"Nogle shopper tøj, jeg shopper robotter"

Den digitale genopfindelse af BM Silo handler om Dorte Zacho Martinsens stædige tro på, at der gemmer sig potentiale i alle mennesker og især i relationerne mellem dem – og at netop det kan være en løftestang for ny teknologi.
Brødtekst

Pludselig får Dorte Zacho Martinsen en indskydelse, der gør, at vi for en stund bevæger os væk fra den snorlige samtale om automatisering, teknologiske forandringer og innovation.

Om vi vil se hestene? Meget gerne.

Vi går ud af fabrikslokalerne og krydser den lille landevej. Her ligger stutteriet, som i mange år spillede en central rolle i Dorte Martinsens liv. Det var, dengang hendes mand stod i spidsen for den familieejede virksomhed.

Hestene har nemlig allerede været en del af vores samtale på hendes kontor, og der har været en vigtig pointe med dem. Hestene og deres natur - at man ikke kan tvinge dem til noget - har inspireret hende til sin meget inddragende ledelsesmodel. Netop den model har øjensynligt haft afgørende betydning for BM Silos succesfulde digitalisering.  

»Når man arbejder med heste, handler det i hvert fald også om at motivere. Ellers vil de ingenting,« siger hun.  

Da vi når frem til hestene, går hun straks ind i folden og tager deres hestedækkener af. En kold morgen er blevet til en lun forårsformiddag. Nu kan de godt undvære dem. Som så meget andet: Dorte Martinsen handler, når hun ser en udfordring.

BM Silo er et af Danmarks små digitaliseringseventyr. I sin grundsubstans handler fortællingen om, hvordan man kan skabe innovation og udvikling for få midler og midt i en krisetid. For det er, hvad der er foregået. Og var det ikke sket, havde BM Silo næppe eksisteret på dansk jord i dag.

»Jeg konkurrerer med hele verden på arbejdsløn, og den er høj i Danmark. Hvis jeg skulle producere siloer i Danmark, skulle jeg fjerne så meget arbejdsløn som muligt og konkurrere på kvalitet i stedet. Kvalitet hænger sammen med automatisering og digitalisering. Du får ensartethed og fleksibilitet,« siger hun.

Man er ikke i tvivl om automatiseringens indtog, når
man besøger fabrikken uden for Tvis ved Holstebro.

I den anden ende af hallen løfter en gul robot på størrelse med en giraf lydløst metalelementer, der senere skal blive til en silo, fra opmagasinering og over i en kantbukker. Ude i råvarelageret er elementerne hegnet ind, fordi robotterne flytter rundt på tingene. To mindre robotter fra den fynske producent Universal Robots står i et tredje hjørne af fabrikken og svejser.

Men robotterne er kun den synlige del af fabrikkens teknologiske revolution, og bag de synlige forandringer er der også sket meget. Et eksempel på, at teknologien også har gjort indtog andre steder, finder vi langs en væg. Foran hylderække efter hylderække med små reservedele står en computerskærm tilkoblet en vægt. Under hver skuffe med reservedele er en lille rød knap. Et tryk på knappen, og systemet sikrer automatisk, at der altid pakkes præcis de dele, der er behov for.

»Tidligere havde vi mange fejl, og det koster dyrt, ikke mindst i utilfredse kunder. Forestil dig, at reservedelene endelig når frem til Australien, og så mangler der en del,« siger Dorte Martinsen.

Efter at systemet kom til at virke, er fejlprocenten nu på et minimum.

»Det var noget udstyr, vi bare købte, og så begyndte medarbejderne at lege med det og fik det til sidst til at virke,« fortæller hun.

Eksperimenter, medarbejderudvikling og samarbejde på tværs er hovedingredienserne i Dorte Martinsens opskrift på automatisering.

»Dybest set ville jeg gerne lave en overskudsgivende virksomhed. Og det starter med, at man godt kan sige godmorgen. Og var der noget, folk ikke gjorde herude, så var det at sige godmorgen,« siger hun.

Det kom de til. Og det blev en vigtig brik i BM Silos omstilling.

Finanskrisen ramte hårdt

I det store hele har den lille familieejede fabrik BM Silo været en succeshistorie i dansk erhvervsliv. Fabrikken blev stiftet i 1965 af Bent Martinsen på et lille landbrug uden for byen Tvis i det nordvestlige Jylland.

