Universitetet skal holde åbent hele arbejdslivet
Knivskarpe faglige kompetencer er rådgiverbranchens særkende og eksistensgrundlag. Skal kompetencerne forblive skarpe, må højtuddannede indgå i et livslangt forhold med universiteterne og lade døren stå på vid gab, når eksamen er i hus – frem for at lukke den bag sig.
Med andre ord skal der opbygges en tæt relation mellem kandidater og virksomheder på den ene side og universiteter på den anden, som kan danne grobund for en vekselvirkning mellem virksomhedernes praktiske verden og universiteternes teoretiske univers, fra den dag studenten begynder på universitetet og frem til den dag, hvor den erfarne medarbejder forlader arbejdsmarkedet.
Det er essensen af en vision fra DI Rådgiverne, et branchefællesskab med blandt andre FRI, og skal det lykkes, må samarbejdet mellem universiteter og virksomheder revideres, forklarer Henriette Søltoft, direktør i DI Rådgiverne.
»I stedet for at se universiteterne som et sted, hvor de producerer kandidater til virksomheder, vil vi hellere have et forhold, hvor kandidaterne og universiteterne holder fast i hinanden. Det handler ikke om store forkromede kurser, men om en livslang relation og om at erkende, hvor sindssygt vigtigt livslang læring er, også for højtuddannede,« siger hun og tilføjer:
»Universiteterne skal udnytte, at de har en af Danmarks største kundeklubber ved at holde fast i alumnenetværket og bruge dem ikke bare socialt, men også til at skubbe viden ud til dem.«
Ud over alumnenetværker kan relationen plejes gennem forskellige nye tiltag, forklarer hun. Det kan være såkaldt mikrolæring i form af podcasts med forskere, der fortæller om den nyeste viden, webinarer, etårige kandidatuddannelser og uddannelsesforløb baseret på cases fra virksomhederne.
Illustration: Lasse Gorm Jensen.
Vil løfte universiteterne
Rambøll Danmark er en af de rådgivervirksomheder, der gerne ser et tættere samarbejde og en livslang relation mellem deres medarbejdere og universitetet, fortæller HR Director Lena Kjær:
»Vi lever af at have de dygtigste specialister og rådgivere. Derfor er det vigtigt at have kontakt til miljøer, hvor man kan pleje sin viden på forskellige måder og få den nyeste viden fra universiteterne ud i virksomhederne til gavn for innovationen.«
Virksomheden samarbejder allerede i dag med universiteterne i en vis udstrækning, når medarbejdere holder oplæg eller ligefrem underviser på universitetet, når studerende er i praktik, eller når Rambøll deltager i jobmesser, fortæller Lena Kjær og tilføjer:
»Men min fornemmelse er, at der bestemt er plads til forbedring.«
Et tættere samarbejde er efter hendes mening oplagt – ikke blot for Rambøll, men også for universitetet:
»Der sker meget forskning og nytænkning på universiteterne, men samtidig er jeg overbevist om, at et styrket samarbejde med erhvervslivet vil give universiteterne større indsigt i praktiske spørgsmål, der vil tilføje forskningen aktuelle problemstillinger og løfte den videnskabelige arbejdsstyrke på universiteterne,« siger Lena Kjær.
DI Rådgiverne har allerede været i dialog med flere universiteter om visionen, herunder ITU, KU, Aarhus BSS og DTU Learn for Life, fortæller Henriette Søltoft.
»Universiteterne er ved at blive opmærksomme på, at livslang læring er nødvendigt også for højtuddannede, og at det kræver en vekselvirkning mellem teori og praksis, men vi er opmærksomme på, at det kræver en kulturforandring på universiteterne.«
Bevillinger må omprioriteres
Netop den nødvendige kulturændring har Karina Rothoff Brix, direktør for DTU Learn for Life, tidligere peget på:
»Det er nyt i universitetsverdenen og en kæmpe kulturændring på flere forskellige niveauer, at vi internt på DTU skal til at tænke livslang læring som en vigtig samfundsopgave. Det er ikke agilitet, man er kendt for som universitet, men vi vil arbejde hårdt for at bevise, at vi kan,« sagde hun til Ingeniøren i november sidste år.
Med visionen om kandidater, der aldrig kapper forbindelsen til universitetet, sender DI Rådgiverne ingen regning til politikerne, bedyrer Henriette Søltoft, men måske et ønske om en anden måde at strikke bevillingerne til universiteterne sammen på:
»Vores ønske er ikke drevet af, at vi vil have andre til at betale, men af at sikre, at man kan blive ved med at få opdateret viden hurtigt nok. Så kan det godt være, at man bliver nødt til at forholde sig til, hvordan livslang læring skal prioriteres. I dag er universiteterne forpligtet til at sikre videnspredning, men ikke livslang læring – måske skal det ændres.«
Udspillet fra DI Rådgiverne fremgår af notatet ‘Eksperter har også behov for livslang læring’, som kommer i halen af en undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne, der viser, at syv ud af ti nærer et ønske om at arbejde tættere sammen med universiteterne om den nyeste viden eller om udvikling af efteruddannelsestilbud.
Som en del af visionen har DI opstillet to konkrete mål, der skal være opfyldt i 2023:
For det første skal 40 procent af rådgiverne gøre brug af livslang læring i universitetsregi, og for det andet skal 70 procent af dem have en relation til universiteterne eller deres studerende. I 2018 var tallene henholdsvis 27 procent og 59 procent, fortæller Henriette Søltoft:
»Med målene holder vi os selv op på, at det her skal føre til noget. Visionen om en livslang relation med universiteterne kan nemt opleves som ukonkret og fluffy, fordi det ikke drejer sig om x antal kroner eller det og det kursus. Det er et spørgsmål om at ændre måden, vi alle tænker universiteternes rolle på – og det er supersvært.«
