Synspunkt: National digitaliseringsstrategi for SMV’er efterlyses
Da det Digitale Vækstpanel i 2017 fremlagde sine anbefalinger, manglede der et fokus på et løft af de digitale kompetencer hos de mindre danske SMV’er og deres ansatte. Digitale kompetencer blev adresseret i forhold til uddannelsessystemet, men ikke i forhold til dem, der lige nu driver mere end 90 pct. af vores cirka 300.000 danske SMV’er. Det tætteste, panelet kom, var en fodnote om nedsættelse af en ekspertgruppe, der skulle levere input til trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse, hvilket vi desværre ikke har hørt noget til siden.
Sidste års strategi overså 90 pct. af alle danske virksomheder
Regeringens ’Strategi for Danmarks digitale vækst’ fra 2018 forsøgte at tegne et billede af digitaliseringsgraden i danske virksomheder. Det fremgik, at 38 pct. af de virksomheder, der i strategien kaldes mindre virksomheder, var højt digitaliserede. Blandt de lidt større virksomheder var 65 pct. højt digitaliserede, og blandt de store virksomheder, det vil sige dem med flere end 250 ansatte, var 85 % højt digitaliserede. Tallene giver det indtryk, at det da står meget godt til. Hvis det var et klassebillede, ville smilene brede sig. Indtil man finder ud af, at kun én ud af ti var i skole den dag. 93 pct. af alle danske virksomheder har færre end ti ansatte, og alle de virksomheder var ikke en del af analysen. Og i den gruppe virksomheder er digitaliseringsgraden væsentligt lavere. Selvfølgelig er der små virksomheder, der er helt med på digitaliseringsbølgen, men de fleste er ikke, og det skyldes utilstrækkelige digitale kompetencer.
Læs mere: Få danske virksomheder har for alvor greb om de nyeste teknologier
Problemet er manglende it-kompetencer
Den helt store opgave består i at få tilført de hundredtusindvis af SMV’er og deres ansatte de nødvendige digitale kompetencer. Spørgsmålet er så, hvordan vi får det til at ske. Der er store samfunds- og selskabsøkonomiske gevinster at hente ved at få realiseret potentialet for digitaliseringer også i de mindre SMV’er. Der er ikke nødvendigvis tale om højt avancerede løsninger, i den enkelte virksomhed kan digitalisering af selv basale funktioner gøre en markant forskel.
Selvom SMV’er generelt har for dårlig adgang til finansiering, så er kerneproblemet ikke så meget af økonomisk karakter. Digitalisering og automatisering kræver først og fremmest viden og kompetencer om it-løsninger. Mange SMV’er ville helt sikkert gerne investere på området - hvis de var sikre på, hvad de skulle investere i, og på, hvad de kunne få ud af det. Men det er de ofte ikke. Det store flertal af især de mindre SMV’er kender ikke de teknologiske muligheder og er langtfra fortrolige med dem.
Digitalisering i slæbegear
Det skal retfærdigvis med, at der søsættes en lang række digitaliseringsprojekter og målrettede tilskudsordninger også for SMV’er, hvilket vi i SMVdanmark er glade for og bakker op om. Men indsatserne rækker ikke ret langt. SMVdanmark deltager selv i op til flere af projekterne, som på en god dag når ud til nogle få tusinde virksomheder.
Tilskudsordningen under SMV:Digital, som SMVdanmark deltager i og bakker op om, har midler til færre end 600 virksomheder på årsbasis. Med det aktuelle tempo vil vi kunne være i mål engang i starten af det næste århundrede. Inden da vil alle SMV’er være generationsskiftet til ejere, der i forvejen er digitalt indfødte. Der er næppe nogen, der mener, vi har tid eller råd til at vente på, at de næste generationer kommer til.
Læs mere: Behov for et nyt PC-kørekort? Erhvervsliv efterspørger bredt digitalt kompetenceløft
Der er altså behov for at gøre både betydeligt mere og andet, end vi gør nu, for at SMV’erne kan stige på digitaliseringstoget. Fagbevægelsen har længe haft opkvalificering på blandt andet it-området på dagsordenen, hvilket giver god mening. Men ligesom mange ansatte i SMV’erne mangler it-kompetencer, gør mange SMV-ledere det også. Både de og deres ansatte må favnes i en fremadrettet strategi og indsats.