På BM Silos fabrik foregår der stadigvæk en masse manuelt arbejde. Men en lang række processer og det mere repetitive arbejde er automatiseret og har givet en mere rentabel forretning.
På BM Silos fabrik foregår der stadigvæk en masse manuelt arbejde. Men en langmrække processer og det mere repetitive arbejde er automatiseret og har givet en mere rentabel forretning.
Illustration: Carsten Ingemann

I 1996 tog sønnen Claus Martinsen over i et generationsskifte. Med sin interesse for optimering og udvikling tog han teten og indførte lean-principper og rykkede virksomheden fra at være en håndværksvirksomhed til en ordrestyret virksomhed. Missionen lykkedes. Tiden fra 1996 til 2009 var en ren optur, men så ramte finanskrisen, fortæller Dorte Martinsen.

»Maskiner, teknologi og udvikling af produkter havde Claus’ interesse. Medarbejdere interesserede ham ikke synderligt. I 2009, da krisen ramte, kom medarbejderne i fokus, fordi kunderne forsvandt. Claus måtte fyre halvdelen af de ansatte det første halvår af 2009. Det hele stod stille,« siger Dorte Martinsen.

Hun husker også det bjerg af stål, som var indkøbt i forventning til nye ordrer, men som stod ubrugt hen. En mangeårig succeshistorie ramte en mur.

Lange sommerferier havde indtil da været et ukendt fænomen, men på Dortes foranledning rev familien Martinsen den sommer en måned ud af kalenderen. De pakkede campingvognen og kørte med deres tre børn rundt til familie og venner.

»Vi spekulerede ikke på virksomheden hele den måned,« siger hun.

Situationen var imidlertid ikke blevet bedre hjemme i Tvis. Ordrerne manglede stadig.

»Da vi kom tilbage, sagde Claus bare: ‘Det kommer ikke til at ske, det her. Jeg magter det ikke.’ Det hele var trælst.«

1. september fik han nok. Han gav han hende nøglerne med ordene: 'Nu er det nu'.

Det havde på ingen måde ligget i kortene, at Dorte Martinsen ligefrem skulle drive fabrikken. Hun havde ganske vist lidt kendskab til en del hjørner, fordi hun i løbet af årene havde siddet i forskellige stillinger rundt på fabrikken. Formel ledererfaring havde hun imidlertid ikke. Hendes faglige baggrund var en økonomiuddannelsen fra det tidligere Told & Skat.

Var du klar?

»Det ved jeg nu ikke lige, om jeg var. Det er jo en familievirksomhed, og jeg havde været en del af den, men jo ikke sådan for alvor,« siger hun.

Hun ringede til sin revisor.  Han mente, at hun skulle gribe bolden, og hun besluttede at give det tre måneder. Hvis det ikke var sjovt, ville hun give dem nøglerne tilbage og sælge fabrikken om nødvendigt.

»Jeg sagde til Claus og min svigerfar, at jeg gør det på én betingelse: ‘I skal give mig fuldstændig frie tøjler. I kan ikke bestemme noget som helst.’ ‘Det er helt i orden,’ sagde de. ‘Vi har haft vores tid’.«

Holdt det stik?

»Ja, 100 procent. Det er med til at forklare succesen,« siger hun.

Sagde farvel til 2.000 kunder

Dorte Martinsen begyndte med at skrælle helt ned til fundamentet. Hun ville bygge på noget, der var sundt. Det betød bl.a. et farvel til serviceringen af 2.000 danske kunder, som fremover skulle håndteres af ti servicecentre rundt i landet.

I tidligere landbrugsbygninger uden for den lille by Tvis i nærheden af Holstebro producerer BM Silo siloer i rustfrit stål til opbevaring af foder, fødevarer, granulater eller træpiller. En af dem kan her ses bag CEO Dorte Martinsen.
I tidligere landbrugsbygninger uden for den lille by Tvis i nærheden af Holstebro producerer BM Silo siloer i rustfrit stål til opbevaring af foder, fødevarer, granulater eller træpiller. En af dem kan her ses bag CEO Dorte Martinsen.
Illustration: ing.dk

»Jeg var barsk. Jeg skar alle værkførere og mellemledere væk. Jeg fyrede hele min salgsorganisation. Jeg skulle have balance i økonomien og bygge en anden virksomhed op.«

I horisonten lå digitalisering og automatisering. Det vidste hun. De tanker havde hendes mand egentlig også haft. I skufferne fandt hun bl.a. tegninger til et fuldautomatisk produktionsanlæg. Tankegodset var altså allerede på matriklen.

