SMV’erne skal vokse til unicorns i Europa: Ny type regulering skal bane vejen
De færreste virksomheder glemmer GDPR og implemteringsprocessen lige foreløbigt.
I maj sidste år trådte den europæiske persondataforordning i kraft, og det skabte furore og bekymring i virksomheder og organisationer. Hvad må man? Hvad må man ikke?
“Den ramte erhvervslivet som en hammer. En del af forklaringen er, at reglerne ikke blev testet in real life af SMV’erne inden. Vi skal have åbnet det politisk rum, og det skal endnu tættere på virkeligheden. Der er mange gode sider ved reglerne, men de har også gjort, at rigtig mange især små og mellemstore virksomheder er meget usikre på, hvad de kan bruge data til. Og data er nøglen til ny vækst.”
Ordene kommer i et interview med Cecilia Bonefeld-Dahl, der er generalsekretær i sammenslutningen DigitalEuropa, der har en stribe it-virksomheder og nationale brancheforeninger som en del af sin medlemsskare.
Ulemperne ved GDPR
For hende er GDPR-reglerne bare et af flere eksemplerne på, hvordan regulering og lovgivning på den ene side kommer rettidigt og kan have positive effekter - i deres tilfælde beskyttelse af forbrugerne. Men på den anden side kan de også have nogle utilsigtede bivirkninger, der rammer virksomhederne, og som dermed koster vækst.
I tilfældet med GDPR var en af årsagerne, at reglerne blev til på baggrund af en traditionel politiske proces, som vi kender den. Den er ofte er ret tilknappet. Den metode harmonerer dårligt med virkeligheden i en tid, hvor der flere spørgsmål end svar i forbindelse med den teknologiske udvikling.
EU-kommissionen har siden lært af processen og eksperimenterer i dag med en anden og mere agil måde at regulere på - en proces, som også kan gavne SMV’erne. Den kommer vi tilbage til.
Europa går glip af tech-giganter
For lad os se på konsekvenserne, hvis der ikke bliver tænkt nyt: Vi ser ikke de store, nye hurtigtvoksende virksomheder i Europa.
“Forklaringen er, at det af mange grunde er for besværligt at vokse i Europa. Her betyder måden, vi regulerer på, meget. I Europa har vi en tendens til at møde nye teknologiske muligheder med ny lovgivning. I USA tænker man innovation først. Vi er nok nødt til at finde en vej midt imellem og involvere virksomhederne aktivt i processen - vi kalder det agile policy making,” siger hun.
I dag er kun 11 procent af verdens unicorns, det vil sige hurtigt voksende virksomheder med over én milliard dollar i markedsværdi, i Europa. Størstedelen findes især i Kina og USA.
Tendensen afspejler sig også i investeringerne. Ser man på en af de nyere tech-bølger, investeringerne inden for kunstig intelligens, halter Europa bagefter.
Milliard-investeringer i Kina og USA
I 2016 blev der i privat regi investeret mellem 2,7 og 3,6 milliarder euro i kunstig intelligens i Europa. I Kina var tallet op mod tre gange større, nemlig mellem 7-11 milliarder euro. Og i USA næsten seks gange større, nemlig mellem 14 og 21 milliarder euro.
“Bare se på, hvor Danmark har techambassadører, så er det i Kina og USA. Og det er med rette, for det er der, det er interessant at vokse lige nu for danske virksomheder,” siger hun.
DigitalEurope formulerede tidligere på året 22 bud på, hvad der skal adresseres, før Europa bliver stærkere til den digitale vækst i rapporten A stronger digital Europe.
Et af punkterne handler om kompetencer.
“En af tingene, vi peger på, er at 52 procent af alle skal mennesker skal omskoles på grund af manglende digitale kompetencer. For mig at se er indvandringen til Europa i det lys et sekundært problem. Min frygt er, at vi risikerer Trump-lignende tilstande, fordi for eksempel minearbejdere står uden job. Uddannelsessystemerne er slet ikke gearet til det,” siger hun.
Succesparametrene for ny digital vækst handler også om at bruge de digitale teknologier til at løse nogle af samfundets store som f.eks. klimakrisen. Det handler også om at få styr på at få det indre marked til at fungere effektivt.
