Topsoe inviterer unge talenter på jobdating i laboratoriet
»Hvad hed Topsoes grundlægger til fornavn?«, står der på powerpointen og ligeså på 26 mobilskærme i lokalet. Spørgsmålene i quizzen er baseret på informationer, de unge internationale studerende har fået i løbet af dagen.
De tænker, så det knager, som de sidder i lokalet omgivet af kaffekopper og muleposer med souvenirs. Hed grundlæggeren Anders, Jesper eller Haldor?