»Men den slags kan man kun indføre, hvis man er interesseret i medarbejderne. Er man ikke det, så skal man godt nok have mange penge – og det havde vi heller ikke,« siger hun.

Genopbygningen begyndte med en analyse af, hvad der egentlig foregik rundt på fabrikken. Kun få af medarbejderne talte sammen på tværs. Det skulle der gøres op med.

Hvorfor var det så vigtigt for dig, at medarbejderne var – og er – med i arbejdet med at udvikle virksomheden?

»Alle mennesker er ens, når det handler om noget nyt: Alle har en modstand mod forandringer - også dem, der der hellige og siger, at de ikke har. Men bliver forandringerne et aktivt valg for den enkelte, så bliver det en passion. I dag driver vi alle virksomheden i fællesskab. Alle bidrager til, at vi også er her i morgen,« siger hun og supplerer med, hvilken effekt det har:

»Hvis medarbejderne er med, begynder de at bruge arbejdstiden på at udvikle og tænke nyt, frem for f.eks. at tale om fodbold eller brokke sig over, at skraldespanden ikke bliver tømt om fredagen.«

Dristig teknologi-strategi

Et af Dorte Martinsens små fif i en tid med teknologisk omstilling kan virke dristigt, men har vist sig at virke. Hun køber ny teknologi og giver medarbejderne besked på at lege med de nye robotter og it-systemer for at få dem til at virke. Det kræver sommetider uddannelse af medarbejderne at komme i gang, og hun tøver ikke med at sende dem på kurser.

Da hun i sin tid skulle have den første robot til at virke, blev seks medarbejdere sendt på efteruddannelse. Fire af dem tændte ikke på opgaven, men to af dem gjorde, og det blev dem, der indledte robotrevolutionen hos BM Silo.

De begyndte nemlig – som Dorte Martinsen ønskede det – at eksperimentere. I begyndelsen var robotten ‘både dum og sjov’, som hun udtrykker det. Men efter et år bidrog den til produktiviteten. Den store robot blev koblet til en kantbukker, som medarbejderne i forvejen var trygge ved at arbejde med.

Dorte Martinsen hyrede også en freelance-ingeniør, der blev en form for mentor.

Resultatet er i dag, at BM Silos fabrik er automatiseret. Ude i produktionen danser robotter rundt med deres tilsyneladende lette og glidende bevægelser. Siden den første robot – en brugt ABB-robot fra England – er der kommet flere til. Eksempelvis impulskøbte Dorte Martinsen en dag to robotter fra Universal Robots på HI-messen i Herning.

»Nogle shopper tøj, jeg shopper robotter,« griner hun.

I begyndelsen vidste ingen, hvad de skulle bruges til. Men historien gentog sig. Nogle af medarbejderne begyndte at eksperimentere med det forholdsvist enkle bruger-interface på Universal-robotterne. I dag fungerer de som svejserobotter, der sætter siloelementerne sammen.

Uffe på lageret blev it-mand

Dorte Martinsens tillid til, at medarbejdernes involvering er nøglen til automatisering, har gennemsyret BM Silos udvikling i de seneste tiår. Det gælder også hendes tyrkertro på, at der gemmer sig et uforløst potentiale i alle.

Et godt eksempel var medarbejderen Uffe, der endte med at spille en central rolle i digitaliseringen af fabrikken. Det var langtfra oplagt, at historien om Uffe skulle udspille sig på den måde. Han havde arbejdet på lageret i årene op til finanskrisen, fortæller Dorte Martinsen.

»Vi havde prøvet ham alle steder og ingen gad ham. Han kunne ikke møde på arbejde. Han holdt for lange rygepauser. Han var en splejs, der heller ikke kunne læse og skrive.«

Hendes mand, Claus, havde i en bibemærkning nævnt, at havde hun problemer med it, skulle hun bare spørge Uffe. En dag satte hun ham til at løse et printerproblem. Samtidig havde hun hørt, at han var glad for at fotografere, så hun bad ham tage nogle billeder til en annonce.

»Så mødte han pludselig ikke på arbejde igen. Det er ikke godt, når man har en deadline på nogle annoncer,« siger hun.