Men hvorfor har vi brug for de store virksomheder - de såkaldte unicorns i Europa?
“Ligenu er det Europa, der i den globale verdensorden holder balancen på vægtskålen og står for demokrati, etik og ordentlig ledelse. Men uden penge, så kommer statsmagter sjældent langt. Hvis vi vil have noget at skulle have sagt, har vi også brug for at skabe de store virksomheder der bærer vores værdisæt fra starten, og som kan udøve principperne,” siger hun.
Hendes håb er, at den store underskov af små og mellemstore virksomheder vokser sig større. Og ny lovgivning og regulering bør især have øje for dem - eller i det mindste ikke spænde ben for dem.
Det er nemlig tilfældet i dag. For selv om vi taler om det europæiske indre marked, er der reelt stadig tale om mange markedet med forskellige regler og kulturer. Det fungerer for de store virksomheder, der har råd til at lade sig rådgive om specifikke forhold på de enkelte markeder.
“Men for de mindre virksomheder, der ikke har råd til 50 advokater, kan det være vanskeligt,” siger hun.
EU eksperimenterer med agil lovgivning
Cecilia Bonefeld-Dahl er imidlertid optimistisk. EU-kommissionen har lært af tidligere processer og arbejder i øjeblikket på at forme tech-lovgivningen på en ny måde.
Sådan foregår det lige nu inden for kunstig intelligens (AI). Her har EU-kommissionen igennem en komité samlet alle relevante aktører - inklusive DigitalEurope - for at få de bedste bidrag til, hvordan udbredelsen af AI kan reguleres, og hvordan man eksempelvis kan få de etiske aspekter med.
Lige nu ligger der faktisk nogle konkrete guidelines for, hvordan man udvikler med kunstig intelligens, og hvordan man bør organisere sig. Intet af det er imidlertid nedfældet i kontakte love og regler endnu, men det bliver afprøvet i virksomheder.
“Det er en anden og mere agil metode at lave regulering på. Vi får svar tilbage fra virksomhederne, der har ageret forsøgskaniner, og så kan reglerne tilpasses alt efter, hvad der er behov for,” siger Cecilia Bonefeld-Dahl.
Arbejdet foregår i regi af High Level expert Group on Artificial Intelligence, der skal komme med gode råd til at fremme løsninger baseret på kunstig intelligens. Panelet har blandt meget andet peget på, at det er vigtigt at gøre en ekstra indsats for de små og mellemstore virksomheder, fordi de har sværest ved at få greb om de nye teknologier.
Allerede i dag kan alle interesserede besøge AI Allianceog få svar på spørgsmål og give feedback på de nye guidelines.
Cecilia Bonefeld-Dahl priser denne nye agile type lovgivningsproces. Længe har der været brug for at få vendt bøtten, mener hun. Vi har gjort en masse for at beskytte forbrugerne, men ikke nødvendigvis skabt de bedste rammer på den anden side af balancepunktet i forhold til at bane vejen for ny vækst. For det kan gå bedre, mener hun.
“Det går ikke dårligt lige nu. Men vi er nødt til at kigge frem, og der brug for, at vi også i Europa får bedre del i den digitale vækst, og sikre vi har de rette kompetencer, og at Europæerne ikke bare ender som forbrugere, men også skabere” siger hun.
- Et bud på, hvorfor de store, hurtigtvoksende tech-virksomheder, de såkaldte unicorns, typisk ikke har base i Europa.
- DigitalEuropes bud på, hvad der skal til for at bane vejen for ny digital vækst i Europa.
- Indblik i helt ny EU-lovgivningsproces, der vækker optimisme i erhvervslivet.
Digital Europe er baseret i Bruxelles og repræsenterer den digitale sektors interesser og har 68 store teknologi-virskomheder og 40 nationale erhvervsorganisationer i medlemsskaren.
Formålet for DigitalEurope er at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for digital vækst i Europa.
Medlemsskaren tæller virksomhed som Amazon, SAP og Microsoft, men også store tunge industrikoncerner som Airbus, Bosch og Schneider Electric.
