Ny teknologi med rødt lys kan ændre traditionelt landbrug
Marker og insekter hænger uløseligt sammen. Og nu hænger de to ting også sammen med kunstig intelligens.
Insekterne er en del af landmandens liv. Men hvornår og hvordan de er til gene på markerne, kan være svært at afgøre, og derfor har for mange marker ofte været udsat for en stor mængde unødvendige pesticider eller sprøjtning på forkerte tidspunkter.
En ny teknologi kan rette op på det. I virksomheden FaunaPhotonics er fysikere og agronomer gået sammen om at skabe en løsning, hvor to typer infrarødt lys bliver sendt ud foran en sensor på markerne. Det lys, der kastes tilbage, bliver opfanget af sensoren. Data analyseres og bearbejdes med kunstig intelligens.
Prøv Tech Management gratis i 14 dage
Modellerne kan være med til at fortælle, hvilke insekter der er på marken, hvornår de er aktive, og hvor mange der er, og dermed kan sprøjteindsatsen på marken målrettes, så man kun bruge den rette mængde pesticid på det rette tidspunkt.
»I dag arbejder landmænd med en meget lavpraktisk model, når de skal afgøre insektmængden i markerne. Vi sætter en gul fangstfælde op, som er en simpel skål med sæbevand, som på antallet af døde insekter i skålen fortæller os, at vi skal sprøjte. Men vi ved reelt ikke, hvor mange insekter der er ude i marken, og hvor de præcis opholder sig,« siger Christian Eghøj Vanggaard, der er farm application specialist hos FaunaPhotonics og driver et landbrug ved siden af sit arbejde i opstartsvirksomheden, hvor han tester teknologien.
»For mig, som for andre landmænd, er det ressourcekrævende at sprøjte. Det tager tid, og det er dyrt, og vi vil kunne spare på begge dele og desuden hjælpe miljøet ved ikke at bruge unødvendige mange pesticider,« siger han.
En anden måde for landmænd at afgøre insektmængden og typen på er på øjemål ved at gå ud i marken. En proces, som FaunaPhotonics kan rykke fra det analoge til automatiseret og digitaliseret.
På vej mod brug af 100 sensorer
Christian Eghøj Vanggaard er sammen med resten af teamet bag FaunaPhotonics i kontakt med en stor gruppe landmænd om produktet, som ikke findes tilsvarende i dag. Og interessen er bestemt til stede. Foreløbig har mellem 50 og 75 landmænd og virksomheder sagt ja til at bruge sensorer i deres marker. Målet er at få det tal op på 100 inden foråret 2020.
FaunaPhotonics sælger med løsningen forudsigelighed for landmanden, og det er der efterspørgsel på.
»Når vi når hen i april måned, har en rapsmark et potentielt udbytte på mellem 6.000 og 8.000 kroner pr. hektar. Hvis insekter ødelægger noget af høsten, kan vi risikere at miste op til 20 pct. af vores udbytte. Men har vi sikret os, at alt er, som det skal være, og ved, hvilke insekter der bevæger sig i vores mark, kan vi undgå det tab,« siger Christian Eghøj Vanggaard.
Landmændene, FaunaPhotonics har været i kontakt med, er også bredt set interesserede i at kunne se, præcis hvornår bestemte insekter, som opfattes som skadedyr, er aktive.
FaunaPhotonics er endnu så meget på startup-niveau, at virksomheden ikke ønsker at oplyse, hvor stor indtjening de venter at hente på sensorerne, eller hvor meget den enkelte landmand skal betale for at få en sensor i marken.
Men flere landmænd har givet tilsagn om køb, hvis teknologien vel at mærke ikke er for svær at have med at gøre.
»Hele teknologiens aftryk i brugerfladen må bare ikke lide af ingeniørsyge, hører vi udefra. En fejl ved meget teknologi er, at kun ingeniører kan finde ud af at bruge det. Hvilket ikke er brugbart for landmænd,« siger Christian Eghøj Vanggaard.
FaunaPhotonics har i øjeblikket ti investorer fra både ind- og udland.