Selv om Dorte Martinsen havde vist tillid til ham, blev han væk. Og historien gentog sig flere gange, indtil det lykkedes Dorte at knække koden. Hver gang Uffe blev udfordret, stak han halen mellem benene. I tilfældet med annoncerne handlede det f.eks. om, at han skulle til at skrive tekster.

»Vi aftalte, at han bare skulle komme og sige tingene, så skulle vi nok hjælpe ham – frem for at han blev hjemme,« siger Dorte Martinsen.

Sammen lavede de derfor en plan: Uffe skulle sammen med Martin, som hun havde hyret som programmør via det lokale jobcenter, arbejde med at udvikle it i virksomheden. Desuden skulle han på en uddannelse som it-supporter.

»Så blev han pludselig væk igen. Han kunne ikke overskue, at uddannelsen var på engelsk,« siger Dorte Martinsen, der fandt ham hulkende på lageret.

»Men ved du hvad: Han endte med at blive den dygtigste elev og fik 12-taller hele vejen. Han og en programmør har bygget alverdens ting med it,« siger hun.

I dag er Uffe ikke længere ansat hos BM Silo.

»En dag kom han hen til mig og fortalte, at han var blevet kontaktet af en headhunter. Det tror jeg gerne, svarede jeg, for du er sindssygt dygtig. I dag lever han et fedt liv og tjener styrtende med penge,« fortæller hun.

BM Silo bugner af lignede historier. For eksempel om Brian, der havde gået syv år på lageret som ufaglært og på et tidspunkt var sygemeldt i 12 måneder. Han blev uddannet automatiktekniker og blev primus motor i etableringen af det store robotanlæg.

Tegnestue-ansatte var på revalidering

Alle de ansatte på tegnestuen har været på revalidering, og de fleste nyansatte kommer fra det lokale jobcenter i Holstebro eller fra produktionsskolen.

Dorte Martinsen genkender heller ikke den gængse grundfortælling om, at det er vanskeligt at få de rette it-kompetencer, eller at en teknologisk opgradering kræver ph.d.er fra de tekniske universiteter.

»Nogle gange skal man tage chancen og kigge indad først. Der sidder medarbejdere rundt omkring, som kan meget mere, end man tror,« siger hun.

Det kræver naturligvis, at man tør satse på dem og uddanne dem. Dorte Martinsen har bl.a. udnyttet det danske erhvervsfremmesystem til at give medarbejderne nye kompetencer og få råd og vejledning udefra.

Men bliver du aldrig utålmodig, når du har købt en ny teknologi, og den ikke virker – eller utålmodig med en person som Uffe?

»Jeg er det mest utålmodige tålmodige menneske. Utålmodighed er for mig bare en følelse, og når jeg bliver utålmodig, så spørger jeg ind til tingene. Der er altid en god forklaring på, hvorfor tingene er, som de er, og ofte har folk en plan for at komme videre. Når de har det, så er jeg tryg,« siger hun.

»Man skal være villig til at investere. Det handler ikke kun om penge, men også om at give folk ro og handlerum,« siger hun.

Samfundsansvar har trange kår

Det er vanskeligt at sige, om hendes personlige ledelsesmodel har rod i opvæksten på den lille ø Endelave, hvor faderen var mejeribestyrer, og nøglen til det gode liv var at hjælpe hinanden. Eller om den er inspireret af hendes arbejde på stutteriet med heste, som af natur skal motiveres til at arbejde for én og ikke kan piskes. Måske er det lidt af begge dele.

»Min far har altid været god til at være en del af samfundet og lære os at gøre en forskel for andre end os selv,« siger hun.

Den værdi tog hun med sig, og den gennemsyrer hendes ledelse i dag. Hun er heller ikke bleg for at give sine direktørkolleger en opsang, for hun mener, at den rummelighed, som faktisk virker for hende – også set med bundlinjefokus – har trange kår i mange hjørner af dansk erhvervsliv.

Symptomerne på det er der nok af, mener hun. Dels står mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet uden at få en plads på det. Dels bliver mange af dem, der er inde på arbejdsmarkedet, presset hårdt og går ned med stress. Begge dele er, set fra hendes bord, med til at blokere for, at danske virksomheder udnytter de nye teknologiske muligheder.

Er vi på en skæv kurs i Danmark?

»Det ville i hvert fald være skønt, hvis vi får et andet mindset. Jeg tror, at Danmark har den kultur, der skal til, men den er måske bare gravet lidt dybt ned. Kigger vi tilbage i historien, har vi andelsbevægelsen inden for slagteri, landbrug og brugsforeninger, som har skabt velstand og eksport. Tankegangen bygger jo på samarbejde på tværs af skel,« siger hun.

