Professor slår fast: Når teknologien overtager job, dukker nye op

Foto : Dansk IT

Professor slår fast: Når teknologien overtager job, dukker nye op

Hvert tredje i job i Norden kan blive overtaget af robotter og anden teknologi inden for de næste to årtier, forudser ny rapport fra Nordisk Råd. Men der er på nuværende tidspunkt ingen grund til bekymring for massearbejdsløshed fortalte Philipp Schröder, der er professor på Aarhus Universitet, til Dansk IT's konference i sidste uge.  

I udgangspunktet kan en ny rapport fra Nordisk Råd godt være meget nedslående læsning for de nordiske lønmodtagere. Rapporten med titlen 'State of the Nordics 2020' anslår nemlig, at op mod hvert tredje job i Norden vil blive automatiseret i løbet af de kommende to årtier - og Danmark ser ud til at blive særligt hårdt ramt. 

Men det er for tidligt at gå i panik. Prognoserne peger nemlig ikke på massearbejdsløshed. Det siger Philipp Schröder, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Han holdt i sidste uge oplæg ved Dansk IT's konference i Fællessalen på Christiansborg om fremtidens digitale arbejdsmarked. 

Her slog han fast, at teknologi ikke er farligt, og at man skal betragte det som en vinder i stedet for at frygte det. De job, der forsvinder, i takt med at teknologien udvikler sig, vil nemlig genopstå andre steder.  

»Den generelle ligevægtseffekt gør, at de her folk dukker op i nye sektorer,« siger han.

Traktorer og hæveautomater

Fænomenet 'generelle ligevægtseffekter' går i alt sin enkelthed ud på, at job dukker op i andre sektorer, når de eksempelvis forsvinder et andet sted grundet teknologisk udvikling. 

Et eksempel er landbruget. Her arbejder der i følge Danmarks Statistik 60.000 mennesker. Det svarer til omkring 2 procent af det samlede antal beskæftigede i Danmark i tredje kvartal 2019. Det er et lavt antal, hvis man tager landbrugets historiske udvikling i betragtning.

I 1946 arbejdede der derimod mere end 500.000 mennesker i landbruget, men i dag er tusindevis af bedrifter lagt sammen, og teknologi har gjort det muligt for meget færre mennesker ikke bare at drive det samme areal, men optimere og udbygge driften, så der i dag er tale om »en kæmpestor sektor, hvor der nærmest ikke arbejder nogle mennesker,« som professoren sagde med et smil på læben.

Differencen på 450.000 beskæftigere personer har ikke sat sig fast i arbejdsløshedsstatisikken. Derimod er der opstået nye job i andre sektorer, der kræver andre kompetencer. 

Du kan læse mere om rapporten fra Nordisk Råd her: Computere og robotter kan snuppe hvert tredje job

Et andet eksempel fra professoren er en de robotter, der har været med til at stjæle arbejdspladser i Danmark - hæveautomaten. Engang var der en bankbog og interaktion med en bankansat. Det fik hurtigt ende, da hæveautomaten gjorde det muligt blot at stikke sit plastickort i automaten og derefter hæve kontanter, mens bogføringen skete digitalt.    

Hæveautomat
Hæveautomaten var i løbet af 1990'erne og 2000'erne med til at reducere mængden af job i bankernes skranker betragteligt, siger professor Philipp Schröder.
Illustration: Danske Bank

 

»Kigger man på data fra begyndelsen af 1990'erne og 20 år frem, ser man en enorm reduktion i antallet af kassemedarbejdere i de danske pengeinstitutter,« siger professoren og fortsætter: 

»I dag konsumerer vi langt mere avancerede bankprodukter. Vi har aktier og ting og sager, som vi ikke drømte om i 90'erne. Det kræver en arbejdskraft, der rent faktisk kan rådgive os. Her kan man se tingene udspille sig i en sektor i Danmark i realtid. Men der er ikke noget farligt ved teknologi. Den generelle ligevægtseffekt vil sørge for, at der opstår muligheder andre steder.«  

Kigger man på en statistik over antallet af folk, der arbejdede i bankernes skranker fra 1994-2014, så faldt antallet i løbet af de 20 år fra 16.000 til 5.000. En noget nær direkte konsekvens af hæveautomaterne. Men kigger man samtidig på antallet af medarbejdere i sektoren, der var ansat til at give finansiel rådgivning, så er det antal steget næsten tilsvarende fra 5.000 til 14.000.

I dag er opgaverne for de ansatte flyttet fra skranken til mere kunderettet rådgivning, mens hæveautomaterne dør en stille død, i takt med at vores omgang med penge bliver mere og mere digital.     

Behov for efteruddannelse

En af måderne, hvorpå arbejdstyrken kan blive rustet til at varetage nye job i nye sektorer i fremtiden, er ved hjælp af efteruddannelse. Det slog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fast samme dag.

Hans pointe er, at efteruddannelse både er det offentliges og det private erhvervslivs ansvar, og begge skal løfte opgaven, hvis arbejdsstyrkens kompetencer skal matche fremtidens behov.  

Læs mere om det her: Minister: Opkvalificering af digitale kompetencer er både det privates og det offentliges ansvar

Det kan du læse mere om her: Metal-formand: Skrøne at der ikke er tid til efteruddannelse

Om Tech Management

Vil du også gerne være en teknologisk frontløber? Så er Tech Management noget for dig. Lær af de bedste cases, få state of the art-værktøjer og lad dig inspirere af de førende digitale tænkere.

Tech Management er mediet, der tager den teknologiske og digitale udvikling seriøst, skærer igennem hypen og ser på den konkrete anvendelse i virksomheder og organisationer.

Alt hos os handler om, HVORDAN nye teknologier kan nære innovation, skabe nye forretningsmodeller og munde ud i bæredygtig vækst. Kom med ombord og få adgang til en konstant opdateret samling af unik viden.

Bestil et gratis og uforpligtende prøveabonnement, log ind eller skriv til [email protected]

Vil du prøve Tech Management?

Som medlem hos SMVDanmark kan du få et udvidet prøveabonnement på Tech Management. Du kan gratis få:

  • 4 ugers fuld adgang til Tech Management – nyheder og cases om digitalisering, strategi og nye teknologier til at skabe forretningsmæssig værdi. 

Tilmeld dig via dette link, og start din prøve i dag. 

Seneste nyt