Ny viden om kunstig intelligens: Behov for systematisk hjælp til mindre virksomheder
Parner i McKinsey & Company, Jens Riis Andersen, præsenterer den nye rapport om kunstig intelligens i Danmark på Københavns Universitet.

Foto : Anders Rostgaard Birkmann

Ny viden om kunstig intelligens: Behov for systematisk hjælp til mindre virksomheder

Danmark bør være endnu bedre til at nære udviklingen af kunstig intelligens i små og mellemstore virksomheder, fastslår ny rapport fra McKinsey og Innovationsfonden. I vores nabolande er der initiativer direkte målrettet kunstig intelligens, og det er et eksempel, der er værd at følge.
I Finland styrker det offentlige udviklingen i kunstig intelligens i de små og mellemstore virksomheder på tre måder. For det første findes der et seks måneder langt accelerator-program, hvor virksomheden med forskellige udfordringer bringes sammen. For det andet opsamles erfaringerne systematisk og gives videre til andre virksomheder.
Vil du have fuld adgang til Tech Management?

Savner du den indsigt, der gør dig i stand til at se de nyeste teknologier i et forretningsmæssigt perspektiv? Tech Management er mediet om ledelse, forretning og teknologi for bestyrelsesmedlemmer, direktører og strategiske ledere i særligt de små- og mellemstore virksomheder.

Om Tech Management

Tech Management er samlingsstedet for ledere og beslutningstagere, der har interesse for digital udvikling og erhvervslivets vækst.

Vi samler trådene for dig i vores tre ugentlige nyhedsbreve om ledelse, forretning og teknologi. Vores mission er at klæde ledere på, til at træffe strategisk kloge beslutninger for deres forretningsudvikling.

Bestil et gratis og uforpligtende prøveabonnement, log ind eller skriv til [email protected]

Nævnte firmaer

Hvorfor skal du læse historien?

Innovationsfonden og McKinsey leverer i en ny rapport den hidtil mest grundige kortlægning af udfordringerne for kunstig intelligens i Danmark.

Rapporten fokuserer især på den manglende brug af de nye teknologier i små og mellemstore virksomheder, og der peges på nogle konkrete håndtag, der kan hives i for at gøre udbredelsen bedre. 

Rapporten anviser også på en stribe værktøjer, som de allerbedste lande og virksomheder bruger for at fremme udviklingen af kunstig intelligens. 

Seks danske indsatsområder
  1. Uddanne nye talenter, tiltrække udenlandsk talent og omskole den eksisterende arbejdsstyrke. Samtidig skal den brede befolkning have opbygget deres kompetencer, så de er i stand til at agere i en verden med kunstig intelligens. 
     
  2. Øge adgang til og brug af offentlige data igennem øget kompatibilitet og modernisering af dataregulering. Det offentlige ligger imidlertid inde med verdensklasse-data, som det kan være en styrke at få bedre hul på.
     
  3. Styrke Danmarks forskningsmiljø inden for kunstig intelligens, bl.a. ved at tiltrække nogle få superstjerneforskere. Danmark ligger i toppen, når det gælder kunstig intelligens-grenene inden for sproghåndtering og algoritmer, mens vi halter efter på det eftertragtede område deep learning. Mere end halvdelen af danske AI-startups bruger netop deep learning-teknikker – kun to procent af de danske kunstig intelligens-forskere arbejder aktivt med deep learning. 
     
  4. Hjælpe SMV'er med implementering af kunstig intelligens, bl.a. igennem lettere adgang til talent og eksperter. I og med at 99 procent af danske virksomheder tilhører kategorien små og mellemstore, er det kritisk at få den gruppe med. Erhvervs- og innovationssystemet omkring dem bør styrkes.
     
  5. Fremme offentlige og private investeringer i teknologien og bygge én til to kunstig intelligens-klynger omkring de største danske byer. Det er vigtigt for udviklingen af kunstig intelligens at have et frugtbart økosystem af innovative startups, virksomheder med villighed til at investere i kunstig intelligens, private og offentlige forskningscentre, som udklækker talenter, og en stærk offentlig sektor, der står parat med store investeringer. 
     
  6. Fordre internationalt samarbejde omkring standardisering, lovgivningsrammer og investeringer. Danmark kan ikke alene drive udviklingen i kunstig intelligens, og der kan være store fordele i at arbejde tæt sammen med andre lande, der arbejder fokuseret med kunstig intelligens-agendaen.