Ny platform med Stine Bosse ombord skal hjælpe corona-ramte iværksættere
På ganske få uger er en buldrende højkonjunktur vendt til en faretruende økonomisk krise. Det stiller ekstra store krav til de danske startup-virksomheder, der kæmper for at gøre erhvervsdrømmene til virkelighed.
Mange har et spinkelt økonomisk grundlag, og derfor har de sidste måneder med opbremsning i økonomien og en de facto nedlukning af eksportmarkederne også gjort det svært for de mindste og helt grønne virksomheder.