Efterlyses: digitaliseringsstrategi for SMV’er
I SMVdanmark ser vi gerne, at regeringen formulerer en ny national digitaliseringsstrategi, som også inddrager de mindste SMV’er. En strategi, som løsningsorienteret sætter fokus på, hvordan vi kommer fra A til B. Som tager afsæt i SMV’ernes egne udfordringer og behov.
Teknologibegejstring og brug af termer som IoT, MRP, big data og blockchain virker kontraproduktivt, når termerne fremmedgør og tager magten fra aktørerne. Tilgangen skal altså vendes på hovedet. Der skal tages afsæt i, at målgruppen eksempelvis mangler ledige hænder, bruger uforholdsmæssigt meget tid på administrative funktioner eller står overfor et snarligt generationsskifte. Først når sådanne udfordringer er udpeget, giver det mening at se på relevante løsninger fx i form af robotteknologier, der netop kan frigøre hænder, i form af it-systemer, der får administrative systemer til at tale sammen på tværs, eller i form af det markedsmæssigt attraktive ved en it-trimmet virksomhed. Samme tilgang skal tage højde for, at udfordringerne opleves forskelligt afhængigt af, om vi taler fremstillings-, håndværks-, eller servicevirksomheder. At de teknologiske løsninger kan være de samme, er jo ligegyldigt set fra den enkelte SMV’s perspektiv.
Hvem mangler egentlig kompetencer?
I SMVdanmark møder vi ofte fordomme om, at SMV’erne ikke vil vejledes eller rådgives, samt at de er ofre for BMW-syndromet og ikke ønsker vækst. Vores egne undersøgelser viser, at det kun sjældent er rigtigt. SMV’er, som de er flest, besidder et væld af kompetencer. Hvis ikke, ville de ikke kunne drive deres virksomheder. Og de vil gerne udvikling, men ikke nødvendigvis i finansministeriel forstand. Men mange mangler af gode grunde it-kompetencer. Hvor skulle de have fået dem fra? Hovedparten tilhører langtfra en digitalt indfødt generation, og det er først inden for de seneste få år, at digitale løsninger er blevet hyldevarer og er kommet indenfor økonomisk rækkevidde og derfor er relevante for SMV’erne at forholde sig til. Også her kan tilgangen vendes på hovedet ved at stille spørgsmålet, om erhvervsfremmeaktørerne har kompetencerne eller de rette incitamenter til at gå i dialog med de mindre SMV’er og hjælpe dem på vej. Spørgsmål også af denne karakter må meget gerne adresseres i en ny national digitaliseringsstrategi.
Erhvervsfremmefokus på digitalisering af SMV’er
Når vi i SMVdanmark spørger vores medlemmer, hvorfra de får input til deres udvikling, peger kun en femtedel på erhvervsfremmesystemet. Endnu mindre er andelen, der har fået input specifikt i forhold til digitalisering. Så mens vi ser frem til en national digitaliseringsstrategi, står det højt på SMVdanmarks ønskeseddel, at et kursændret erhvervsfremmesystem allerede nu mander op og leverer erhvervsservice til de mindre SMV’er - også på digitaliseringsområdet.
Erhvervsfremmeaktørerne fokuserede tidligere på vækstvirksomheder. Nu skal de henvende sig til et meget bredere segment, herunder de SMV’er, som hidtil er gået under erhvervsfremmesystemets radar. Enten fordi de ikke har vækstet i finansministeriel forstand, eller måske fordi de er organiseret som enkeltmandsvirksomheder og derfor ikke er forpligtet til at fremsende et årsregnskab. Det betyder helt lavpraktisk, at erhvervsfremmeaktøren ikke kan slå op i Virk.dk og se, om de har vækstet, hvilket de kan, når der er tale om andre selskabsformer. Mere end 40 % af alle danske SMV’er er enkeltmandsvirksomheder, og derfor er de gået under radaren. SMVdanmark ser med stor forventning frem til det nye regime med en forhåbning om, at erhvervsfremmemidlerne målrettes SMV’er med de største behov og dermed der, hvor afkastet er størst.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