Øget produktivitet

Hos BM Silo har Dorte Martinsen skabt et kosmos efter sit eget hoved, som bygger på fællesskab, samtaler på tværs og en høj grad af tillid. Medarbejderne er med til at præge strategien. Tre dage om året lukker BM Silo helt ned for al produktion. Alle medarbejdere sætter sig i kantinen og arbejder i ‘Fremtidsværkstedet’. Gule lapper lander på væggene, og dialogen kører tværs over bordene.

»Så er medarbejderne en del af, hvilken virksomhed vi ønsker at være i fremtiden. Vi drømmer om fremtiden, og så arbejder vi med, hvordan det kan blive til virkelighed,« siger hun.

Hun ved, at det er vejen frem. BM Silo omsætter i dag for næsten tre gange så meget som i 2009 og har fordoblet antallet af ansatte. Produktiviteten er med andre ord steget kraftigt. Alternativet til den teknologiske omstilling havde utvivlsomt været at dreje nøglen om, fordi virksomheden ikke længere ville være rentabel på dansk jord.

De kommende års strategi er netop faldet på plads. Teknologien skal bidrage til et endnu tættere dialog med kunderne. Opgaven ser lige nu lige så stor ud, som automatiseringsprojektet gjorde i sin tid.

Dorte Zacho Martinsens blik signalerer dog igen tyrkertroen på, at hun nok også skal lande sin næste teknologiske landvinding. Fundamentet er på plads.

»Modellen virker stadig. Det er den, vi kører efter.« 

BM Silo i tal
Illustration: Nanna Skytte
Om Tech Management

Vil du også gerne være en teknologisk frontløber? Så er Tech Management noget for dig. Lær af de bedste cases, få state of the art-værktøjer og lad dig inspirere af de førende digitale tænkere.

Tech Management er mediet, der tager den teknologiske og digitale udvikling seriøst, skærer igennem hypen og ser på den konkrete anvendelse i virksomheder og organisationer.

Alt hos os handler om, HVORDAN nye teknologier kan nære innovation, skabe nye forretningsmodeller og munde ud i bæredygtig vækst. Kom med ombord og få adgang til en konstant opdateret samling af unik viden.

Bestil et gratis og uforpligtende prøveabonnement, log ind eller skriv til [email protected]

Det får du i artiklen

Anderledes tip til rekruttering af digitale kompetencer i en tid med mangel på arbejdskraft.

Råd til at skabe en forandringskultur, hvor alle medarbejdere byder ind og bidrager til anvendelsen af nye teknologier.

Værdifulde eksperimenter med nye teknologi - og hvordan bedst sætter eksperimenterne i gang ved bl.a. at uddanne medarbejderne. 

 

GODE RÅD

Udnyt erhvervsfremmesystemet til at uddanne medarbejdere, og bliv klogere på nye teknologier.

Inddrag medarbejderne både i strategiarbejdet og implementering.

Lad medarbejderne eksperimentere med de nye teknologi, og giv dem plads, tid og rum til det

BM SILO

I 1965 grundlagde Bent Martinsen BM Silofabrik i Tvis ved Holstebro.

Fabrikken er blandt andet kendt for den såkaldte Modulsilo, der blev lanceret i 1970'erne og udbredt i landbruget.

BM Silo har eksporteret sine produkter siden 1972, og 80 procent af omsætningen kommer i dag fra eksportmarkederne.

DORTE MARTINSEN

47 år

Uddannet som kontorassistent i det daværende Told & Skat, hvor hun arbejdede fra 1992-1995. Da hendes mand, Claus Martinsen, overtog familievirksomheden BM Silo i 1996, arbejdede hun i de følgende år i forskellige funktioner i virksomheden. Sideløbende drev hun et hestestutteri.

Hun sidder på en stribe tillidsposter. Hun er bl.a. formand for SMV:Board for digital omstilling under Erhvervsstyrelsen, bestyrelsesmedlem i Erhvervsfremmebestyrelsen, Bestyrelsesmedlem i Arbejdsgiverforeningen KA, som er medlem af SMV Danmark, hvor hun desuden sidder i to rådgivende udvalg – Internationalt udvalg og uddannelsesudvalget.

Hun er gift med Claus Martinsen. Sammen har de tre børn

Latest news