Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Synspunkt: Fremtidens arbejdsmarked kræver adgang til efteruddannelse

22. oktober 2019 kl. 09:00
Lukas Hidan
Illustration: Tænketanken DEA.
Ny teknologi kan både skabe muligheder og være en trussel på fremtidens arbejdsmarked. Hvis vi skal gribe mulighederne, er det vigtigt at være åben over for ny teknologi på et foranderligt arbejdsmarked og være med til at implementere den og opkvalificere medarbejderens kompetencer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Tænketanken DEA har taget et kig i krystalkuglen og undersøgt, hvordan den teknologiske udvikling kommer til at påvirke de 1,8 millioner danskere, som i dag er i job. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at 650.00 danskere kan forvente, at deres job ændrer sig på grund af ny teknologi.

Det er især personer uden uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse, som har høj risiko for at deres arbejdsopgaver forandrer sig. Knap halvdelen i hver af disse grupper er i risiko for, at deres jobfunktion nedlægges eller ændres, i takt med at ny teknologi implementeres. Det svarer til omkring 340.000 faglærte og 170.000. Det er hovedsageligt fordi, de faglærte og ufaglærte har flere arbejdsopgaver, som teknologien potentielt kan erstatte. Det er imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at ufaglærte eller faglærte ikke har noget job om fem år.

Flere har skildret teknologiens påvirkning af arbejdsmarkedet på et forsimplet grundlag, da de fleste job ikke består af en enkelt type arbejdsopgave, men som oftest har flere forskelligartede opgaver. Og teknologien vil ikke erstatte alle arbejdsopgaver. Mange arbejdsopgaver vil derfor fortsat blive udført af mennesker. I takt med at ny teknologi bliver implementeret, medfører det også nye arbejdsopgaver. Derfor vil mange komme til at opleve, at deres arbejde formelt set er det samme, men at indholdet og deres arbejdsopgave vil ændre sig.

Læs mere: Opfordring fra Dansk Erhverv: Få tænkt i nye forretningsmodeller

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robotter overtager nemlig ofte rutineopgaver, der er kedelige eller måske endda farlige. Eksempelvis kan mureren og tømreren slippe for tunge løft på byggepladsen ved brug af ny teknologi. Lægesekretæren og kontormedarbejderen kan undgå tastearbejde eller bunkevis af ansøgninger om boligstøtte og i stedet bruge deres tid på andre, mere avancerede, opgaver, der i højere grad bidrager til øget effektivitet, serviceniveau og indtjening.

Hvis vi ser nærmere på faglærte, hvis arbejdsopgaver egner sig bedst til at blive erstattet af ny teknologi, er der heller ikke på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at disse personer kan undværes på arbejdsmarkedet. To ud af tre udsatte faglærte dimittender har oplevet positiv løn og beskæftigelsesudvikling, mens halvdelen af de mindre udsatte faglærte dimittender har oplevet positiv løn- og beskæftigelsesudvikling. På den måde er dét at være blandt en teknologiudsat uddannelsesgruppe, ikke ensbetydende med at blive presset ud af beskæftigelse eller at gå ned i løn – i hvert fald ikke i første omgang.

For ny teknologi ændrer ikke alle arbejdsopgaver fra den ene dag til den anden. Igen ved vi, at teknologiske skift typisk sker gradvist, og derfor har ny teknologi ikke tidligere direkte medført massearbejdsløshed. Tværtimod er nye arbejdsopgaver opstået. Hvem havde eksempelvis forestillet sig en SoMe-ansvarlig for bare 10 år siden?

Vidensbanken: Rapport om fremtidens job fra World Economic Forum

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop dét, at ny teknologi frembringer helt nye muligheder i fremtiden, som kan være umulige at forestille sig forinden, kan være en af årsagerne til en ofte misforstået debat af teknologiens påvirkning. Og selvom der er fuldmodne teknologier i omløb, er det ikke ensbetydende med, at teknologien er eller bliver implementeret.

Succesfuld digitalisering handler i høj grad om arbejdsorganisering og ledelsesformer, og ikke mindst mellemledernes ændrede roller, hvis digitaliseringen skal resultere i mere innovation, mere effektive arbejdsgange, mindre nedslidning og gode job. Ledelsesrollen er derfor afgørende, i forhold til om implementeringen af teknologien fører til jobudvikling eller jobafvikling. Brugen af ny teknologi er også i nogle tilfælde drevet af den enkelte medarbejder, der får en god idé til, hvordan nogle af den enkelte medarbejders arbejdsopgaver kan effektiviseres.

Ny teknologi, et længere arbejdsliv og flere jobskifter, gør efteruddannelse helt centralt for, at arbejdstagere kan imødekomme kravene på et omskifteligt arbejdsmarked. Derfor er det helt afgørende, at vi er åbne over for ny teknologi på et foranderligt arbejdsmarked. Det kræver, at arbejdspladser, ledere og medarbejdere er med til at implementere den nye teknologi, og at de er med til at opkvalificere kompetencer.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning