Simpelt ledelsesgreb fjernede frygten for automatisering hos Kamstrup
For tre år siden åbnede Kamstrup en ny fabrik med produktion af måleudstyr til vand. Den jyske virksomhed, der producerer løsninger til vand- og energimåling, stod i en ny situation, fordi fabrikken ikke bare var ny, men også var mere automatiseret end nogensinde før i selskabets historie.
»Automatisering var en nødvendighed for os for at kunne blive ved med at være konkurrencedygtige. Vi skulle gennemføre det og var så heldige, at vi ikke skulle afskedige, men vi skulle samtidig vækste uden at ansætte folk,« fortæller Michael Stubbe.