Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mere strategisk it-forskning i danske virksomheder er en nødvendighed

25. marts 2021 kl. 23:001
Danske virksomheder skal opruste på forskning i digitale teknologier, hvis de fortsat skal kunne konkurrere internationalt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Udviklingen går hurtigt, når det gælder digitale teknologier, og hvis man ikke selv er aktiv omkring eller tæt på forskningen i de nyeste teknologier, risikerer man at blive overhalet af andre virksomheder. Teknologiudvikling er afgørende for, at vi ikke taber potentiel forretning eller bliver koblet af mulighederne, når virksomheder i eksempelvis Shanghai eller Silicon Valley prioriterer dette højt. 

Digitaliseringspartnerskabet fra regeringen er en vigtig politisk erkendelse af, at digitalisering er helt afgørende for vækst og velfærd i det danske samfund. Der skulle åbenbart en coronakrise til for, at det blev klart, hvor meget digitalisering betyder. Betydningen af it og digitalisering er stigende, og det gælder ikke blot for it-virksomheder, men også en lang række andre virksomheder.

Den stigende betydning viser sig blandt andet ved, at der er kø i forhold til at være med på digitaliseringsvognen. Både Dansk Industri og Dansk Erhverv har nedsat paneler, der skal komme med bud på, hvordan vi bedst understøtter digitaliseringen. Og Dansk Industri har netop offentliggjort en plan med 21 punkter, der skal bringe os foran mht. digitalisering. Endelig har IT-Branchen, Dansk Erhverv og IDA også lavet et fælles indspil om fortsat fokus på it-uddannelserne.

I 2013 oprettede Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, et 'digitalt vismandsråd' med det formål at fremme digitaliseringen. Der har skullet bankes på rigtig mange døre, men det er glædeligt at se, at der nu rykkes på så mange fronter. Et af de nye tiltag er, at regeringen har afsat 100 millioner kroner til at oprette et nationalt forskningscenter for digitale teknologier med det formål at lave kapacitetsopbygning på danske universiteter gennem DIREC – Digital Research Center Denmark. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men dette kan kun være starten. Der er behov for en markant oprustning mht. forskning, uddannelse og innovation i digitale teknologier, hvis man skal dække efterspørgslen for it-specialister. Vi har behov for de dybe tekniske kompetencer, hvis virksomhederne i Danmark skal være i front med den teknologiske udvikling.

Vi skal være aktive for at opretholde konkurrenceevnen

Her har vi brug for, at virksomheder også selv opruster mht. forskning i digitale teknologier, hvis de fortsat skal kunne konkurrere internationalt. Udviklingen går hurtigt, når det gælder digitale teknologier, og hvis man ikke selv er aktiv omkring eller tæt på udviklingen af de nyeste teknologier, risikerer man, at andre, internationale virksomheder tager konkurrencefordelene og erobrer markedet. 

Det handler ikke om, at virksomhederne skal udføre grundforskning, men de bør arbejde med strategisk forskning rettet mod mulige anvendelser og fremtidige behov. Eller blot sikre sig, at de er med på udviklingen inden for bestemte teknologier, f.eks. kunstig intelligens.

Vi har i Danmark en lang tradition for offentlig-privat samarbejde i forhold til at omsætte forskning til værdi. Det primære mål i den form for samarbejder har været at understøtte aktiviteter, der førte til nye konkrete produkter eller services, og kun sjældent har det drejet sig om strategisk forskning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er her vigtigt at skelne mellem ibrugtagning af nye teknologier, anvendt forskning, strategisk forskning og grundforskning.

Ibrugtagning omfatter ikke forskning, men kræver ofte adgang til specialister, der har viden om de nyeste teknologier og forskning.

Anvendt forskning er rettet mod problemstillinger i forbindelse med udvikling af nye produkter, løsninger og/eller services, og tidshorisonten er typisk relativt kort.

