Bæredygtighed eller dygtig til blær?
En af mine tidligere kollegaer arbejder i dag som leder af flere netværksgrupper, hvor virksomhedsledere mødes for at diskutere bæredygtighed. Lederne kommer typisk fra små og mellemstore virksomheder, og målet med diskussionerne er at informere om og inspirere hinanden til, hvordan arbejdspladserne kan ‘lykkes med den grønne omstilling’.