Synspunkt: I kapløbet om viden må vi udnytte synergien
Hænder veksles til hoveder.
Det er ikke kun den danske fremstillingsindustri, der er ved at blive automatiseret. Det sker i hele verden, hvor de gentagende og rutineprægede opgaver går fra menneske til maskine. Produktionen digitaliseres, og det er essensen af Industri 4.0, der dækker over fusionen mellem den digitale verden og den fysiske produktion.
I arbejdet med Produktionsdanmark og anvendt forskning oplever jeg tendenserne helt tæt på og følger udviklingen både lokalt, nationalt og internationalt. Globalt er der én bestemt udvikling, som berører alle. Det er et kapløb, der tager fart og er ved at forme og omforme arbejdspladserne – og dermed verden omkring os.
Specialistviden bliver en handelsvare
Gradvist bliver digitale produktionsløsninger billigere og nemmere at implementere i industrien, og i takt med at maskinerne bliver klogere, vil smart dataopsamling levere kompleks viden i realtid. Det betyder, at den tekniske viden, der før eksisterede mellem ørerne på ingeniører og teknikere, nu bliver indlejret i softwareprogrammer og digitale tvillinger for eksempel vedrørerende optimering af produktdesign og produktionsprocesser.
Læs også: Hvad skal der stå på din digitale dosmerseddel i 2020?
Tyskland, der er drevet af især bilindustrien, har længe konkurreret på ingeniørernes ekspertviden, og er nu selv med til at digitalisere den viden, som har været et konkurrenceparameter. Deres rolle er ved at ændre sig, og det ved de godt syd for den danske grænse. Nu skal Tyskland – og alle andre lande – til at konkurrere på evnen til at bruge de digitale værktøjer på en innovativ og værdiskabende facon, så der kan leveres kundespecifikke løsninger.
Det er hot at fremstille
Hvor skal fremtidens fabrikker placeres, hvis alle har adgang til samme digitale og automatiske løsninger?
Svaret er: Vores evne til at skabe mere værdi gennem kvalitetsprodukter er afgørende, hvis vi vil fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark. Tiden, hvor alle udliciterede produktion, er forbi. Det er igen blevet hot at fremstille – og det betragtes nu som strategisk og økonomisk vigtigt at fremstille.
Kina er i fuld gang med at iværksætte planen ’Made In China 2025’, hvor de forsøger at blive leder inden for en række højteknologiske industrier, og landet investerer blandt andet massivt i kunstig intelligens. Gennembrud vil ske indenfor AI, 5G-netværket og avanceret produktion.
Hvem vinder kampen om fremtidens vækstmiljøer? Innovation og ideer spirer, hvis de får lov at gro tæt på produktionslinjen, og derfor er der fornyet kamp om produktion og fabrikker. Der er en global tendens, at fabrikker rykker tættere på kunderne, da de efterspørger brugerspecifikke løsninger og korte leveringstider.
Danmark leverer produkter og services af allerhøjste kvalitet og ensartethed, og derfor er markedet villig til at betale en højere pris for varerne, end andre steder. Samtidig er vores leveringssikkerhed også et trækplaster.
Læs også: Digitalt værktøj hiver væksten i vejret hos iværksætter
Produktionen driver viden
De seneste årtier har peget i en ny god retning, hvor produktion ikke kun som en omkostning, men nu anerkendes for at være en motor for viden – og det er der både bred folkelig og politisk opbakning til.
Produktion og avanceret produktion er en drivende kraft i samfundet. Den gode nyhed er, at Danmark står stærkt. Vi rangerer højt på Global Innovation Index, hvor vi er verdens syvende mest innovative land, men vi skal følge med og fortsætte med at investere i nye løsninger og turde eksperimentere for netop at fastholde produktion og dermed innovation i landet.
Udnyt synergien mellem stor og lille
Danmark er en lille åben økonomi, og i MADE oplever jeg, hvordan synergien mellem store og små virksomheder bringer resultater. Små nicheprægede virksomheder, der er hurtige til at teste prototyper og agile på markedet, inspirerer de store, globale spillere såsom Danfoss, Grundfos og LEGO Group – der omvendt bidrager med bred erfaring og muskler til at støtte projekter. Vi kender fyrtårnene, og vi har samtidig stor opmærksomhed på, at 90 % af landets erhvervsliv består af SMV’er.
Det er her, grundlaget for det åbne samarbejde beror, nemlig på tværs af brancher og størrelser. I mit eget arbejde i MADE oplever jeg et unikt fællesskab og en mulighed for at mødes ansigt til ansigt, som ikke kan eller skal indlejres i et softwareprogram. Her deler virksomheder idéer og åbenhed i et tillidsbaseret miljø – som vi er og bliver i stigende grad afhængige af. Det er vi gode til, og det skal sikre, at vi ankommer på opløbsstrækningen i en god position. For det globale kapløb kan vi ikke skrive os ud af.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
