent? Hvordan matcher det med det, organisationen skal lykkes med?
Fra en lukkende svarkultur til en nysgerrig undersøgende kultur
At gå fra en dominerende svarkultur til en mere undersøgende og nysgerrig spørgekultur skaber ikke blot bedre og mere bæredygtige løsninger. Det giver også større ejerskab og dermed følgeskab til organisationens videre udvikling. Hvor meget følgeskab har du til din eller jeres ledelse? Hvad kunne styrke følgeskabet? Hvad ville medarbejderne pege på, som de lavest hængende frugter?
Seneste Gallup-undersøgelse fra USA (2020) viste, at 53 procent af de ansatte på tværs af privat og offentlig sektor faldt i kategorien ’uengagerede’. Og hele 13 procent af de ansatte blev kategoriseret som ‘aktivt uengagerede’. Lignende mønstre viser sig i danske undersøgelser af medarbejder engagement. I et bæredygtighedsperspektiv er det et stort spild af liv og talent – og et kæmpe tab af produktivitet og innovationskraft.
Eller som Gary Hamel, en af verdens førende ledelsestænkere, formulerer det: »Selv i dag er den typiske organisation stadig et kastesystem, som skelner mellem tænkere og udførere, mellem såkaldte ledere og ansatte. Jeg tror ikke, det er en overdrivelse at sige, at de fleste organisationer spilder mere menneskelig kapacitet, end de bruger.«
Spørgsmål til videre overvejelse:
- Hvordan arbejder I med bæredygtighed i dag – hvor lykkes I bedst/dårligst?
- Hvad er I forpligtet på som virksomhed i forhold til det samfund, I er en del af?
- Hvad skal der til for, at I fortsat er en attraktiv samarbejdspartner for jeres kunder om 3-5 år?
- Hvordan involverer I resten af organisationen i at finde løsninger på de udfordringer, I står overfor?
- Hvilke spørgsmål kunne du med fordel i højere grad stille?
- Hvilket spørgsmål får du lyst til at stille til hvem – efter at have læst dette?
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt til Tech Management, er du velkommen til at sende dit forslag til Ida Skovgaard Stockmarr på iss@ing.dk
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
