Synspunkt: Kan man digitalisere sig selv ihjel?
Kunstig intelligens, chatbots, IoT og big data. Det fyger om os med nye teknologier, der med raketfart disrupter markedet og tager pionervirksomheder mod nye væksthøjder, mens bagstræbende og traditionelle foretagender smuldrer, fordi de ikke har fulgt med den teknologiske udvikling.
Tag for eksempel blockchain, der sidste år fik sit helt store gennembrud på den internationale tech-scene. Den disruptive teknologi var på alles læber og vakte stor opmærksomhed blandt ledelser og investeringsfonde verden over.
Senest er det også kommet frem, at industrigiganter som Bosch og Jaguar pønser på at udvikle nye blockchain-teknologier med det formål at løsrive sig fra glubske leverandører. Men det er desværre et projekt, der løber langt ud i fremtiden, og indtil videre har blockchain ikke forløst sit enorme potentiale. Det viser både en undersøgelse, der blev udarbejdet under it-konferencen MERL sidste år, og senest har analysevirksomheden Gartner også skruet ned for sine forventninger til blockchain.
Det er desværre en kurve, vi tit ser, når det kommer til nye teknologier.
Store forventninger og storstilede løsninger på fremtidens udfordringer bliver fremført på velbesøgte tech-konferencer og i den brede presse. Den massive opmærksomhed får virksomheder til at investere store summer i umodne og ofte uprøvede teknologier. Derfor bliver størstedelen af krudtet skudt af i en alt for tidlig fase, og således går både tid og investeringer efterfølgende tabt, når luften går af ballonen og hypen fiser ud. Hype-kurven lever således i bedste velgående.
Få styr på forretningsmodellen
Det er dog ikke overraskende, at direktioner og bestyrelser kaster massive investeringer og store ressourcer efter spritny teknologi, som er blevet markedsført og hypet op til himmelråbende højder. FOMO er nemlig en udbredt lidelse i erhvervslivet, og frygten for at blive efterladt på perronen for at se ens virksomhed blive disrupted er derfor stor. Man kan som CEO, CFO eller bestyrelsesmedlem således let føle sig tvunget til at stige ombord på det fremadstormende tech-tog.
Heldigvis er sandsynligheden for at blive disrupted ikke så stor, som mange ledere måske går og frygter.
En lidt fortæsket floskel siger, at det var ikke Netflix, der slog Blockbuster ihjel, men derimod filmudlejningsgigantens høje returneringsgebyrer. Og det var heller ikke Uber, der disruptede taxiindustrien. Det klarede branchen helt selv med en begrænset adgang til hyrevogne og alt for høje takster.
I langt de fleste tilfælde er det nemlig ikke ny teknologi, der disrupter ens virksomhed. Det gør derimod en mangelfuld evne til at tilpasse sin forretningsmodel. Det er især en udfordring for større virksomheder og koncerner, der enten er for store eller for bureaukratiske til at kunne tilpasse sig markedet. De er som oftest afhængige af pengestrømme, der også lægger en spændetrøje af mål og krav ned over virksomheden.
Det kan dog ikke betegnes som teknologisk disruption, men nærmere organisatoriske udfordringer.
Tænk inkrementelt
Skal ny teknologi føre til positive resultater for din virksomhed, er det vigtigt, at man fra starten sætter sig et krystalklart mål eller ”begin with an end in mind”, som Stephen Covey så rigtigt siger.
Det skal derfor ikke være frygten for disruption, der er drivkraften for virksomhedens nye teknologiske satsning. Det skal derimod være den gode business case, som tager sit afsæt i en velfunderet forretningsmodel, der driver værket.
Hvis man som direktion ser et vækstpotentiale i en ny teknologi, er det således en god ide at starte i det små. Afsæt kun en nøje afvejet pose penge til projektet og formuler en business case. Man kan eksempelvis starte med at spørge sig selv, hvilke målsætninger virksomheden gerne vil realisere, og hvordan teknologien skal hjælpe med at komme derhen.
Når projektet bliver sat i søen, så husk at give det lang løbetid, så den nye teknologi får lov til at vokse stille og roligt ind i kerneforretningen.
På den måde kan projektgruppe og ledelse bedre følge satsningen tæt og løbende justere de afsatte ressourcer. Har man ramt inden for skiven, og begynder teknologien så småt at skabe værdi og trives i virksomheden, så kan der altid tilføres flere midler til den teknologiske satsning.
Er det derimod åbenlyst, at teknologien er en bragende fiasko, skal man som direktion derimod være klar på at lukke det ned igen og komme videre – for store digitaliseringsprojekter kan hurtigt blive økonomisk tunge, og slide på troværdigheden internt i organisationen.
Den inkrementelle model, som jeg lige har beskrevet, lyder måske bekendt for mange virksomhedsledere.
Og det er fordi, et strategisk mindset kombineret med knofedt og hårdt arbejde rent faktisk virker. Der er således ingen grund til at lade sig skræmme af disruption-spøgelset. Tag derimod en dyb indånding og gentage ordene ”lineær inkrementel udvikling” næste gang, et nyt teknologisk vidunder klatrer op ad en alt for stejl hypekurve. For hopper virksomheden hovedløst med på hypen, kan man hurtigt ende med at digitalisere sig selv ihjel.