Størst andel af lønkompenserede i hovedstadsområdet
Danmarks Statistik har set nærmere på fordelingen af lønkompensationsmodtagere og fundet ud af, at de fem kommuner med den højeste andel af lønkompenserede alle ligger i hovedstadsområdet. I Tårnby var 43,8 procent af de private jobs i april omfattet af lønkompensationsordningen, hvilket er langt den højeste andel i landet. Efter Tårnby ligger Rødovre med 18,8 procent og Frederiksberg med 15,5 procent.