Strategisk forskning er rettet mod at løse samfundsmæssige problemstillinger og udvikling af nye teknologier, man ønsker at fremme. I forhold til samfundsmæssige udfordringer er grøn omstilling, sundhedsområdet, og undervisning oplagte eksempler. I forhold til nye teknologier kan det udover kunstig intelligens være cybersecurity (herunder blockchain), internet-of-things, cyberphysical systems og nye metoder og værktøjer til softwareudvikling. Man har et mål, men ved ikke fra starten præcist hvilke teknologier og løsninger, det skal munde ud i, og tidshorisonten er måske tre til fem år.

Og så er der grundforskningen, der i sin rene form sigter efter erkendelser eller helt nye teknologier uden nødvendigvis at have specifikke anvendelser for øje.

Hvis man skal være med der, hvor der skabes nye teknologier, bliver man nødt til at være med på den forskningsmæssige forkant. Og hvis virksomhederne på længere sigt skal bevare deres konkurrencefordel og være med på den internationale scene, så bliver de nødt til i højere grad at fokusere på strategisk forskning.

Der er mange lavthængende frugter for it-virksomheders muligheder for at tjene penge. Og det kan være en mulig forklaring på, at der i it-branchen ikke er den samme tradition for at drive forskning i selve virksomheden, som eksempelvis er tilfældet i pharma-industrien. Enkelte virksomheder gør det, men mange flere burde gøre det – igen for at kunne bevare deres position i markedet på længere sigt.

Forskning er en investering i fremtiden

Vi opfordrer derfor virksomhederne til at skabe nogle rum, hvor der kan eksperimenteres, uden at man har et specifikt produkt for øje. Det kunne være specialestuderende, ph.d.-studerende eller startups og selvfølgelig egne medarbejdere, som får mulighed for at eksperimentere med emner og teknologier, der ligger i omegnen af virksomhedens arbejdsområde. Mange virksomheder har næppe kapacitet til at udføre strategisk forskning alene, men her er et løbende samarbejde med universiteter og GTS-institutter en mulighed.

Men forskning er en investering i fremtiden: man kommer som virksomhed på forkant med nye teknologier, ligesom ens medarbejdere løbende uddannes i nye teknologier. Hvis man for sent opdager, at man som virksomhed skal tage en ny (digital) teknologi i brug, tager det tid at opbygge kompetencer in-house, medmindre man løbende har fulgt med udviklingen og har skabt netværk til de andre aktører i innovationssystemet. Endelig er muligheden for at arbejde med forskning også et godt instrument til at rekruttere de bedste specialister.

Man kan selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden opruste i virksomhederne mht. strategisk forskning, men man bør få igangsat en proces for at få gang i dette. Der er heldigvis også muligheder for at samarbejde gennem DIREC, der blandt andet gennemfører strategiske forskningsprojekter. Der kan også søges støtte til projekter gennem Innovationsfonden, hvor man forhåbentligt fremover vil forbedre mulighederne for at støtte strategisk forskning. Og endelig kan man blive en del af den nye it-klynge, DigitalLead, hvor der er gode muligheder for at skabe relationer til it-forskningsmiljøerne på universiteterne og GTS-institutterne. Regeringens digitaliseringspartnerskab og panelerne hos Dansk Erhverv og DI vil forhåbentligt adressere, hvordan man får mere gang i strategisk it-forskning i danske virksomheder – såvel i it-virksomheder som i de mange andre virksomheder, hvis forretning er helt afhængig af digitalisering og digitale teknologier.

Synspunktet er medforfattet af: 

Institutleder, professor Kaj Grønbæk, Institut for Datalogi, AU, medlem af ATV’s Digitale Vismandsråd

Professor Kim Guldstrand Larsen, AAU, medlem af ATV’s Digitale Vismandsråd

Professor Jan Madsen, DTU Compute, medlem af ATV

 

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

1 kommentar.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
27. marts 2021 kl. 17:14
Konkretisering?

Det er svært at være uenig i jeres opfordringer og løftede pegefingre. Men hvem er målgruppen for de gode synspunkter? Hvis det er de virksomheder, som I skriver om, vil jeg tro, det kunne gavne med en smule konkretisering: Hvad er det helt præcist og konkret, I synes, virksomhederne skal gøre? Kom gerne med nogle eksempler, som virksomhederne kan se sig selv i.