Virksomheders digitale transformation strander ofte af interne årsager

12. marts 2020 kl. 10:54
FreePik
Illustration: FreePik.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mange virksomheder oplever, at den digitale transformation på et tidspunkt støder på grund. Ofte har omverden fået skylden, men i de fleste tilfælde skyldes det faktorer internt i virksomheden. Det viser en analyse fra konsulenthuset McKinsey, der peger på mulige løsninger, når projekter går på grund. 

Alt for ofte får omkringliggende faktorer skylden, når et digitaliseringsprojekt støder på grund. Det var markedets skyld. De nødvendige kompetencer var ikke tilgængelige. Man kunne blive ved. 



Men det er sjældent eksterne faktorer, der forudsager den digital grundstødning. Det viser en rapport fra konsulenthuset McKinsey, der har spurgt 1.256 personer, hvornår deres organisation har mødt omfattende modstand i digitaliseringsprocessen.

"Resulaterne strider imod den gængse opfattelse af, at det er eksternt pres såsom markedsændringer eller lovgivning, der udgør den største trussel mod digitale initiativer," står der i rapporten. 

Her giver hele 62 procent udtryk for, at deres digitale projekter på et tidspunkt er gået i stå. I den gruppe peger igen 62 procent på, at årsagen til, at projekterne gik i stå, var ting, man vil betegne som interne i organisationen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fleste peger på mængden af ressurser som afgørende, mange savnede en klar strategi for transformationen, andre peger på at planen for projektet var uklar, og endnu andre peger på, at strategien for projektet var ineffektiv eller decideret misforstået.

Læs mere her: Sådan leder du en radikal digital transformation i en allerede digitaliseret verden 

Prøv Tech Management GRATIS i en måned her

Løsnigen ligger ofte ligefor

Men hvad gør man så, når det digitale projekt ikke glider lige så let, som man havde håbet på? 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøgelsen peger på flere effektive metoder til at få sat gang i projektet igen. Flest af de adspurgte peger på, at den løsning, der har virket for dem, er at udskifte lederen af det digitale projekt.

Derudover peger næstflest på, at løsningen er, at man i organisationen sørger for at øremærke ressourcer både økonomisk og personalemæssigt til projektet. Det er en af måderne, hvorpå man kan imødegå et af de oftest rapporterede problemer, nemlig at ressourcerne slipper op. 

Derudover nævner flere af de adspurgte, at det kan hjælpe, at man forankrer projekterne i virksomhedens bestyrelse. 

Læs mere om det her: Få digital forretningsforståelse ind i bestyrelseslokalet  

Hvor er topchefen?

Men uanset, hvilken af de pågældende løsninger man vælger, så er det afgørende, hvem der iværksætter det eller de initiativer, der skal sørge for, at projektet kommer tilbage på sporet. Rapporten angiver i den forbindelse, at det kan være gavnligt, hvis den administrerende direktør træder i karakter og stiller sig i spidsen. 

"Direktører, der oftere griber ind, har de bedste muligheder for at genoplive digitale projekter," foreskriver rapporten, der angiver, at topchefen står i spidsen i halvdelen af tilfældene.

"Men at topchefen griber ind, er ikke en garanteret løsning. Når det sker, er succesraten stadig kun omkring 40 procent," konstaterer rapporten. 

Hvad er dine erfaringer? Har du selv prøvet, at et digitalt projekt møder så meget modstand, at det går i stå? Fortæl os gerne din historie. 

GRATIS PRØVEABONNEMENT PÅ TECH MANAGEMENT?

Som tak for din interesse Du kan gratis få:

  • 4 ugers fuld adgang til Tech Management – nyheder og cases om digitalisering, strategi og nye teknologier til at skabe forretningsmæssig værdi. 

Tilmeld dig via dette link, og start din prøve i dag. 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning