Ekstra omsorgsdage og deltid til ledere i Rambøll
Vi er ikke bare søde og naive. Det er også en kalkule. Hvis vi giver fleksibilitet, får vi en gladere og mere motiveret medarbejder, der arbejder med en bedre kvalitet. Bedre kvalitet giver et produkt med en større værdi, og det kan vi tjene flere penge på.«
Sådan lyder det fra Rambøll Danmarks administrerende direktør, Ib Enevoldsen, når han bliver spurgt ind til, hvorfor virksomheden er med i den uofficielle konkurrence om at være Danmarks mest familievenlige arbejdsplads.
For at imødekomme medarbejdernes behov for at balancere mellem familie og arbejdsliv lancerede Rambøll i 2019 en familiepakke, der bl.a. giver medarbejdere med børn under ti år ret til til fem ekstra omsorgsdage i ekstraordinære situationer, forventningsplan før og efter barsel, karrierecoaching og mulighed for at gå ned i tid – også som leder.
Illustration: Ingeniøren.
Ib Enevoldsen fortæller, hvordan de ved at lytte til medarbejderne blev klogere på, at de faktisk havde den fleksibilitet, de havde brug for, i det daglige, men savnede mere snor under særlige omstændigheder som en svær skolestart eller længere sygdom hos deres børn.
»Sådan nogle ting kan slå en familie ud af kurs, og dér vil vi gerne hjælpe,« fortæller Ib Enevoldsen om baggrunden for familiepakkens fem ekstra omsorgsdage, som han ynder at kalde behovsdage, fordi de ikke skal udvikle sig til noget, ‘man sørger for at få afholdt’, men er beregnet til ekstraordinære situationer.
»Formelt har vi sagt, at man kan godt få fri op til fem dage. Men de der fem dage er ikke mejslet i sten. Vi er fleksible og interesserede i at hjælpe vores medarbejdere, når det er svært.«
Noget for noget
Fleksibiliteten fra Rambølls side er dog ikke gratis. De regner nemlig med at få samme fleksibilitet retur.
»Vi forventer, at vores medarbejdere møder Rambøll med det behov, Rambøll har, ligesom vi møder dem i deres behov. Vi er jo ikke en driftsorganisation – vi har projekter. Og når man har proFoto: Rambøll jekter, er der ofte ubalance i behovet og arbejdsindsatsen,« forklarer Ib Enevoldsen og uddyber:
»Derfor skal man kunne nyde, at der indimellem går sprints, deadlines og ekstra timer i den. Men det er klart, at når vi forventer fleksibilitet af vores medarbejderne, er det også helt naturligt for os at give fleksibilitet retur. Det går begge veje.«
Tisse i bukserne for at holde sig varm
Projektkulturen og fleksibiliteten har derfor altid gået hånd i hånd hos den rådgivende ingeniørvirksomhed. Forskellen på før og nu er bare, at det er formaliseret, italesat og noget, virksomheden kan brande sig på.
»I alle de 28 år, jeg har været ansat i Rambøll, har den her fulde fleksibilitet eksisteret. Det var bare ikke noget, der stod i medarbejderhåndbogen dengang. Der stod bare, at man skulle være til stede 9-15, men det var vi da ligeglade med, og det var lederne også. Forstået på den måde, at hvis projekterne blev lavet, og projektlederen var tilfreds, så kunne man aftale, hvad man ville,« fortæller Ib Enevoldsen.
Han husker tilbage på tiden omkring årtusindskiftet, hvor han selv blev far. Selvom han også var leder, formåede han alligevel at gå kl. 15 hver anden dag for at hente børn. Hans medarbejdere vidste, at de altid kunne få fat i ham igen efter kl. 20, hvor han lagde dagens sidste timer, efter at børnene var lagt i seng.
»Når man har helt små børn, så sker der noget kl. 15, men ingenting efter 20,« som han siger.
Er der ikke en risiko for, at folk får stress, hvis de skal være på hele tiden, når man er på mail og telefon og ikke har den skarpe opdeling mellem hjemmet og arbejdspladsen?
»Jo, og det italesætter vi også, ligesom vi prøver at bekæmpe, at man forventer svar på en mail, der bliver sendt kl. 19 om aftenen. For det bryder vi os virkelig ikke om,« siger Ib Enevoldsen.
Han mener, at det er afdelingsledernes klare opgave at se timesedlerne igennem og sikre, at den forventede fleksibilitet ikke ender med, at folk arbejder for meget.
»Det ville jo lidt være som at tisse i bukserne for at holde sig varm. For det er jo ikke bare, fordi man er en sød leder, at man holder øje. På den korte bane er der jo masser af forretning i en medarbejder, der lægger 50 timer et par uger i træk, men hvis vedkommende knækker på det, så koster det måske en sygemelding. Og så forsvinder både motivationen og glæden – men ret hurtigt også pengene.«
