Organisationer efterlyser visioner for digital efteruddannelse hos regeringen
Ledigheden banker i vejret efter coronasmittens hærgen, og de økonomiske prognoser for efteråret ser dystre ud. Hjælpepakkerne lakker mod enden, og erhvervsorganisationer som Dansk Industri frygter for ordretørke blandt eksportvirksomhederne.
Kort sagt: Danmark står midt i en alvorlig økonomisk krise. Men enhver krise indeholder muligheder – deriblandt muligheder for oprustning i form for digital efteruddannelse og opkvalificering.