Keynote-interviews fra Tech Management Forum 2020

5. oktober 2021 kl. 09:08
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

På Tech Management Summit i 2020 filmede vi en række keynote-samtaler. Se eller gense dem herunder. 

 

Keynote: Emil Møller Marker, DSB -  Digitalisering skal give DSBs passagerer mere værdi

I 2030 skal DSB operere på markedsvilkår. Vejen dertil skal brolægges med digitalisering, som for DSB handler om at kunne give kunderne mest værdi for pengene. På Tech Management Digital Summit fortalte digital udviklingschef Emil Møller Marker, hvordan transportvirksomheden bruger den agile metode Safe til at holde styr på alle sine agile projekter undervejs.

Remote video URL

 

 

Keynote: Flemming Voetmann, FLS - Fremtiden kræver, at FLS går radikalt til værks

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cementindustrien vil være CO2-fri i 2050, men det kræver, at udstyret til produktionen gør det muligt. Derfor vil den danske udstyrsleverandør til cement- og mineindustrien FLSmidth med sin nye Mission Zero udvikle produktporteføljen, så det er muligt at producere CO2-neutralt i 2030. På Tech Management Digital Summit interviewede vi VP for Sustainability i FLSmidth Flemming Voetmann om vejen dertil. 

Remote video URL

 

 

Keynote: Michael Hove, Commentor - Sæt et hold, der leverer succes - high performing teams - myter og fakta

Det rigtige hold er helt afgørende for, om du får succes med dit projekt eller ej. Michael Hove er adm. direktør i software-udviklingshuset Commentor, der leverer løsninger til både store virksomheder og offentlige institutioner i Danmark. Han kender om nogen værdien af at sætte det "rigtige" hold, når der skal leveres projekter til aftalt tid og pris. Men hvad består det "rigtige" hold af, og hvordan får man de forskellige spillere på holdet til at yde deres bedste? I denne keynote giver Michael Hove, der er blevet fremhævet af PwC som en af landets dygtigste ejerledere i 2019 og 2020, sine bedste råd til, hvordan du sætter det hold, der får jeres projekter til at blive til en succes.

Remote video URL

 

 

Keynote: Peter C. Kestenholz, Projectum, - Når den agile organisation stivner - genvind styringen af din projektportefølje

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomhedernes stærke fokus på agilitet betyder til dels, at man fra toppen må slippe tøjlerne en smule. Det stiller store krav til, hvordan man fra ledelsens side håndterer tabet med kontrol. En systemisk og procesmæssig understøttelse af den agile organisation, uden at miste kontrollen kan beskrives som “kontrolleret agilitet”. Det kan på sin vis virke selvmodsigende, men det forklarer reelt realiteterne for mange virksomheder. Peter Kestenholz er adm. direktør i Projectum, som han selv grundlagde i 2003. Derudover er han medlem af Harvard Business Review og aktiv blogger for Forbes Technology Council. Hertil kommer, at han er dansk repræsentant i to Microsoft Advisory Boards, projektledelse og certificeringer. I denne keynote deler Peter ud af erfaringerne med at hjælpe globale virksomheder med at blive bedre til projekt- og porteføljestyring og giver sit bud på, hvordan man oversætter den agile hverdag til realiteterne på direktionsgangene.

Remote video URL

 

Keynote: Bjarne Kousholt, Researchfirm - Sådan engagerer du din styregruppe og gør den til en aktiv medspiller

Styregrupper spiller en afgørende rolle i projekters mulighed for succes. Derfor skal du holde din styregruppe til ilden, så du får klare svar og kan trække mest muligt på de kompetencer, der er repræsenteret i gruppen. Bjarne Kousholt er civilingeniør med mange års erfaring med projektledelse på alle niveauer. Derudover er han forfatter til en lang række bøger om projektledelse og har siden 2004 været partner i Researchfirm, der rådgiver om projekt- og forandringsledelse. Han giver i denne keynote et bud på, hvordan du sikrer, at de rigtige kompetencer er til stede i styregruppen og løbende forbedrer samarbejdet og gør styregruppen til en medspiller i projektet.

Remote video URL

 

TILMELD DIG GRATIS TIL TECH MANAGEMENT FORUM

7. Oktober - Tivioli Hotel & Congress Center i København

Tech Management Forum er en netværkskonference for ledere og projektledere i virksomheder og organisationer under teknologisk transformation. 

Du får viden om de nyeste trends inden for projektorganisation- og forandringsledelse, og konkrete projektværktøjer til bl.a. ressourcestyring, tidsregistrering, agilitet og porteføljeledelse. 

Du får war stories fra fem stærke keynotes, der har kæmpet med store transformationsprojekter - i de seneste år med coronaepidemien som bagtæppe. Hør hvad de gjorde og lær af dem. 



Læs mere og se programmet her

Er du abonnent på Ingeniøren, Tech Management eller et af vores øvrige PRO-medier, så få VIP-billet her 

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning