Radiobotics får igen penge fra Innovationsfonden til udviklingen af medicinske røntgenbilleder af led og knogler (msk-radiologi), hvor machine learning-algoritmer automatisk foretager analysen og beskrivelsen af røntgenbillederne, som lægen herefter godkender.
Det er 3. gang at Radiobotics modtager økonomisk støtte fra Innovationsfonden.
Radiobotics skal videreudvikle deres fungerende teknologi frem mod en fuldautomatiseret, skalerbar og markedsklar løsning til rutinebaserede røntgenbilleder. Dette projekt har Innovationsfonden bevilliget 2,1 millioner kroner til.