Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Synspunkt: Ledelse af de digitalt indfødte er markant nemmere, end det bliver gjort til

27. september 2019 kl. 14:30
Rasmus Hall Mortensen
Illustration: Garuda .
Artiklen er ældre end 30 dage

De digitalt indfødte. Vi har vel alle sammen hørt om dem – og hørt fordommene. De skal roses konstant. De er forkælede. De er selvcentrerede. De foretrækker nytænkning frem for vaner. Og de skifter ofte job. Men hvorfor er der så stort fokus på dem? 

Opmærksomheden skyldes, at det danske arbejdsmarked står foran markante udskiftninger. De store årgange fra 40’erne og 50’erne er således på vej på pension, mens de nye generationer står med eksamensbeviset i hånden. De nye generationer er dog mindre. 

I 1946 var fødselstallet fx på 96.000, mens det i de seneste 30 år har ligget på under 70.000. Det kan give udfordringer med at tiltrække og fastholde medarbejdere, fordi der bliver færre at vælge imellem, og fordi flere af de unge angiveligt foretrækker kortere karrierespor. 

På baggrund af en større analyse, jeg har foretaget hos Garuda, vil jeg dog argumentere for, at fordommene om de digitalt indfødte er misvisende, og at ledelsen af dem derfor er markant nemmere, end det bliver gjort til. 

Berig debat med data 

Hos Garuda arbejder vi med personprofiler. Vores største profil hedder KompetenceProfilen. Den indeholder 320 udsagn, som respondenten skal forholde sig til. Besvarelsen af disse udsagn genererer en personprofil, der placerer respondenten på 16 personlighedstræk. De handler bl.a. om, hvordan respondenten foretrækker at kommunikere, og hvor man henter motivation. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at berige debatten om ledelse af digitalt indfødte med data har jeg analyseret forskellene mellem 3206 respondenter under 30 år, der har udfyldt KompetenceProfilen i perioden 2014-2018, med 15.092 respondenter over 30, som har udfyldte profilen i samme periode. 

De unge og os andre 

Når jeg sammenligner de to gruppers besvarelser, træder en række spændende forskelle frem om, hvordan grupperne ser sig selv i en jobmæssig sammenhæng. 

Når det kommer til problemløsning, erklærer 16 procentpoint flere af de unge under 30 sig enige i, at de gerne vil styres af faste regler og rammer, sammenlignet med de ældre over 30. Kun 14 % af de unge overlader gerne opgaver, der er fyldt med detaljer, til andre. For dem over 30 år ligger tallet på 30 %. Desuden er 16 procentpoint flere af de ældre videbegærlige. 

I omgangen med kollegaer viser min analyse, at de unge venter længere tid med at dømme nye relationer. Således siger hele 68 % fra de ældre generationer, at første indtryk altid er rigtigt. Kun 45 % af de unge siger det samme. Og på trods af de digitalt indfødtes tro på åbenhed og massive tilstedeværelse på sociale medier oplever hele 30 procentpoint færre, at de fleste mennesker er ærlige og hæderlige. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kigger vi til sidst på indflydelsestrang, er ønsket om indflydelse mindre udtalt hos de unge – på trods af fordommen om, at de vil have stort ansvar fra dag ét. 14 procentpoint færre af de unge giver således udtryk for, at de ønsker væsentlig indflydelse. I stedet vil flere af de unge gerne guides, hvilket bunder i en frygt for at begå felt. 

Mytepunktering 

De unges besvarelser stemmer dårligt overens med fordommene, jeg fremhævede i starten af artiklen. 

De digitalt indfødte giver ikke udtryk for større behov for ros, støtte og anerkendelse. De vil selvfølgelige gerne vejledes, men det skyldes deres frygt for at begå fejl. 

Omvendt har de digitalt indfødte det faktisk godt med vaner, regler og detaljer på arbejdet. Målstyring har de til gengæld en både-og-tilgang til. Det samme har de til forandringsparathed og -hastighed, hvilket bunder i, at de har det fint med forandringer, men forandringerne skal indeholde vaner, rutiner og detaljeorienterede opgaver. 

De digitalt indfødte har heller ikke behov for konstante rammeskift eller hyppig fornyelse. Til gengæld er fællesskabet vigtigt for motivationen og loyalitet. 

Led individet, ikke CPR-nummeret 

Men hvor efterlader denne mytepunktering lederen, der står over for de digitalt indfødte i en verden af disruption, big data, AI og machine learning? For mig at se skriger disse forskelle på fordomme og realiteter på at bruge sin kritiske sans. Konsulenter, der prædiker om de digitalt indfødtes suverænitet, har en dagsorden; nemlig at sælge deres viden om, hvordan du leder digitalt indfødte. Og derfor må de nødvendigvis skabe en kløft mellem generationer. 

Som du har læst i indlægget her, er fordommene dog uden hold i virkeligheden og fungerer derfor decideret kontraproduktive, hvis du følger dem. Og bruger du din kritiske sans, giver det god mening, at de ikke holder. 

Oversætter vi ’digitalt indfødte’ til ’millennials’, så består denne ”generation” af to milliarder mennesker på verdensplan. Resultatet af denne segmentering er så enormt, at enhver reklamemand eller marketingkonsulent ville latterliggøre idéen om at bygge et budskab til sådan en gruppe. Eller udstyre segmentet med almene kendetegn. Men inden for ledelse tager vi alligevel rådene om millennials – og de andre generationer – til os. Det må høre op nu! 

I stedet for at tildele de digitalt indfødte uforholdsmæssig megen opmærksomhed lyder min anbefaling, at du leder digitalt indfødte ud fra samme grundtanke, som du leder alle andre medarbejdere. Det vil sige, at du tager udgangspunkt i det enkelte individ og de helt specifikke udfordringer og udviklingsmuligheder, vedkommende har, snarere end nogle generelle kendetegn, som kunne gælde alle mennesker. Så for at spidsformulere min pointe skal du lede individet - ikke CPR-nummeret. Og det gælder, hvad enten du ansætter digitalt indfødte eller medarbejdere fra en hvilken som helst anden gruppe. Medarbejdere er individuelle mennesker, ikke gigantiske grupper. 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning